5.2 Retningslinjer for brugen af bygnings- og enhedsanvendelseskoder (felt 203)

Anvendelseskoderne bruges først og fremmest til at beskrive den aktivitet, der foregår i bygninger og enheder. Herudover indgår bygningens art i nogle anvendelseskoder som et led i klassificeringen. Ejerforholdet til bygningen eller enheden er således normalt uden betydning for tildeling af anvendelseskoder.

Hvor der ikke foregår nogen aktivitet i bygningen eller enheden, f.eks., når denne står ubrugt under salgsforhandlinger og lignende, skal den sidste kendte anvendelsefremgå af den registrerede kode.

Den faktiske anvendelse skal registreres, uanset om bygningen eller enheden er opført med anden brug for øje. Konstateres det ved registreringen, at byggeriet ikke opfylder krav i anden lovgivning skal meddelelse herom videregives til den ansvarlige herfor. Således registreres det beboede stuehus til en i øvrigt nedlagt landbrugsejendom som et fritliggende enfamiliehus, altså med bygningsanvendelseskode 120 og ikke som stuehus til landbrugsejendom (110). Såfremt stalden til den nedlagte landbrugsejendom udlejes eller benyttes til lager, tildeles denne bygning kode 320, men står den imidlertid ubenyttet hen, registreres sidste kendte anvendelse, altså kode 210.

Ligeledes skal anvendelseskoden for sommerhus (510) ændres til fritliggende enfamiliehus (120) i felt 203 og 307, når der er ret til eller givet dispensation til helårsbeboelse i sommerhuse (felt 379), og huset har permanent CPR-tilmelding.

Anvendelseskoderne skal ajourføres i videst muligt omfang, idet man ved byggesagsbehandling, og hvor kommunen i øvrigt har relevant kontakt med ejere eller brugere, bør søge oplyst, om den faktiske anvendelse ændres.

Når en bygning ikke er opdelt på erhvervsenheder, fordi beboelsesarealet udgør mindre end 5 % af det samlede bygningsareal, skal der altid registreres en anvendelseskode på bygningsniveau. Man kan imidlertid, selv om bygningens beboelsesareal ikke udgør 5% af det samlede bygningsareal, vælge at registrere de enkelte enheder til erhverv fuldt ud.

For visse bygninger giver anvendelseskoderne på enhedsniveau en mere detaljeret beskrivelse af benyttelsen end bygningsanvendelseskoderne. Fortegnelsen over bygningsanvendelseskoder kan derfor ikke benyttes til indplacering af enheder og omvendt.

Såvel på enhedsniveau som på bygningssniveau skal de ikke specificerede restgrupper (190, 290, 390, .....) så vidt muligt undgås. Det vil sige, at man kun bruger disse koder hvor aktiviteten ikke kan beskrives ved en af de øvrige.

Hvis anvendelseskoden kun delvist dækker den faktiske benyttelse, kan notatlinjerne bruges som supplement hertil.

For landbrugsbygninger gælder, at disse hovedsageligt registreres med bygningskoden 210, mens notatlinjerne 01-03 oplyser bygningens anvendelse inden for landbrugsdriften, f.eks. "maskinhus", "stald", "lade" etc.

Specielt vedrørende landbrugsejendomme bemærkes, at der foretages en opdeling på bygninger efter anvendelse, selvom bebyggelsen er sammenhængende. Er stuehuset således sammenbygget med drifts- og avlsbygninger, tildeles særskilt bygningsnumre.

Anvendelseskoderne er en vigtig forudsætning for anvendelsen af registret bl.a. til statistikproduktion, til brug for såvel administrative som planlægningsorienterede formål.

Det er derfor af betydning, at kvaliteten af registreringen er så høj som muligt, samt at kommunerne anvender samme retningslinjer.

Bilag I. Indeholder derfor en eksempelsamling over typiske bygninger og disses indplacering under bygningsanvendelseskoder. Eksempelsamlingen kan ligeledes benyttes ved tildelingen af anvendelseskoder til bolig- eller erhvervsenheder, idet det dog bemærkes, at bygningsanvendelseskoderne 320 og 410 er underopdelt på enhedsniveauet.

Eksempelsamling og forklarende tekst vedr. tildelingen af bygningsanvendelseskoder i BBR.

Bygninger til helårsbeboelse.

110 Stuehus til landbrugsejendom.

Beboelsesbygning, der sædvanligvis benyttes af ejeren, og som er beliggende i tilknytning til en ejendom, hvor der drives landbrug.

120 Fritliggende enfamiliehus (parcelhus)

Bygning, der alene indeholder en boligenhed eller bygning med blandet beboelse og erhverv, hvor boligarealet udgør over halvdelen.

Dette vil normalt gælde et parcelhus, men kan også være en bygning, der er sammenbygget med nabohuset i skel.

130 Rækkehus/kædehus eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne).

150 Kollegier

160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).

Anvendelseskoden 160 tildeles beboelsesbygninger til institution for bl.a. psykisk handikappede, syge, gamle eller børn og unge, når beboerne normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse, og i CPR er registreret med institutionens adresse.

Koden omfatter tillige beboelsesbygninger til f.eks. højskoler, kostskoler, såfremt opholdet ikke er af rent midlertididig karakter.

For kollektivboliger, beskyttede boliger m.v. tildeles koden 160 kun, såfremt plejen og tilsynet er af et omfang, der giver bygningen karakter af institution. Det følger heraf, at f.eks. pensionistboliger normalt tildeles en af koderne 120-140.

190 Anden bygning til helårsbeboelse.

Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.lign.

210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding o.lign.

Koden omfatter bl.a. bygninger til husdyrbrug, fjerkræavl, pelsdyrfarm, stutteri, kennel, gartneri, frugtavl, planteskole, dambrug, sten-, grus-, tørve- og brunkulsudvinding.

Det bemærkes, at koden - i modsætning til de øvrige anvendelseskoder - omfatter alle bygninger (excl. beboelse) på ejendommen, der har tilknytning til de nævnte erhverv, og som er en forudsætning for udøvelsen heraf.

220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o.lign.)

I denne gruppe indplaceres bygninger, der benyttes tilfremstillingsvirksomhed og forarbejdning samt lagervirksomhed i forbindelse hermed. Som eksempler kan nævnes bygninger benyttet til bryggerivirksomhed (tappehal o.lign.) garveri-, trykkeri-, jernstøberi- og slagterivirksomhed, sko, tobak- tekstil- papir og brødfabrikation, fotolaboratorium o.lign.

Selvstændige kontor- eller administrationsbygninger for virksomheder tildeles bygningsanvendelseskode 320.

230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.

Af yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes rensningsanlæg, transformerstationer og vandtårne.

290 Anden bygning til landbrug, industri etc.

Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.lign.

310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning)

I denne gruppe indplaceres lagerbygninger- og anlæg med tilknytning til transporterhvervene, som, f.eks. kornsiloer, køle- og pakhuse på havne-, bane-, og lufthavnsarealer.

Egentlige garageanlæg, d.v.s. garager med plads til 3 eller flere køretøjer, indplaceres i denne gruppe, også selv om de er tilknyttet industrivirksomheder, kontorhuse og lignende. Bortset fra garageanlæg, der benyttes af landbrugsbedrifter, der tildeles anvendelseskode 210. For mindre anlæg til et eller to køretøjer anvendes kode 910.

Som yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes godsbanegårde, jernbanestations bygninger, rutebilstationer, parkeringshuse, remiser, hangarbygninger, ankomst- og afgangshaller, kontrol- og fyrtårne samt brand- og redningsstationer.

Bygninger bestemt for kommunikation som f.eks. telefon-, post- og telegrafvæsenets bygninger og bygninger benyttet af telegram- og pressebureauer indplaceres tillige i denne gruppe.

320 Bygninger til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration.

I denne gruppe indplaceres bygninger benyttet tilengros- og detailhandel som f.eks. auktionshaller, butikscentre, supermarkeder, varehuse, butiks- og forretningsbygninger, herunder tillige bygninger benyttet til forretning og beboelse, når forretningsarealet overstiger halvdelen af bygningens samlede areal (se tillige under kode 120).

Gruppen omfatter tillige bygninger, benyttet tilliberale erhverv, som f.eks. rådgivende ingeniør- og arkitektkontorer, advokatkontorer, lægehuse o.lign.

Enhver bygning bestemt for offentlig administration indplaceres i gruppen som f.eks. rådhuse, rets-, politi- og toldvæsenets bygninger, ministerialbygninger og ambassader.

Private administrations- og kontorbygningerindplaceres også i denne gruppe, tillige med bygninger anvendt af banker, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger samt børsbygninger.

Endelig indplaceres lagerbygninger i denne gruppe, når disse har tilknytning til kontor, handel og administration.

330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.

Enhver bygning anvendt til hotel- og restaurationsvirksomhed, som f.eks. moteller, værtshuse, barer, pensionater o.lign. indplaceres i denne gruppe.

Opmærksomheden henledes på, at bygninger anvendt for anden servicevirksomhed ikke omfatter service- og tjenesteydelser under liberalt erhverv. Som eksempel på bygninger anvendt til anden servicevirksomhed kan nævnes renseri, barber, fotograf, diner transportable, rulleforretning, skønhedssalon, tank- og servicestationer samt offentligt toilet.

390 Anden bygning til transport, handel etc.

Bygninger til kulturelle formål samt institutioner:

410 Bygninger til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o.lign.

Som eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes koncert- og operahuse, kongresbygninger, kulturcentre, messehaller, forsamlings- og foreningshuse, missionshuse, synagoger, templer o.lign.

Bygninger tilknyttet kirker o.lign. samt lighuse, krematorier og kapeller placeres ligeledes i denne gruppe.

Det bemærkes, at bygninger tilhørende foreninger anvendt til kontor eller administration tildeles anvendelseskode 320.

420 Bygninger til undervisning og forskning (skoler, gymnasium, forskningslaboratorium o.lign.)

Enhver bygning anvendt til undervisnings-, forsknings-, og videnskabelige formål som f.eks. universitetsbygninger, tekniske skoler, handelsskoler, observatorier, planetarier, teknologiske og meteorologiske institutter indplaceres i denne gruppe.

Beboelsesbygninger tilknyttet kost- og højskoler tildeles anvendelseskode 160.

430 Bygninger til hospital, sygehjem, fødeklinik o.lign.

Beboelsesbygninger til personale (lægeboliger m.m.) tildeles anvendelseskoder 120-190.

440 Bygninger til daginstitution.

Som eksempel kan nævnes børnehaver, vuggestuer, fritidshjem og integrerede institutioner.

490 Bygninger til anden institution, herunder kaserne, fængsel o.lign.

Bygninger til fritidsformål:

510 Sommerhus.

Herunder registreres endvidere stuehus til nedlagt landbrugsejendom samt helårshus, der alene anvendes til ferie- eller fritidsformål.

520 Bygninger til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus og kolonihavehus (feriekoloni, vandrehjem o.lign).

530 Bygninger i forbindelse med idrætsøvelser (klubhus, idrætshal, svømmehal o.lign.)

540 Kolonihavehus.

Det bemærkes, at ved kolonihavehuse vil kolonihaveforeningen stå som skødehaver og være opført på ejendommens blad i tingbogen, hvorefter den enkelte kolonihaveejer ikke kan gøre sit hus til genstand for særskilt belåning med tinglysning på ejendommens blad i tingbogen.

590 Anden bygning til fritidsformål.

Herunder registreres anneksbygninger og andre bygninger, der anvendes som f.eks. fælleshus til mødeaktivitetet, selskaber eller til hobby mv. til brug for beboerne samt campinghytter o.lign.

Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.

910 Garage (med plads til 1 eller 2 køretøjer).

920 Carport.

930 Udhus