I BBR indgår en række arealbegreber, som er beskrevet i Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
Arealbegreberne er af central betydning for anvendelsen af BBR til en lang række administrative formål. Det er derfor af væsentlig betydning at kende afgrænsningen af arealbegreberne i BBR set i forhold til afgrænsningen i anden lovgivning og i andre regelsæt, der baserer sig på BBR's oplysninger. I afsnit 5.1.2 er gennemgået de mest centrale lovgivningsområder.
5.1.1 Arealbegreberne på bygningsniveau
a) Bebygget areal (felt 219)
Det bebyggede areal omfatter stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager sker opmålingen af det bebyggede areal i plan med stueetagens gulv, det vil sige ved bygningens projektion på grundarealet.
For en bygning, der er opført på søjler, anføres arealer af 1. sal i felt 219 "bebygget areal".
Arealet måles til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealet af porte, luftsluser og lignende medtages til den linie, som bygningens ydervægge angiver.
Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier medregnes ikke i det bebyggede areal. Sådanne arealer kan med henblik på vurderingen registreres i felt 246 eller på notatlinie. Hvis sådanne arealer lukkes, skal arealet medregnes i det bebyggede areal.
I figur 1 vises opmålingen af det bebyggede areal for et énfamiliehus.
| Figur 1. Bebygget areal |
For enfamiliehuset i figur 1 medregnes kun det skraverede areal. Således skal det åbne indgangsparti og trappen til kælderen ikke medregnes.
For garager, og udhuse til enfamiliehuse mv. foretages opmåling til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge, herunder bl.a. ved carportes frie sider, måles arealet efter tagfladen.
Hvis garagen, carporten eller udhuset udgør en del af selve enfamiliehuset, indgår arealet i arealoplysningerne for selve enfamiliehuset. I sådanne tilfælde er det en forudsætning, at hus og garage, carport eller udhus er opført af ensartede materialer (ydervægge og tag). Beliggenheden kan fx være stueetagen eller kælderetagen, svarende til at arealet indgår i enten "bebygget areal" eller "kælderareal".
Oplysning om areal af garage, carport eller udhus i bebygget areal anføres i felterne 241, 242 eller 243.
Oplysning om areal af garager i kælder anføres i notatlinie (nr. 11-16 "særlig indretning af bygningen" eller eventueltnr. 26-30 "bemærkninger af betydning for vurderingen").
Eksempel:
"Garage på 25 m2 i kælderen".
b) Antal etager (felt 220)
I dette felt angives det samlede antal etager i bygningen - bortset fra kælder- og tagetage. Stueetage, mansardetage og eventuelle åbne etager indgår således i "antal etager".
 |
| Figur 2. Bygning med 2 etager (stueetage og mansardetage) |
I figuren vises en bygning, hvor der er 2 etager, men hvor etagernes areal afviger fra hinanden. Felt 270 "kode for afvigende etager" skal derfor benyttes. Opgørelse af arealet af tagetage og kælderetage omtales i pkt. e) og f) nedenfor.
Hvor der er forskel i antal etager inden for bygningen, fx på grund af indvendige balkoner, gallerier, indskudte etager eller forskelle fra opgang til opgang, angives det største forekommende antal etager i felt 220. Tillige indberettes en markering i felt 270 "kode for afvigende etager".
I bygninger med forskudte etager beregnes antal etager, som om den enkelte mellemetage lå i samme plan som den underliggende etage. Felt 270 "kode for afvigende etager" benyttes, hvis de etager, der fremkommer på denne måde, er af varierende størrelse.
c) Samlet bygningsareal (felt 216)
Det samlede bygningsareal indeholder summen af etagernes arealer. Arealet af stueetage og mansardetage medregnes i det samlede bygningsareal, mens derimod areal af kælder- og tagetage ikke indgår.
For den bygning, der er vist i figur 2, vil det samlede bygningsareal være summen af arealerne for stueetage og 1. sal.
Det samlede bygningsareal for enfamiliehuset på figur 1 vil være lig med stueetagens areal (for eksempel 110 m2).
Arealet af åbne etager indgår i det samlede bygningsareal. Hvis en bygning er opført på søjler, opfattes "stueetagen" som en åben etage. En bygning af denne karakter er vist i figur 3.
 |
| Figur 3. Bygning på søjler |
For en bygning på søjler anføres arealet af 1. sal i felt 219 "bebygget areal". Arealet af 1. sal svarer til det skraverede areal på figur 3. Det bebyggede areal kan for eksempel være 500 m2.
Da bygningen på figur 3 består af 5 etager samt en åben etage, vil "det samlede bygningsareal" (felt 216) da udgøre 6 x 500 m2, d.v.s. 3.000 m2.
Arealet af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier medregnes ikke i samlet bygnings-areal. Hvis sådanne arealer lukkes, skal arealet heraf medregnes i det samlede bygningsareal. Arealer af porte, luftsluser o.lign. medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver.
Endvidere medregnes arealet af indvendige balkoner, gallerier og indskudte etager, idet det forhold, at der er afvigende etager, markeres ved benyttelse af felt 270.
e) Samlet areal af tagetage (felt 221)
Som tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kunne udnyttes til beboelse eller erhverv.
Tagetageareal, der - fx på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde - ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke.
Det samlede areal af tagetagen svarer til begrebet "udnyttelig tagetage" i bygningsreglementerne. Opmålingen sker i overensstemmelse med reglerne i bygningsreglementet: "I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side", se figur 4.
 |
| Figur 4. Areal af tagetage |
Det er uden betydning for beregningen af det samlede areal af tagetager, om der forefindes skunkrum i tagetagen.
Kviste i en tagetage opmåles til ydersiden af ydervæggene i måleplan 1,5 meter over færdigt gulv. Dette er også vist på figur 4.
Hvis der er flere tagetager - fx i en kirke - indberettes summen af alle tagetagernes arealer i felt 221.
Mansardetage betragtes normalt ikke som tagetage.
f) Areal af udnyttet del af tagetage (felt 222)
Det udnyttede areal i tagetagen angiver den del af tagetagens areal, som er indrettet med henblik på udnyttelse til beboelse eller erhverv.
Der gøres opmærksom på, at arealet af udnyttet del af tagetagen (felt 222) ikke kan være større end det samlede areal af tagetagen, der er opgjort i felt 221. Opmålingen foretages for begge tagetagearealer i et plan 1,5 meter over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen.
Det skal dog nævnes, at den udnyttede del af tagetagen (felt 222) kan begrænses af væggene til skunkrum. Dette er således tilfældet på figur 4, hvor der er skunkrum i den ene side, og hvor det udnyttede areal derfor er noget mindre end det udnyttelige areal. Opmålingen af det udnyttede areal sker til ydersiden af den viste skunkvæg.
Der vil således kun være forskel på de to tagetagearealer, hvis tagetagen (eller en del af den) ikke er indrettet til beboelse eller erhverv, men hvor dette kunne lade sig gøre ved fx lægning af gulv, udførelse af isolering, opsætning af skillevægge m.v.
Hvis indretningen af tagetagen vil kræve ændring af bærende konstruktioner i form af fjernelse af spær el. lign., udgør såvel det udnyttelige som det udnyttede areal af tagetagen 0 m2.
Som følge af ovenstående regler skal der i visse tilfælde registreres et udnyttet areal i tagetagen i landbrugets avls- og driftsbygninger, nemlig hvis der er et færdigt gulv i tagetagen.
Til slut skal nævnes, at tagarealer ikke medregnes i "samlet bygningsareal" og ikke tæller med i "antal etager".
g) Kælderetage (felt 223 og 224)
Det samlede kælderareal (felt 223) omfatter arealet af den eller de etager, der ligger under stueetagen. Den del af det samlede kælderareal, hvor loftet ligger i mindre end 1,25 meter over terræn, indgår i felt 224 - det såkaldte "kælderareal med loft mindre end 1,25 meter over terræn".
De to kælderarealer opmåles begge til ydersiden af de begrænsende ydervægge.
Arealer i krybekældre, gødningskældre o.lign. medtages ikke.
Kælderarealer medregnes ikke i felt 216 "samlet bygningsareal", og kælderetage tælles ikke med i felt 220 "antal etager".
Med hensyn til forskellen mellem reglerne for kælderarealer i BBR og bygningsreglementerne henvises til afsnit 5.1.3.
h) Arealer der hverken benyttes til bolig eller erhverv (felt 225)
Dette er et frivilligt felt, hvor der kan anføres arealer i bygningen, som ikke er oprettet på enhedsniveau, og som hverken benyttes til bolig eller erhverv.
Registreringen skal bl.a. medvirke til at nedbringe antallet af fejludskrifter på bygningsniveau for bygninger, hvor der fx er fællesarealer som barnevognsrum, der ikke kan henføres til boligenhederne, og som det heller ikke er naturligt at registrere som erhvervsareal.
Hvis feltet er udfyldt udskrives på BBR-ejermeddelelsen: - "Areal, som hverken benyttes til bolig eller erhverv".
i) Areal af indbygget garage (felt 241)
Angiver det areal, der anvendes til garage, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.
Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.
j) Areal af indbygget carport (felt 242)
Angiver det areal, der anvendes som carport, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.
Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.
k) Areal af indbygget udhus (felt 243)
Angiver det areal, der anvendes som udhus, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.
Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.
l) Areal af udestue (felt 244)
En udestue er en overdækket lukket konstruktion.
Arealet af en udestue medregnes i det bebyggede areal.
Hvis udestuen indrettes, så denne opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, skal denne endvidere medregnes i boligarealet.
m) Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder (felt 245)
I arealet indgår den del af kælderen, der er lovligt indrettet til beboelse ifølge byggelovgivningens regler.
Arealet omfatter beboelsesrum i kælder, hvor mindst en vinduesvæg på grund af særlige terrænforhold eller udgravning er beliggende over terræn.
Arealet indgår i såvel kælderareal som boligareal, men ikke i samlet bygningsareal.
n) Areal af overdækket terrasse (felt 246)
Arealet angiver størrelsen af en åben overdækket konstruktion herunder fx også overdækkede indgangspartier og vindfang.
Arealet medregnes ikke i det bebyggede areal.
Hvis terrassen lukkes, skal arealet registreres som udestue.
o) Areal af affaldsrum i terrænniveau (felt 247)
I feltet registreres arealet af affaldsrum, der ifølge bygningsreglementernes bestemmelser kan holdes uden for bruttoetagearealet i forbindelse med beregning af bebyggelsesprocent.
I arealet indgår særlige rum for affaldssortering, men ikke rum, der anvendes til andre formål knyttet til bygningens drift.
Arealet indgår i bebygget areal.
Kontrol af arealregistreringen kan foretages ved at sammenholde bygningens samlede areal, incl. tagetage og kælderarealer, med fordelingen af dette areal på anvendelseskategorier (bolig, erhverv og andet areal).
Ved korrekt opmåling af en bygning gælder det at:
Summen af:
f 216 Samlet bygningsareal + f 223 Kælderareal + f 222 Udnyttet tagetage.
Skal svare til summen af:
f 217 Boligareal + f 218 Erhvervsareal + f 225 Andet areal + f 241 areal af indbygget garage + f 242 areal af indbygget carport + f 243 areal af indbygget udhus + f 244 areal af udestue.
Ovenstående regnestykke er dog kun opfyldt, hvis der ses bort fra eventuelle arealer af åbne etager, porte, luftsluser og lignende. Derudover vil ligningen ikke gå op hvis ikke det frivillige felt f 225 er udfyldt.
5.1.2 Arealbegreberne på enhedsniveau
Ved en bolig- eller erhvervsenhed forstås et sammenhængende areal i en bygning, og hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse (jf. afsnit 2.2.3).
En boligenhed vil herefter være det samme som en beboelseslejlighed, blandet beboelse og erhverv eller et enkeltværelse.
En erhvervsenhed vil i almindelighed være et erhvervslejemål, der omfatter et afgrænset og sammenhængende areal af en bygning.
Det er dog uden betydning, om der rent faktisk er tale om et lejemål, eller om bolig- eller erhvervsenheden benyttes af ejeren.
Omfatter lejemålet flere adskilte arealer, der hver for sig har selvstændig adgang med tilknyttet adresse, skal lejemålet opfattes som bestående af flere bolig- og/eller erhvervsenheder, som registreres særskilt.
For hver bolig- og erhvervsenhed opgøres følgende tre arealer:
1. Enhedens samlede areal (felt 311)
2. Areal til beboelse (felt 312)
3. Areal til erhverv (felt 313)
Enhedens samlede areal skal altid svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv.
Enhedens samlede areal (felt 311) omfatter det areal, der anvendes til beboelse, erhverv, institution, fritidsformål etc. Arealet opgøres efter nedenstående retningslinier.
Enhedens samlede areal kan illustreres ved figur 2. For en sådan bygning er der intet boligareal i kælderen, men hvis kælderen anvendes erhvervsmæssigt, skal den indgå i enhedens samlede areal.
I figur 5 er en del af kælderarealet beboelsesareal, der medregnes i enhedens areal.
 |
| Figur 5. Enhedens samlede areal |
I figur 5 kan beboelsesarealet fx være 120 m2 i stueetagen samt 60 m2 i kælderen, dvs. 180 m2 i alt.
Hvis der var tale om en bygning, hvor den bageste del af kælderen blev anvendt til erhvervsformål, skulle dette medregnes i såvel "areal til erhverv" som "enhedens samlede areal".
I areal til beboelse (felt 312) medregnes hele det areal, der anvendes til boligformål (det vil sige inklusiv køkken, bad, wc-rum m.m.) incl. boligareal i udnyttet tagetage samt andel af adgangsarealer.
I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum.
Arealet opgøres efter nedenstående retningslinier for beregning af arealet for de enkelte bolig- og erhvervsenheder.
Areal til erhverv (felt 313) omfatter arealet af samtlige rum, der anvendes til erhverv, herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage samt andel af adgangsarealer.
Hvis en erhvervsbygning ikke er opdelt i enheder, registreres erhvervsarealet i felt 218 på bygningsniveau (erhvervsareal).
Arealet opgøres efter nedenstående retningslinier for beregning af arealet for de enkelte bolig- og erhvervsenheder.
Erhvervsarealet (felt 313) og antal værelser til erhverv (felt 315) har for døgninstitutioner, det vil sige plejehjem, alderdomshjem, børnehjem, ungdomshjem, kostskoler og lign., der ikke er enhedsopdelt, et andet indhold.
I disse tilfælde udtrykker felt 313 og felt 315 henholdsvis areal og antal værelser, der anvendes til fællesfaciliteter.
I enheder, der anvendes til blandet erhverv og beboelse, skal arealet af de rum, der anvendes til begge formål, betragtes som "areal til beboelse". "Erhvervsareal" er derfor det areal, der udelukkende benyttes til ikke-boligformål.
For enheder, der ikke anvendes til erhvervs- eller boligformål, fx institutioner som skoler, kirker og lignende, indberettes de pågældende enheders arealer som areal til erhverv.
Hvis institutionen er enhedsopdelt, angiver det som erhverv registrerede areal alene servicearealet.
Se særlig vejledning under afsnit 5.1.3
Beregning af arealet for de enkelte bolig- og erhvervsenheder:
Bolig- og erhvervsenhedernes arealer opgøres som bruttoetagearealet. Bruttoetagearealet er defineret som boligenhedens eller erhvervsenhedens samlede areal medregnet ydervægge og andel af adgangsarealer, som beskrevet nedenfor.
Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de begrænsende ydervægge, og arealet af de enkelte bolig- eller erhvervsenheder afgrænses mod omgivende enheder ved halvdelen af skillevægge til disse.
Denne definition på bruttoetagearealet gælder med følgende begrænsninger og tilføjelser:
a. Adgangsarealer til boligenheder og erhvervsenheder, herunder trapper, korridorer, altangange, elevatorer mv., fordeles for en opgang med lige store andele på de tilliggende boligenheder og erhvervsenheder (det vil sige uanset disses størrelse).
For bygninger med altangang fordeles arealet på alle bolig- og erhvervsenheder - det vil sige også på enheder i stueetagen.
Er der indrettet bolig- eller erhvervsenheder i kælder og/eller tagetage medregnes det dertil knyttede adgangsareal.
Er der adgang til bolig- og erhvervsenheder fælles med adgang til de i punkt d nævnte "udenomsrum", medregnes kun halvdelen af dette adgangsareal. Bruttoetagearealet for bolig- og erhvervsenhederne opgøres i disse tilfælde inklusive den mod "udenomsrummene" vendende side af fælles mure eller skillevægge.
b. Arealet af åbne altaner, åbne overdækkede terrasser, åbne indgangspartier og porte medregnes ikke.
Arealet af lukkede altaner, terrasser (udestuer) og indgangspartier medregnes i enhedsarealerne, hvis de pågældende arealer opfylder byggelovgivningens krav til beboelse, og indgår således i arealberegningen på lige fod med gangarealer o.lign. beliggende i selve enheden.
Arealet af lukkede altaner, terrasser (udestuer) og indgangspartier, der ikke opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, medregnes ikke i enhedsarealerne.
c. Arealer, der hører til en bolig- eller erhvervsenhed, men er beliggende adskilt herfra, medregnes ikke. Dette gælder fx arealet af rum til beboelses- eller erhvervsformål beliggende på andre etager og med særskilt indgangsdør (og adresse). Sådanne rum betragtes som særskilte bolig- eller erhvervsenheder med tilknyttede enhedsarealer.
d. Arealer af "udenomsrum" såsom udhuse, vaskerum, varmecentraler, pulterrum, cykel- og barnevognsrum og lignende medregnes ikke.
e. I tagetager opgøres bolig- eller erhvervsareal, som arealet målt i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen. Som boligareal medregnes det areal, der er indrettet til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til beboelse) inklusiv areal af køkken, bad og toiletrum. Som erhvervsareal medregnes det samlede areal, der er indrettet til erhverv.
f. Indgår der i en bolig- eller erhvervsenhed arealer i kælderetage, medregnes dette, hvis det er sammenhængende med det øvrige areal. Som boligareal medregnes det areal, der udnyttes til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til beboelse) inklusiv areal af køkken, bad og toiletrum. Som erhvervsareal medregnes det samlede areal, der udnyttes til erhverv. Som eksempel på kælderareal, der medregnes, kan nævnes areal, der er knyttet til en bolig- eller erhvervsenhed ved en indvendig trappe.
g. Anvendes en bolig- eller erhvervsenhed til både bolig- og erhvervsformål, medregnes til boligarealet halvdelen af skillevæggene mellem bolig-arealet og erhvervsarealet.
Er der både toiletrum i beboelsen og toiletrum tilgængelig for både beboelse og erhverv, medregnes det sidste toiletrum helt under erhvervsarealet.
h. Garageareal skal normalt ikke medregnes i en enheds arealer. I erhvervsenheders arealer skal et garageareal dog medtages, hvis det anvendes erhvervsmæssigt (fx til rutebilstation, parkeringshus e.lign.).
i. Fællesboligarealer kan ikke registreres særskilt i BBR. En særskilt opgørelse heraf er dog af betydning for administrationen af individuel boligstøtte, jf. afsnit 5.1.3.
Ved fællesboligarealer forstås arealer, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesbygninger, og hvor der samtidig er adgang for samtlige beboere.
Fællesboligarealer fordeles med lige store andele på de boligenheder, der har ret til at benytte de nævnte arealer.
Hvis kommunen ønsker at foretage en manuel opgørelse og fordeling af sådanne arealer, kan det ske efter nedenstående retningslinier.
Registrering på enhedsniveau:
Det samlede fællesboligareal opgøres og fordeles manuelt på de berørte boligenheder. Den enkelte boligenheds tillæg af fællesboligareal registreres herefter i notatlinie 43 i positionerne 1-3.
Registrering på bygningsniveau:
På bygningsniveau foreslås det, at der samtidig i notatlinie 43 i positionerne 1-3 registreres det i bygningen beliggende fællesboligareal. Hvis der samtidig foretages registrering i felt 225 (Andet areal), vil arealet registreret i notatlinie 43 være omfattet heraf.
j. Alle bolig- og erhvervsenheder registreres efter ensartede principper. For ejerlejligheder indgår således også andel af adgangsarealet i enhedens areal. Arealet registreret i BBR for ejerlejligheder afviger ofte fra ejerlejlighedens "tinglyste areal", der kan inkludere arealer såvel i kælder som på loft eller arealer beliggende adskilt fra enheden.
5.1.3 Sammenhængen mellem arealer i BBR og arealer i anden lovgivning
Bygningsreglementer
Indledningsvis skal det præciseres, at arealbegreberne, som det fremgår af cirkulæret om etablering af bygnings- og boligregistret, blev tilpasset arealbegreberne i bygningsreglementet af 1977, som er erstattet af bygningsreglement af 1982 samt bygningsreglement for småhuse af 1985. (Der er senere kommet et nyt bygningsreglement i 1995 og et nyt bygningsreglement for småhuse i 1998). Denne tilpasning skete ud fra hensynet til anvendelsen af BBR i forbindelse med byggesagsbehandling, arealplanlægning, vurdering, boligsikring/boligydelse, folke- og boligtællinger, husleje m.v. Samtidig skal arealoplysninger for nybyggeri anvendes som grundlag for byggestatistikken, og derfor er oplysning om påbegyndt og fuldført byggeri også meget vigtig.
Af hensyn hertil afviger arealbegreberne i BBR kun på ganske enkelte områder fra bygningsreglementerne. Som eksempler på forskelle kan nævnes følgende:
a) I bygningsreglement af 1982 og bygningsreglement for småhuse af 1985 (BR 82 og BR-S 85) anvendes begrebet "bebyggelsens etageareal". I BBR er dette begreb opdelt i "bebygget areal", "antal etager", "samlet bygningsareal" og "samlet areal af tagetage".
Derudover anvendes begrebet "areal af udnyttet del af tagetage" i BBR, men ikke i bygningsreglementerne.
Hvad kælderareal angår, findes der i BBR to begreber, nemlig "samlet kælderareal" og "kælderareal med loft mindre end 1,25 meter over terræn". I bygningsreglementerne er det den del af kælderen, hvor loftet ligger mere end 1,25 meter over terræn, det vil sige differencen mellem de to kælderarealer i BBR, der medregnes i "bebyggelsens etageareal" for beboelsesbygninger. For andre bygninger medregnes dog det samlede kælderareal bortset fra arealet af fyrrum, skarnkasserum, ventilationsrum o.lign.
I bygningsreglementerne fratrækkes arealet af sikringsrum ved beregning af "bebyggelsens etageareal", mens sikringsrum i BBR er registreret med antallet af sikringsrumspladser og ikke arealet. Dermed indgår arealet i det "samlede kælderareal".
b) I bygningsreglementerne opgøres "bebyggelsens areal". I BBR sker der yderligere en opgørelse af de enkelte bolig- og erhvervsenheders arealer samt fordeling af adgangsarealer på de enkelte enheder.
c) For garagearealer (herunder carporte) findes der i bygningsreglementerne regler om, at 35m2 garageareal ved fritliggende énfamiliehuse og dobbelthuse, 20m2 ved rækkehuse o.lign. og 25% af etagearealet ved andre bebyggelser ikke medregnes i etagearealet ved beregning af bebyggelsesprocent m.v. I modsætning hertil sker der i BBR en registrering af hele det areal, der faktisk anvendes til garageformål.
Ejerlejlighedsloven
I ejerlejlighedsloven betragtes de enkelte ejerlejligheder som selvstændige ejendomme.
I BBR registreres bolig- og erhvervsenhederne efter ensartede principper, uanset om de er beliggende i udlejningsbyggeri eller i en bygning, der er opdelt i ejerlejligheder. For ejerlejligheder i BBR indgår således også andel af adgangsarealet. Arealet i BBR for ejerlejligheder afviger ofte fra ejerlejlighedens "tinglyste areal", der kan inkludere arealer i kælder, på loft eller beliggende adskilt fra enheden, og som ikke har medregnet adgangsarealer.
Er bygningen opdelt i ejerlejligheder, suppleres dataindholdet på enhedsniveau med felt 306 "ejerlejlighedens ejendomsregisternummer".
I ejendomsregistret registreres den enkelte ejerlejligheds tinglyste areal. Ejerlejlighedens tinglyste areal kan registreres i notatlinie nr. 19 eller 93 på enhedsniveau. Da notatlinie 19 også anvendes til registrering af ejendomsnummer for lejet grund, må der ved indberetning ikke anføres et ciffer i 1. position.
Boligstøtteloven
Administration af individuel boligstøtte baseres ligeledes på oplysninger fra BBR. Først og fremmest arealoplysningerne, men også oplysninger om lejlighedens indretning iøvrigt. Regler for arealberegningen er fastsat i boligstyrelsens bkg. 617 af 8/7-1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven.
Som de væsentligste afvigelser i forhold til registreringen i BBR kan nævnes:
a) Ved opgørelse af boligens bruttoetageareal i boligstøtteadministrationen medregnes boligens andel i fællesboligarealer. Ved fællesboligarealer forstås arealer, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesbygninger, og hvor der samtidig er adgang for samtlige beboere. Fællesboligarealer fordeles med lige store andele på de boliger, der har ret til anvende de nævnte arealer.
I BBR opgøres fællesboligarealer ikke særskilt. Indtil der er etableret en systematisk registrering af fællesboligarealer i BBR, kan sådanne arealer kun registreres ved hjælp af en notatlinieløsning. Retningslinier herfor er beskrevet i afsnit 5.1.2 punkt i.
b) Definitionen af en beboelseslejlighed i lov om
individuel boligstøtte stiller ikke krav om, at der skal være selvstændig adgang til
den enkelte boligenhed, således som reglerne i BBR foreskriver. Der vil derfor være
en række tilfælde, hvor en boligstøtteberettiget bolig ikke vil kunne genfindes i
BBR, fordi den ikke opfylder kravene til enhedsafgrænsning i BBR. Dette vil eksempelvis
være tilfældet, hvor en del af et parcelhus indrettes med eget køkken, men uden selvstændig
adresse.
Lejeloven
I lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene udmåles hensættelser til vedligehold på basis af de enkelte boligers eller erhvervslokalers bruttoetagearealer. Retningslinier for arealberegningen er fastsat i Boligstyrelsens bkg. nr. 311 af 27/6-1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.
Som de væsentligste afvigelser i forhold til registreringen i BBR kan nævnes:
a) Hvis en bolig anvendes til både bolig- og erhvervsformål, skal hele arealet medregnes som boligareal. Dog er det i relation til § 4, stk. 2, 2. pkt. i lov om midlertidig regulering af boligforholdene det areal, der faktisk anvendes til bolig og erhvervsformål, der er afgørende for, om ejendommen er omfattet af loven.
I BBR opgøres såvel bolig- som erhvervsarealet.
b) Arealet af "enkeltværelser til beboelse" (det vil sige boliger uden eget køkken) anses som erhvervsarealer.
I BBR opgøres arealet af enkeltværelser uden eget køkken selvstændigt som boligareal.
Opdeling i Boligdel og institutionsdel
Socialministeriets regler vedrørende betaling for ophold i døgninstitutioner og Erhvervs- og Boligstyrelsens regler om ældreboliger bevirker, at det for en række bebyggelser, der indeholder både plejehjem og ældreboliger, er påkrævet, at der foretages en opdeling i henholdsvis en boligdel og en institutionsdel. Derudover skal der også ske en yderligere opdeling, hvis der i bebyggelsen er etableret servicearealer, idet servicearealer betragtes som erhverv.
Ved administration af disse regler kan BBR's oplysninger anvendes som udgangspunkt for opdelingen.
Der er dog væsentlige forskelle mellem registreringen i BBR og reglerne om ældreboliger.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har derfor efter aftale med Socialministeriets ældre- og pensionskontor og Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet nedenstående supplerende vejledning vedrørende definitionsbeskrivelse samt opgørelse og fordeling af arealer i sådanne bygninger.
Opgørelse af bygnings- og enhedsarealer i BBR følger de almindelige retningslinier, mens det ved beregning af den enkelte bolig- eller institutionsdel anbefales at følge nedenstående principper :
Beboelsesarealet er summen af de rum, der anvendes til boligformål med tillæg af andele af fælles boligarealer, og dele af andre arealer, der alene eller delvis anvendes af beboerne.
Fælles boligareal kan defineres som arealet af rum, der anvendes til fælles aktiviteter, som også kunne foregå i den enkelte bolig. Fx spisestue, opholds- og TV-stue o.lign. samt bad/ toilet på gang og eventuelt fælles køkken. Disse fordeles ligeligt på boligerne i den/det pågældende fløj/afsnit.
Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, som fx vaskeri, rengøring, fodpleje, frisør, ergo- og fysioterapi samt kontor og vagtrum o.lign. Servicearealer skal derfor medregnes til institutionsdelen som erhvervsarealer.
Almene adgangsarealer kan defineres som fx trapperum og elevatorrum mv., der forbinder boliger indbyrdes og bolig- og servicearealer, samt evt. lukkede indgangspartier, der er en del af bygningen. Overdækkede glasarealer medregnes ikke. Almene adgangsarealer fordeles ligeligt på beboelsesdelen og institutionsdelen i den/det pågældende fløj/afsnit. Det bemærkes, at en ligelig fordeling af sådanne fællesarealer på en boligdel og en erhvervsdel ikke vil være mulig ved en matrikulær opdeling. Fordelingen kan ske efter en fordelingsnøgle.
Interne fælles gangarealer (korridorer), der ligger i tilknytning til såvel boliger som servicearealer, og benyttes af alle, fordeles ligeligt på beboelsesdelen og institutionsdelen, hvorimod gangarealer, som alene forbinder servicearealer, kun medregnes til institutionsdelen.
Registreringen på bygningsniveau sker med brug af anvendelseskode svarende til den væsentligste funktion af bygningen, fx 160.
Ved enhedsregistreringen af bolig- og servicearealer skal der for mindst én af koderne være overensstemmelse med anvendelseskoden på bygningsniveau.
Øvrige institutioner skal registreres som hidtil. Det vil sig, at der ved børne- og ungdomshjem samt kostskoler o.lign, hvor der findes boligenheder, indberettes de fælles faciliteter som fx kantine, opholdsstue, TV-stue o.lign. som erhvervsareal.
5.2. Retningslinjer for brugen af bygnings- og enhedsanvendelseskoder (felt 203)
Anvendelseskoderne bruges først og fremmest til at beskrive den aktivitet, der foregår i bygninger og enheder. Herudover indgår bygningens art i nogle anvendelseskoder som et led i klassificeringen. Ejerforholdet til bygningen eller enheden er således normalt uden betydning for tildeling af anvendelseskoder.
Hvor der ikke foregår nogen aktivitet i bygningen eller enheden, f.eks., når denne står ubrugt under salgsforhandlinger og lignende, skal den sidste kendte anvendelsefremgå af den registrerede kode.
Den faktiske anvendelse skal registreres, uanset om bygningen eller enheden er opført med anden brug for øje. Konstateres det ved registreringen, at byggeriet ikke opfylder krav i anden lovgivning skal meddelelse herom videregives til den ansvarlige herfor. Således registreres det beboede stuehus til en i øvrigt nedlagt landbrugsejendom som et fritliggende enfamiliehus, altså med bygningsanvendelseskode 120 og ikke som stuehus til landbrugsejendom (110). Såfremt stalden til den nedlagte landbrugsejendom udlejes eller benyttes til lager, tildeles denne bygning kode 320, men står den imidlertid ubenyttet hen, registreres sidste kendte anvendelse, altså kode 210.
Ligeledes skal anvendelseskoden for sommerhus (510) ændres til fritliggende enfamiliehus (120) i felt 203 og 307, når der er ret til eller givet dispensation til helårsbeboelse i sommerhuse (felt 379), og huset har permanent CPR-tilmelding.
Anvendelseskoderne skal ajourføres i videst muligt omfang, idet man ved byggesagsbehandling, og hvor kommunen i øvrigt har relevant kontakt med ejere eller brugere, bør søge oplyst, om den faktiske anvendelse ændres.
Når en bygning ikke er opdelt på erhvervsenheder, fordi beboelsesarealet udgør mindre end 5 % af det samlede bygningsareal, skal der altid registreres en anvendelseskode på bygningsniveau. Man kan imidlertid, selv om bygningens beboelsesareal ikke udgør 5% af det samlede bygningsareal, vælge at registrere de enkelte enheder til erhverv fuldt ud.
For visse bygninger giver anvendelseskoderne på enhedsniveau en mere detaljeret beskrivelse af benyttelsen end bygningsanvendelseskoderne. Fortegnelsen over bygningsanvendelseskoder kan derfor ikke benyttes til indplacering af enheder og omvendt.
Såvel på enhedsniveau som på bygningssniveau skal de ikke specificerede restgrupper (190, 290, 390, .....) så vidt muligt undgås. Det vil sige, at man kun bruger disse koder hvor aktiviteten ikke kan beskrives ved en af de øvrige.
Hvis anvendelseskoden kun delvist dækker den faktiske benyttelse, kan notatlinjerne bruges som supplement hertil.
For landbrugsbygninger gælder, at disse hovedsageligt registreres med bygningskoden 210, mens notatlinjerne 01-03 oplyser bygningens anvendelse inden for landbrugsdriften, f.eks. "maskinhus", "stald", "lade" etc.
Specielt vedrørende landbrugsejendomme bemærkes, at der foretages en opdeling på bygninger efter anvendelse, selvom bebyggelsen er sammenhængende. Er stuehuset således sammenbygget med drifts- og avlsbygninger, tildeles særskilt bygningsnumre.
Anvendelseskoderne er en vigtig forudsætning for anvendelsen af registret bl.a. til statistikproduktion, til brug for såvel administrative som planlægningsorienterede formål.
Det er derfor af betydning, at kvaliteten af registreringen er så høj som muligt, samt at kommunerne anvender samme retningslinjer.
Bilag I. Indeholder derfor en eksempelsamling over typiske bygninger og disses indplacering under bygningsanvendelseskoder. Eksempelsamlingen kan ligeledes benyttes ved tildelingen af anvendelseskoder til bolig- eller erhvervsenheder, idet det dog bemærkes, at bygningsanvendelseskoderne 320 og 410 er underopdelt på enhedsniveauet.
Eksempelsamling og
forklarende tekst vedr. tildelingen af bygningsanvendelseskoder i BBR.
Bygninger til helårsbeboelse.
110 Stuehus til landbrugsejendom.
Beboelsesbygning, der sædvanligvis benyttes af ejeren, og som er beliggende i tilknytning til en ejendom, hvor der drives landbrug.
120 Fritliggende enfamiliehus (parcelhus)
Bygning, der alene indeholder en boligenhed eller bygning med blandet beboelse og erhverv, hvor boligarealet udgør over halvdelen.
 |
Dette vil normalt gælde et parcelhus, men kan også være en bygning, der er sammenbygget med nabohuset i skel.
130 Rækkehus/kædehus eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).
 |
140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne).
 |
150 Kollegier
160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).
Anvendelseskoden 160 tildeles beboelsesbygninger til institution for bl.a. psykisk handikappede, syge, gamle eller børn og unge, når beboerne normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse, og i CPR er registreret med institutionens adresse.
Koden omfatter tillige beboelsesbygninger til f.eks. højskoler, kostskoler, såfremt opholdet ikke er af rent midlertididig karakter.
For kollektivboliger, beskyttede boliger m.v. tildeles koden 160 kun, såfremt plejen og tilsynet er af et omfang, der giver bygningen karakter af institution. Det følger heraf, at f.eks. pensionistboliger normalt tildeles en af koderne 120-140.
190 Anden bygning til helårsbeboelse.
Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.lign.
210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding o.lign.
Koden omfatter bl.a. bygninger til husdyrbrug, fjerkræavl, pelsdyrfarm, stutteri, kennel, gartneri, frugtavl, planteskole, dambrug, sten-, grus-, tørve- og brunkulsudvinding.
Det bemærkes, at koden - i modsætning til de øvrige anvendelseskoder - omfatter alle bygninger (excl. beboelse) på ejendommen, der har tilknytning til de nævnte erhverv, og som er en forudsætning for udøvelsen heraf.
220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o.lign.)
I denne gruppe indplaceres bygninger, der benyttes tilfremstillingsvirksomhed og forarbejdning samt lagervirksomhed i forbindelse hermed. Som eksempler kan nævnes bygninger benyttet til bryggerivirksomhed (tappehal o.lign.) garveri-, trykkeri-, jernstøberi- og slagterivirksomhed, sko, tobak- tekstil- papir og brødfabrikation, fotolaboratorium o.lign.
Selvstændige kontor- eller administrationsbygninger for virksomheder tildeles bygningsanvendelseskode 320.
230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.
Af yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes rensningsanlæg, transformerstationer og vandtårne.
290 Anden bygning til landbrug, industri etc.
Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.lign.
310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning)
I denne gruppe indplaceres lagerbygninger- og anlæg med tilknytning til transporterhvervene, som, f.eks. kornsiloer, køle- og pakhuse på havne-, bane-, og lufthavnsarealer.
Egentlige garageanlæg, d.v.s. garager med plads til 3 eller flere køretøjer, indplaceres i denne gruppe, også selv om de er tilknyttet industrivirksomheder, kontorhuse og lignende. Bortset fra garageanlæg, der benyttes af landbrugsbedrifter, der tildeles anvendelseskode 210. For mindre anlæg til et eller to køretøjer anvendes kode 910.
Som yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes godsbanegårde, jernbanestations bygninger, rutebilstationer, parkeringshuse, remiser, hangarbygninger, ankomst- og afgangshaller, kontrol- og fyrtårne samt brand- og redningsstationer.
Bygninger bestemt for kommunikation som f.eks. telefon-, post- og telegrafvæsenets bygninger og bygninger benyttet af telegram- og pressebureauer indplaceres tillige i denne gruppe.
320 Bygninger til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration.
I denne gruppe indplaceres bygninger benyttet tilengros- og detailhandel som f.eks. auktionshaller, butikscentre, supermarkeder, varehuse, butiks- og forretningsbygninger, herunder tillige bygninger benyttet til forretning og beboelse, når forretningsarealet overstiger halvdelen af bygningens samlede areal (se tillige under kode 120).
Gruppen omfatter tillige bygninger, benyttet tilliberale erhverv, som f.eks. rådgivende ingeniør- og arkitektkontorer, advokatkontorer, lægehuse o.lign.
Enhver bygning bestemt for offentlig administration indplaceres i gruppen som f.eks. rådhuse, rets-, politi- og toldvæsenets bygninger, ministerialbygninger og ambassader.
Private administrations- og kontorbygningerindplaceres også i denne gruppe, tillige med bygninger anvendt af banker, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger samt børsbygninger.
Endelig indplaceres lagerbygninger i denne gruppe, når disse har tilknytning til kontor, handel og administration.
330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.
Enhver bygning anvendt til hotel- og restaurationsvirksomhed, som f.eks. moteller, værtshuse, barer, pensionater o.lign. indplaceres i denne gruppe.
Opmærksomheden henledes på, at bygninger anvendt for anden servicevirksomhed ikke omfatter service- og tjenesteydelser under liberalt erhverv. Som eksempel på bygninger anvendt til anden servicevirksomhed kan nævnes renseri, barber, fotograf, diner transportable, rulleforretning, skønhedssalon, tank- og servicestationer samt offentligt toilet.
390 Anden bygning til transport, handel etc.
Bygninger til kulturelle formål samt institutioner:
410 Bygninger til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o.lign.
Som eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes koncert- og operahuse, kongresbygninger, kulturcentre, messehaller, forsamlings- og foreningshuse, missionshuse, synagoger, templer o.lign.
Bygninger tilknyttet kirker o.lign. samt lighuse, krematorier og kapeller placeres ligeledes i denne gruppe.
Det bemærkes, at bygninger tilhørende foreninger anvendt til kontor eller administration tildeles anvendelseskode 320.
420 Bygninger til undervisning og forskning (skoler, gymnasium, forskningslaboratorium o.lign.)
Enhver bygning anvendt til undervisnings-, forsknings-, og videnskabelige formål som f.eks. universitetsbygninger, tekniske skoler, handelsskoler, observatorier, planetarier, teknologiske og meteorologiske institutter indplaceres i denne gruppe.
Beboelsesbygninger tilknyttet kost- og højskoler tildeles anvendelseskode 160.
430 Bygninger til hospital, sygehjem, fødeklinik o.lign.
Beboelsesbygninger til personale (lægeboliger m.m.) tildeles anvendelseskoder 120-190.
440 Bygninger til daginstitution.
Som eksempel kan nævnes børnehaver, vuggestuer, fritidshjem og integrerede institutioner.
490 Bygninger til anden institution, herunder kaserne, fængsel o.lign.
Bygninger til fritidsformål:
510 Sommerhus.
Herunder registreres endvidere stuehus til nedlagt landbrugsejendom samt helårshus, der alene anvendes til ferie- eller fritidsformål.
520 Bygninger til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus og kolonihavehus (feriekoloni, vandrehjem o.lign).
530 Bygninger i forbindelse med idrætsøvelser (klubhus, idrætshal, svømmehal o.lign.)
540 Kolonihavehus.
Det bemærkes, at ved kolonihavehuse vil kolonihaveforeningen stå som skødehaver og være opført på ejendommens blad i tingbogen, hvorefter den enkelte kolonihaveejer ikke kan gøre sit hus til genstand for særskilt belåning med tinglysning på ejendommens blad i tingbogen.
590 Anden bygning til fritidsformål.
Herunder registreres anneksbygninger og andre bygninger, der anvendes som f.eks. fælleshus til mødeaktivitetet, selskaber eller til hobby mv. til brug for beboerne samt campinghytter o.lign.
Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.
910 Garage (med plads til 1 eller 2 køretøjer).
920 Carport.
930 Udhus
5.3 Støttet byggeri
Boligmin. bkg. nr. 362 af 6/6-1990 af lov om boliger for ældre og personer med handicap samt bkg. nr. 525 af 10/7-1990 af lov om boligbyggeri.
Det registreres i BBR, om byggeri opføres med eller uden offentlig støtte efter boligbyggeriloven eller lov om ældreboliger, herunder typen af det støttede byggeri.
Støtte kan
ydes af både kommunen og staten og kan gives til følgende boligformer og antage kodeværdierne:
1. Boliger opført uden offentlig støtte
3. Almennyttige boliger (inkl.
integrerede ungdomsboliger)
4. Private andelsboliger
5. Ungdomsboliger
6. Ældreboliger
7. Lette kollektivboliger
Indberetning om offentlig støtte er obligatorisk for boligbyggeri og skal indberettes samtidig med dato for byggetilladelse.Koderne 3-7 omfatter boligbyggeri ,der får offentlig støtte (rentebidrag, afdragsbidrag og/eller grundkapital) af staten og kommunen ifølge boligbyggeriloven eller lov om ældreboliger.
Kommunen skal altid på forhånd give bygherren tilladelse til, at sådant byggeri kan opføres. BBR-registerføreren bør derfor aftale med den forvaltning der administrerer støttet byggeri i kommunen (ofte økonomisk forvaltning/borgmesterkontoret), at oplysning om alle boliger af den nævnte type videregives til BBR-registerføreren, så snart der er afgivet tilsagn til bygherren. Herved undgås også forsinkelser i indberetningen til BBR.
Etageboliger og række-, kæde-, dobbelthuse opføres i dag ret sjældent uden offentlig støtte. Hvis der indberettes dato for byggetilladelse for sådant byggeri uden offentlig støtte, bør BBR-registerføreren kontrollere i økonomisk forvaltning, om dette er korrekt. Opmærksomheden henledes på, at almennyttige boligselskaber formelt kan være organiseret som andelsboligforeninger. Det er vigtigt, at disse ikke sammenblandes med private andelsboligforeninger (med offentlig støtte).
I en række tilfælde opføres byggeri i forbindelse med støttet byggeri f.eks. daginstitutioner eller forretningsbyggeri. Dette byggeri modtager normalt ikke offentlig støtte efter ovennævnte støtteformer og dette byggeri skal derfor registreres som ikkestøttet byggeri (kode 1 i felt 291). Tilsvarende gælder senere ikke-støttede udvidelser og ændringer af tidligere støttet byggeri. Er der tvivl om et byggeri er støttet eller ej, kan oplysning herom i de fleste kommuner indhentes i økonomisk forvaltning.
Opmærksomheden henledes på, at boligbyggeri opført med offentlig støtte normalt opføres af eller for almennyttige boligselskaber eller som nyt privat andelsboligbyggeri. BBR-myndigheden bør derfor som udgangspunkt kontrollere om byggeri af nyt boligbyggeri med mange boliger, er opført med støtte, da almennyttigt boligbyggeri og privat andelsboligbyggeri kun i sjældne tilfælde omfatter blot nogle få boliger.
Endelig udsender Boligministeriet
oplysninger om tilsagn til almennyttige boliger direkte til BBRregisterføreren. Disse
oplysninger kan være til hjælp ved afgørelsen af, hvilken kode, der skal indberettes
til felt 291.
5.4 Opvarmningsforhold
Opvarmningsforhold registreres på bygningsniveau og omhandler følgende felter varmeinstallationer (felt 229), opvarmningsmiddel (felt 230) og supplerende varme (felt 239), idet disse felter enten er afledt af hinanden eller er indbyrdes meget afhængige.
5.4.1 Varmeinstallationer (felt 229)
Koder for primær varmeinstallation:
1. Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystem
eller varmluftanlæg)
2. Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer
eller varmluftanlæg)
3. Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn o.lign.)
5. Varmepumpe
6. Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel
og olie eller gas)
7. Elovne, elpaneler (kræver ikke indberetning af felt
230)
8. Gasradiatorer
9. Ingen varmeinstallationer
I det følgende gives mere udførlige definitioner af koderne: 1, 2, 5 og 6
Kode 1. Blokvarme skal registreres under kode 1, da det i lighed med fjernvarme betragtes som en kollektiv og centraliseret varmeinstallation.
Kode 2. Bygninger som varmeforsynes fra eget anlæg eller anlæg i en bygning på samme ejendom. Fyret er et et-kammer fyr.
Som et særligt eksempel kan det nævnes, at halmfyr registreres under kode 2 - suppleret med angivelse af halm, som opvarmningsmiddel i f230.
Kode 5. Bygningen er opvarmet ved et varmepumpeanlæg, som er karakteriseret ved, at det transporterer varme fra et sted til et andet ved hjælp af tilført energi, og at varmeafgivelsen sker ved højere temperatur end varmeoptagelsen. Opvarmningsmidlet (f230), som registreres i forbindelse med kode 5 (varmepumpe) kan være elektricitet, olie, gas m.v.
Kode 6. Centralvarmeforsynede bygninger, hvor fyret har to fyringsenheder. Det drejer sig om et fyr med kedel, der både kan fyres med olie eller gas og fast brændsel.
For bygninger med mere end én boligenhed, hvor varmeinstallationen afviger fra bygningens, registreres kode for varmeinstallation i første position i notatlinie 17 (felt 324). Der benyttes de samme koder som på bygningsniveau.
Har brugeren oplyst, at boligens varmeinstallation er elvarmepumpe, anvendes kode 5 for varmepumpe.
På grund af de særlige afgiftsregeler for elopvarmede helårsboliger er der behov for en registrering på enhedsniveau for disse.(jf. afsnit 5.4.4).
5.4.2 Opvarmningsmiddel (felt 230)
Feltet indberettes kun, når der i felt 229 er indberettet kodeværdierne 2, 3, 5, 6 eller 8.
Koder for opvarmningsmiddel:
1. Elektricitet
2. Gasværksgas
3. Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas)
4. Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.)
6. Halm
7. Naturgas
9. Andet
For varmepumper anføres pumpens drivmiddel, f.eks. kode 1 eller 3.
Såfremt der er etableret aftale herom, kan oplysning om naturgas ajourføres ved maskinel overførsel fra naturgasselskaberne.
For bygninger med mere end én boligenhed, hvor opvarmningsmidlet afviger fra bygningens, registreres kode for opvarmningsmiddel i første position i notatlinie 18 (felt 324). Koderne er de samme som på bygningsniveau, f.eks. kode 1 for elopvarmede helårsboliger.
5.4.3 Supplerende varmeinstallation (felt 239)
Koderne er udformet med henblik på, at registreringen både skal dække typen af supplerende varmeinstallation og opvarmningsmidlet, som anvendes.
Forekommer flere forskellige supplerende varmeinstallationer, anføres koden for den supplerende varmeinstallation, der giver det væsentligste bidrag til opvarmningen.
Kodeværdierne er følgende:
1. Varmepumpeanlæg
2. Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.)
3. Ovne til flydende brændsel
4. Solpaneler
5. Pejs
6. Gasradiatorer
7. Elovne, elpaneler
10. Biogasanlæg
80. Andet
90. Bygningen har ingen supplerende varme
Varmepumpe (kode 1) omfatter, luft/luft-anlæg m.v. Varmepumpe er installationer, hvor der transporteres varme fra et sted til et andet ved hjælp af tilført energi, og hvor varmeafgivelsen sker ved en højere temperatur end varmeoptagelsen (se i øvrigt felt 229).
Halmfyr registreres som brændeovn med fast brændsel (kode 2).
Supplerende omflyttelige ovne skal ikke registreres.
Indberetning til feltet er obligatorisk i forbindelse med byggesagsbehandlingen, eller såfremt kommunen på anden måde bliver gjort bekendt med ændringer af en bygnings varmeinstallation, når bygningen udover den hovedsagelige varmeinstallation (felt 229) tillige opvarmes af en supplerende varmekilde.
Indberetning skal altid ske for installationer, der etableres med offentlig støtte, dvs. varmepumpe (til udnyttelse af jord-luftvarme), solpaneler (til udnyttelse af aktiv solvarme) og biogasanlæg, jfr. Energistyrelsens Bekendtgørelse om statstilskud til anlæg, der udnytter vedvarende energikilder mv.
5.4.4 Elopvarmede helårsboliger
I henhold til Energiministeriets lov nr. 162 af 21. marts 1986 blev der med virkning fra 1. april 1986 gennemført en forhøjelse af elafgiften. Der blev indført en reduceret afgift på forbruget af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet.
I bemærkningerne til lovforslaget blev anført, at det er en forudsætning for anvendelsen af den reducerede elvarmeafgift, at boligen er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig.
Registrering af elopvarmede helårsboliger i BBR sker efter nedenstående procedure.
Elselskaberne fremsender en attest, som elvarmebrugerne skal bruge ved anmodningen om registrering af deres boligers elvarmeinstallation som hovedvarmekilde i BBR. Attesten findes som bilag til Ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.
Attesten returneres underskrevet af forbrugerne til elselskabet. For lejere sker fremsendelse af attesten til elselskabet først efter indhentning af ejers/administrators underskrift.
Elselskabet registrerer installationen i sit kunderegister, og af hensyn til eventuel senere samkøring med BBR, anvendes BBR's identifikation (vejnavn, husnr., etage, sidebetegnelse).
Attesten med eventuelle bemærkninger fra selskabet sendes herefter til kommunen til attestation, som foretager registreringen i BBR. I den forbindelse bør registerføreren påse, at registreringen er i overensstemmelse med evt. varmeplaner. Herefter fremsendes attesten til elselskabet med kommunens bekræftelse af, at registreringen har fundet sted.
Har forbrugeren oplyst, at boligens varmeinstallation er elvarmepumpe, anvendes kode 5 for varmepumpe.
5.5 Helårsbeboelse i sommerhus
Sommerhuslovens§ 7a pålægger kommunerne kontrol af, om sommerhuse ulovligt anvendes til helårsbeboelse. Det er ved lovens tilblivelse forudsat, at Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem og BBR kan anvendes i kommunernes arbejde. Den 1. januar 1992 ophæves sommerhuslovens kapitel 2 (§§ 4-7) og erstattes af kapitel 8 (§§39-41) i Lov om planlægning.
Det angives ved hjælp af felt 379, om der er givet dispensation til lovlig helårsbeboelse, eller om boligen har bevaret helårsstatus efter områdets udlægning til sommerhusområde (planlovens § 40 stk.1). De nærmere retningslinier for dispensationen er beskrevet i Miljøministeriets "Vejledning om dispensation fra forbudet mod helårsbeboelse i sommerhusområder" nr. 99 af 3. juli 1989.
Derudover giver Planlovens§ 41 pensionister ret til at anvende deres sommerhus til helårsbeboelse uden forudgående dispensationsansøgning, såfremt de har ejet ejendommen i mindst otte år. De nærmere betingelser og vilkår beskrives i Miljøministeriets "Vejledning om pensionisters ret til helårsbeboelse i sommerhusområder" nr. 153 af 3. september 1991.
Hvis der er givet dispensation eller der er ret til helårsbeboelse, skal der til felt 379 indberettes én af følgende kodeværdier:
A. Bolig har bevaret helårsstatus efter områdets udlægning til sommerhusområde, jfr. Planlovens § 40, stk. 1.
B. Tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved ejerskifte.
C. Dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved ejerskifte, jfr. Planlovens § 40, stk. 2.
D. Personlig ret for pensionister til helårsbeboelse, jfr. Planlovens § 41. Retten bortfalder ved ejerskifte.
Under kodeværdi A skal de enheder registreres, der har bevaret deres helårsstatus efter områdets overgang til sommerhusområde. Der kan ikke registreres enheder, der har opnået dispensation til helårsbeboelse efter ansøgning.
Under kodeværdi B skal registreres de enheder, hvor ejeren har fået en tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse af et sommerhus. (Årstal for dispensationens udløb indberettes til BBR-felt 380). Dispensationen vil bortfalde ved ejerskifte, ejerens fraflytning, udlejning, ejerens død eller anden overdragelse af brugsretten til enheden.
Under kodeværdi C skal registreres de enheder, hvor ejeren har fået dispensation til helårsbeboelse af et sommerhus. Dispensationen vil bortfalde ved ejerskifte, ejerens fraflytning, udlejning, ejerens død eller anden overdragelse af brugsretten til enheden.
Under kodeværdi D skal registreres de enheder, hvor ejeren har tilladelse til at benytte sit sommerhus hele året efter reglerne i planlovens § 41 (pensionistreglen). Retten til helårsbeboelse bortfalder ved salg, fraflytning, udlejning eller anden overdragelse af brugsretten til enheden. Derimod vil retten til helårsbeboelse ikke altid bortfalde ved dødsfald. (planlovens § 41).
Når der i felt 379 er givet tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus skal anvendelseskoderne i felt 203 og 307 ændres i overensstemmelse med den faktiske anvendelse. Hvis huset har permanent ophold/CPR-tilmelding, og der er ret til eller givet dispensation til lovlig helårsbeboelse, registreres sommerhuset som fritliggende eenfamiliehus med anvendelseskode 120 i felt 203 og 307.
Såfremt der er ret til eller givet dispensation til helårsbeboelse i sommerhus vil dette fremgå af BBR-ejermeddelelsen, når korrekt indberetning til felt 379 er foretaget.
5.6. Udlejningsforhold
Oplysninger om udlejningsforhold registreres i BBR for den enkelte bolig- og erhvervsenhed.
Udlejningsforholdene er beskrevet i datafelterne 322 og 392.
Felt 322 ajourføres i forbindelse med indsamling af huslejeoplysninger, jf. sektion 5 afsnit 5.7.
Hvis huslejeoplysningen (felt 323) er indberettet maskinelt vil der i felt 322 være anført et "M".
Hvis huslejeoplysningen er indberettet via huslejeskema kan feltet indeholde følgende værdier:
Blank Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste-, funktionær- og friboliger
L Ledig (ikke udlejet)
E Benyttet af ejeren
H Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser. Henvisning kan forekomme fra bygning til bygning og fra enhed til enhed. Der kan ikke forekomme henvisning fra bygning til enhed og omvendt.
Datafelt 392 (udlejningsforhold 2) dannes i forbindelse med samkøring af BBR, CPR og ESR. Datafeltet dannes maskinelt, og der er ikke mulighed for manuel indberetning. Feltet har følgende dataindhold:
1. Udlejet
2. Benyttet af ejeren
3. Ikke benyttet (uden CPR-tilmelding)
Feltet ajourføres i januar og marts måned for samtlige kommuner, dels i forbindelse med vurderingsopgaven, dels ved beregning af bloktilskud fra staten til kommunerne. I perioden efter en samkøring forældes oplysningerne gradvist og behæftes med fejl i det omfang f.eks. ejerboliger skifter anvendelse til udlejningsboliger eller omvendt.
Der er derfor mulighed for, at den enkelte kommune hos Erhvervs- og Boligstyrelsen kan bestille ajourføringer af feltet efter behov. Henvendelse om ajourføring af felt 392 skal foretages på den blanket, der er vist i bilag 1. Blanketten, der skal underskrives af BBR-registerføreren, indsendes til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Af hensyn til eventuelle fremtidige ajourføringer, bør kommunen benytte en fotokopi af den originale blanket.
Når en henvendelse er Erhvervs- og Boligstyrelsen i hænde inden den 3. i en måned, vil feltet normalt kunne ajourføres i samme måned.
5.7. Huslejeoplysninger og huslejeforhold
I BBR registreres oplysninger om lejen for alle udlejede boliger og erhvervslokaler i landet. Oplysningerne ajourføres kun omkring hvert fjerde år i forbindelse med ejendomsvurderingerne, senest med den gældende leje pr. 1. januar 1999.
For den enkelte bolig- og erhvervsenhed registreres huslejeoplysninger (felt 323) og oplysning om udlejningsforhold (felt 322).
For rene erhvervsbygninger, der ikke er enhedsopdelt registreres lejen på bygningsniveau i felt 260 og oplysning om udlejningsforhold i felt 261.
Desuden kan der i notatlinie 50 være oplysninger om husleje og huslejeforhold i følgende tilfælde:
1) Hvis et huslejeskema er returneret uudfyldt fordi ejeren selv benytter hele ejendommen, er dette registreret med kode "1" i 1. position på ejendomsniveau.
2) På enhedsniveau kan der være oplysninger om forpagtning eller andre særlige forhold fra indsamlingen af huslejeoplysninger.
Den årlige leje beregnes ud fra det beløb, der pr. 1. januar 1999 afkrævedes lejeren. Lejen er excl. varme- og evt. antennebidrag. For erhvervslejemål angives lejen tillige uden moms.
Ajourføringen af huslejeoplysningerne blev foretaget på grundlag af oplysninger fra ejerne eller administratorerne. Oplysningerne blev afgivet enten ved indsendelse af oplysningerne på edb-medie og efterfølgende maskinel ajourføring på Kommunedata eller ved indsendelse af et særligt BBR-huslejeskema og efterfølgende manuel indberetning fra den enkelte kommune.
Der blev indhentet
oplysninger for ejendomme, der i ESR var registreret med følgende benyttelseskoder,
idet ejendomme med ejerforholdskode 41 (privat andelsboligforening) dog ikke blev
medtaget:
| Benyttelseskode | Yderligere betingelser | |
|---|---|---|
| 01 | Ren beboelse | Ejendomme med 3 eller flere beboelseslejligheder. |
| 02 | Beboelse og forretning | Ejendomme med 3 eller flere forretningbeboelseslejligheder (uanset ejendomsværdi) plus ejendomme, hvor ejendomsværdien ved seneste vurdering er 1 mill. kr. eller mere (uanset antal beboelseslejligheder). |
| 03 | Ren forretning | Alle ejendomme |
| 04 | Fabrik og lager | Alle ejendomme |
| 11 | Kommunal beboelse og forretning | Alle ejendomme |
| 13 | Andre vurderinger | Som for 02 |
| 21 | Ejerlejligheder beboelse | Ejendomme, der ifølge felt 519 fortsat skal vurderes som udlejede (1+3) |
| 22-25 | Øvrige ejerlejligheder | Alle ejendomme |
Vedrørende bygninger på lejet grund: | ||
| 41 | Beboelse | Som for 01 - Ejendomme med 3 eller flere beboelseslejligheder. |
| 42 | Beboelse og forretning | Som for 02 - Ejendomme med 3 eller flere forretningbeboelseslejligheder (uanset ejendomsværdi) plus ejendomme, hvor ejendomsværdien ved seneste vurdering er 1 mill. kr. eller mere (uanset antal beboelseslejligheder). |
| 43 | Ren forretning | Alle ejendomme |
| 44 | Fabrik og lager | Alle ejendomme |
| 45 | Andre bygninger | Som for 02 - Ejendomme med 3 eller flere forretningbeboelseslejligheder (uanset ejendomsværdi) plus ejendomme, hvor ejendomsværdien ved seneste vurdering er 1 mill. kr. eller mere (uanset antal beboelseslejligheder). |
På alle ejendomme med andre benyttelseskoder i ESR end de oven for nævnte, blev
der ikke indsamlet lejeoplysninger.
Til felterne 261 og 322 udlejningsforhold gav de ejere, som anvendte BBR-huslejeskema, oplysning om enhedens eller bygningens udlejningsforhold efter nedenstående kodeværdier:
Blank Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste, funktionær- og friboliger.
L Ledig (ikke udlejet)
E Benyttet af ejeren
H Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser. Henvisning kan forekomme fra bygning til bygning og fra enhed til enhed. Der kan ikke forekomme henvisning fra bygning til enhed og omvendt.
For enheder, hvor huslejen var indberettet maskinelt blev der i forbindelse med den maskinelle indberetning af huslejebeløbene samtidig maskinelt indberettet kodeværdi "M" i felterne 261 og 322 Udlejningsforhold.
5.8 Olietanke
Kommunerne kan efter eget valg indberette olietankoplysninger i BBR. Oplysningerne registreres på ejendomsniveau i datafelterne 110-119.
Til de 3 første datafelter (felterne 110-112) kan indberettes oplysninger om en tank efter følgende princip.
| Type: | Størrelse: | Nedgravnings/installationsår |
|---|---|---|
| A | 2 | 1960 |
I det første felt angives arten af tanken ved anvendelse af en af følgende 6 koder
A. Nedgravet olietank
B. Overjordisk olietank
C. Indendørs olietank
D. Gastank
E. Slanger til jordvarme
F. Afblændet/opfyldt tank
9. Ingen tanke
For koderne
A-D angives i det andet felt tankens størrelse ved en af følgende 3 koder:
1. Under 6.000 l
2. 6.000 l - 100.000 l
3. Over 100.000 l
For koderne E og F angives ikke størrelse.
I det tredie felt angives nedgravnings/installationsår.
I de følgende 2 x 3 felter kan tank nr. 2 og 3 registreres tilsvarende (bortset fra kode 9) i felterne 113-118.
Har ejendommen mere end 3 olietanke, kan det samlede antal tanke anføres i det sidste datafelt "Antal tanke på ejendommen ialt".
5.9 Afløbsforhold
Nedenstående afløbskoder ændres 15. december 2010. Der varsles ændringer for Feltnr. Byg. 31, feltnavn Afløbsforhold samt Feltnr. Gru. 10, feltnavn Afløbsforhold. Ændringerne træder i kraft den 15. december 2010. De nye afløbskoder kan ses her.
Afløbsforhold kan indberettes på både ejendommen og de enkelte bygninger.
De kodeværdier, der kan indberettes på ejendoms- og bygningsniveau, er følgende:
10. Afløb til offentligt spildevandsanlæg
11. Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg
20. Afløb til samletank
21. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand
29. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse
30. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg
31. Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet
32. Mekanisk og biologisk rensning
70. Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet
80. Anden type afløb
90. Intet afløb
Herudover kan der på ejendomsniveau registreres kode:
75. blandet afløbsforhold kode
Koderne henviser til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Der henvises til lov om miljøbeskyttelse og til Miljøministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Der er med kode 10 og 11 udelukkende tale om spildevandsanlæg, hvortil der er tilsluttet mere end én ejendom.
Hensigten med opdelingen er, at man via registret skal kunne skelne mellem spildevandsanlæg, hvor ansvaret for drift og vedligeholdelse påhviler det offentlige, dvs. kommunen, og spildevandsanlæg, hvor drift og vedligehold påhviler private.
Kode 10 indberettes for ejendomme eller bygninger, der har afløb til offentlig kloakledning tilsluttet offentligt renseanlæg.
Kode 11 indberettes for ejendomme eller bygninger, der har afløb til fælles privat kloakledning med tilslutning til fælles privat renseanlæg.
Kode 20 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der sker afledning til samletank.
Ved samletank forstås nedgravet lukket tæt beholder, der regelmæssigt tømmes for indholdet.
Kode 21 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der sker afledning fra toilet til samletank og hvor det øvrige spildevand afledes til mekanisk rensning. Afløbet af det rensede vand kan herefter foregå enten ved nedsivning, eller ved afløb til vandløb, søer eller havet.
Ved mekanisk rensning (kode 21,29,30,31,32)forstås rensning v.h.a. bundfældsningstank, herunder septiktank, trixtank eller lignende tank, hvor princippet er at spildevandet opholder sig i en tank en vis tid, så partikler kan bundfældes, hvorefter det rensede vand ledes videre enten til nedsivning eller til udløb i vandløb, søer eller havet. Bundfældningstanken tømmes regelmæssigt for bundfaldet.
Kode 29 indberettes frivilligt for ejendomme eller bygninger, hvor der efter mekanisk rensning sker afledning af spildevand til jorden f.eks. ved sivedræn med godkendelse fra kommunen eller amtet.
Kode 30 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der efter mekanisk rensning sker afledning af spildevand til jorden f.eks. ved sivedræn uden godkendelse fra kommunen eller amtet, eller hvis det er ukendt om der foreligger tilladelse.
Kode 31 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor spildevandet efter mekanisk rensning udledes direkte til vandløb, søer eller havet.
Kode 32 indberettes for ejendomme eller bygninger med biologisk rensning, typisk etableret som private lavteknologiske anlæg, såsom biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg.
Kode 70 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor afløb sker direkte til vandløb, søer eller havet uden rensning.
Kode 75 indberettes for ejendomme, hvor der er registreret forskellige afløbsforhold på de enkelte bygninger.
Der kan kun indberettes med denne kode på ejendomsniveau, hvis afløbsforholdet samtidig registreres på bygningsniveau og koderne ikke er ens på samtlige bygninger.
Specifikation af afløbsforhold på bygningsniveauet er frivillig.
De enkelte bygninger afløbsforhold udskrives på ejermeddelelsen.
Kode 80 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor de øvrige kodeværdier ikke er dækkende.
Kode 90 indberettes for ejendomme eller bygninger uden afløb og hvor afledningen af eventuelt urenset spildevand sker ved direkte nedsivning i jorden.
Der registreres alene afløb af husspildevand (toilet og køkken), medens afledning af regnvand lades ude af betragtning.
Opdelingen mellem kode 29 og 30 sker af hensyn til administration af lov om afgift på spildevand. Specifikationen er frivillig.
Hvis alt forekommende spildevand på ejendommen eller bygningen ikke afledes på samme måde, benyttes kodeværdierne i følgende prioriteringsorden:
10, 11, 20, 21, 32, 29, 30, 31, 70, 80, 90
Hvis afløbet fra toilet og køkken er forskellige, er det toiletvandets afløbsforhold, der er afgørende for valget af kode.
5.10 Boligtypekoderne i BBR (felt 308)
Boligtypekoden dannes maskinelt i stamregistret og ændringsregistret på grundlag af oplysninger om beboelsesareal, anvendelse og køkkenforhold. For nybyggeri kan koden dog indberettes manuelt til ændringsregistret.
Boligtypekoderne kan antage følgende værdier:
1. Egentlig beboelse
2. Blandet erhverv og beboelse
3. Enkeltværelse
4. Fællesbolig- eller fælles husholdning
5. Sommerbolig
Blank Andet (bl.a. institutioner og erhverv)
Herudover registreres følgende boligtypekoder kun i CPR:
6. Beboet adresse
7. Nedlagt bolig
8. Byggesag ikke afsluttet
9. Bolig uden krav om persontilmelding
E. Andet (bl.a. institutioner og erhverv).
Ad 1. Omfatter enheder med udelukkende boligareal samt eget køkken (felt 312>0, felt 313=0 og felt 320=E).
Ad 2. Omfatter enheder, der har såvel bolig- som erhvervsareal samt eget køkken (felt 312>0, felt 313>0 og felt 320=E).
Ad 3. Beboelsesenheder uden eget køkken (felt 312>0, felt 313=0 eller >0 og felt 320=F,G eller H).
Ad 4. Beboelsesenhed med anvendelseskode 160 (felt 307=160).
Ad 5. Sommer- eller fritidsbolig med anvendelseskode 510, 540 eller 590 (felt 307=510, 540, 590).
Ad 6. Adresse i CPR, hvortil der ikke findes en korresponderende adresse i BBR, f.eks. husbåde, campingvogne o.lign.
Ad 7. Persontilmelding til en bolig, der er nedlagt i BBR.
Ad 8. Persontilmelding til en bolig, der endnu ikke er fuldført i BBR.
Ad 9. Koden indberettes af folkeregistermyndigheden til CPR når kommunen er bekendt med, at der ikke kræves persontilmelding til den pågældende bolig.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis boligen benyttes som diplomatbolig, bolig for et folketingsmedlem, firmabolig o.lign. Ved indflytning i sådanne boliger blankes feltet i BBR via CPR, og BBR returnerer boligtypekoden fra felt 308 til CPR. For at lette kommunens overblik over godkendte tomme boliger udskrives en liste over disse boliger med adresse ved indflytning.
Folkeregistret indberetter boligtypekode 9 til Personregistret, som maskinelt overfører en *-markering til BBR i felt 378.
Ved persontilmelding til adresser med boligtypekoderne 5, 6, 7, 8, 9 og E vil der automatisk blive udskrevet advis på skærm til folkeregisterføreren.
5.11 Vandforsyning
Vandforsyning kan indberettes for både ejendommen og dens bygninger.
De kodeværdier, der kan indberettes til feltet er følgende:
1. Offentligt alment vandforsyningsanlæg
2. Privat alment vandforsyningsanlæg
Vandværk der forsyner 10 eller flere ejendomme.
3. Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme)
Vandværk, der forsyner 1 eller 2 ejendomme.
4. Brønd
6. Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme)
9. Ingen vandforsyning
Herudover kan der på ejendomsniveau indberettes kode:
7 Blandet vandforsyning
hvis oplysningerne samtidig registreres på bygningsniveau og koderne ikke er ens for samtlige bygninger på ejendommen.
Specifikation af vandforsyning på bygningsniveau er frivillig.
Forskellige typer vandforsyning til bygninger på samme ejendom udskrives på ejermeddelelsen.
Kommunerne fører generelt tilsyn med alle vandforsyningsanlæg af hensyn til kontrol af vandkvaliteten.
Vandforsyning fra et ikke alment vandforsyningsanlæg, hvortil der er tilsluttet fra 3 til 9 ejendomme, registreres med kode 6.
En boring er typisk et nedspulet rør, medens en brønd typisk er et cementrør, der er nedgravet.
Nærmere specifikation af tilhørsforhold til vandværk o.lign. kan ske på notatlinie 62.
