Ved registersystemets struktur forstås både den tekniske registerstruktur og grupperinger af oplysninger i registreringen for den enkelte bygning eller bygningsdel.
2.1 Den tekniske registerstruktur
Den tekniske registerstruktur er fastlagt for at opnå den størst mulige enkelhed, herunder den mest hensigtsmæssige samling af registreringsindholdet i forhold til de opgaver, som skal løses ved hjælp af BBR-registersystemet.
I figur 1 er vist de særskilte registre, der indgår i det samlede registersystem.
| Figur 1 Hovedstruktur i BBR-registersystemet |
|---|
 |
2.1.1 BBR-stamregister
BBR-stamregister indeholder oplysninger om den aktuelle status for bygningsbestanden og bestanden af boliger og erhvervs- og institutionsenheder. Ajourføringen heraf finder sted dels ved direkte indberetning til stamregistret og dels ved overførsel af oplysninger fra BBR's ændringsregister ved afslutning af byggesager.
2.1.2 BBR-ændringsregister
BBR-ændringsregister indeholder oplysninger om verserende byggesager. Det drejer sig om nybyggeri, til- og ombygninger samt nedrivninger, der indberettes til registret i tilknytning til kommunernes byggesagsbehandling. Desuden indeholder denne del af registersystemet en række informationer, herunder dateringer, der afspejler byggeprocessen.
2.1.3 BBR-historisk register
BBR-historisk register indeholder oplysninger om gennemførte ændringer i bygnings- og boligmassen. Denne del af registersystemet ajourføres maskinelt på grundlag af de indberetninger, der sker til BBRstamregister og BBR-ændringsregister. Kommunerne foretager altså ikke indberetning til dette register.
2.2 Niveauopdelingen i BBR-systemet
For alle bebyggede ejendomme, der indgår i BBR-registersystemet, er der foretaget en gruppering af oplysningerne. Grupperingen er foretaget ud fra det synspunkt, at nogle oplysninger for en ejendom er fælles for hele ejendommen, nogle er fælles for en bygning og endelig vedrører nogle alene en bolig, erhvervs- eller institutionsenhed. Jf. figur 2.
| Figur 2 Niveauopdelingen i BBR-systemet |
|---|
 |
Den enkelte oplysning er således registreret
på et af følgende tre niveauer:
1. Ejendomsniveau.
2. Bygningsniveau.
3. Niveau for bolig- eller erhvervsenheder.
Afgrænsningen af de 3 niveauer er fastlagt i boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering.
2.2.1 Ejendomsniveauet
I BBR registreres oplysninger om samtlige bebyggede ejendomme, hvorved forstås ejendomme, der er bebygget i BBR-lovens forstand, jf. afsnit 2.2.2.
Ejendomsniveauet i BBR knytter sig til den vurderingsmæssige ejendomsafgrænsning. Denne afgrænsning er valgt for at opnå overensstemmelse mellem ejendomsbegrebet i Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) og i BBR.
Ved en ejendom i ESR forstås
- arealer, som i matriklen er opført under et matrikelnummer
- arealer, der er opført under flere matrikelnumre, når de ifølge notering i matriklen og tingbogen skal holdes forenede (jf. udstykningslovens § 2)
- arealer, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed. Landbrugsejendomme, der drives sammen (jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme), registreres dog hver for sig
- bygninger opført på lejet grund.
Ejerlejligheder afviger fra den anførte definition på en selvstændig ejendom. I BBR registreres ejerlejligheder som bolig- eller erhvervsenheder. Ejerlejlighedens ejendomsnummer i ejendomsregistret registeres som en særskilt oplysning på den enkelte enhed, således at ejerlejligheden ved registrets anvendelse, fx. til vurderingsformål, kan fremkomme som en selvstændig ejendom.
BBR omfatter samtlige bygninger. Det betyder, at registret også omfatter bebyggelser, der er undtaget fra vurdering, såsom kirker og stations-, administrations- og værkstedsbygninger i forbindelse med jernbane- og havneanlæg mv.
2.2.2 Bygningsniveauet
Ved en bygning forstås i BBR en sammenhængende bebyggelse, der er opført på en selvstændig ejendom, og som i det væsentlige er opført af ensartede materialer og med omtrent samme antal etager. Endvidere skal bebyggelsen have ensartede adgangsforhold (fx direkte adgang til vej eller indirekte adgang gennem port eller lignende).
2.2.3 Niveau for bolig- eller erhvervsenheder
Ved en bolig- eller erhvervsenhed i BBR forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse.
En boligenhed vil herefter være det samme som en beboelseslejlighed, et enkeltværelse eller en blandet bolig- og erhvervsenhed. En erhvervsenhed kan være et erhvervslejemål.
Omfatter et lejemål flere adskilte arealer, der hver for sig har selvstændig adgang med tilknyttet adresse, skal lejemålet opfattes som bestående af flere bolig- eller erhvervsenheder, som registreres særskilt. Anvender ejeren selv adskilte arealer, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse, betragtes også disse som særskilte boliger eller erhvervsenheder.
For bygninger, der anvendes udelukkende til beboelse, foretages en fuldstændig opdeling af arealet på boligenheder.
For bygninger, der anvendes til både bolig og erhverv, foretages en fuldstændig opdeling på bolig- og erhvervsenheder. For bygninger, hvor det samlede areal af boligenhederne udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, foretages dog kun en opdeling på enheder for den del af bygningen, der udelukkende anvendes til beboelse eller til blandet erhverv og beboelse. For det resterende erhvervsareal kræves ikke opdeling på erhvervsenheder.
For bygninger, der udelukkende anvendes til erhverv, er der altså intet krav om opdeling i enheder.
