Resumé
BBR-instruksen fastsætter retningslinier for
kommunernes drift, ajourføring og anvendelse af Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Retningslinierne har samme bindende karakter som traditionelle cirkulærskrivelser
til de enkelte kommunalbestyrelser. BBR-instruksen indeholder en gennemgang af BBR-systemets
opbygning og struktur med en beskrivelse af dataindholdet. Endvidere indeholder BBR-instruksen
definitioner af de enkelte oplysninger i BBR bl.a. regler for hvordan de forskellige
arealoplysninger beregnes.
Generelle bemærkninger
Bygnings- og Boligregistret (BBR) blev etableret i 1977.
Formålet med registret er ved kommunernes foranstaltning at tilvejebringe en systematisk registrering af bolig- og bygningsforholdene til brug for såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning.
Ifølge lov om bygnings- og boligregistrering har BBR til formål at:
- indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.
- indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser
- stille data til rådighed for offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder.
1.1 BBR-loven
Hver kommune er i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering pålagt at føre et register om bygnings- og boligforhold.
Den oprindelige lov nr. 243 af 12. maj 1976 fastsatte regler for registrets etablering og ajourføring og for kommunalbestyrelsernes ansvar i denne forbindelse.
Videregivelse fra registret blev begrænset til kun at omfatte offentlige myndigheder og koncessionerede selskaber. Endvidere blev boligministeren pålagt at sikre samordningen af registreringen vedrørende fast ejendom.
Med lov nr. 138 af 13. april 1983 blev adgangen til registreringen udvidet, således at ejere og lejere, forsyningsselskaber o.lign. samt private virksomheder, der udfører opgaver for offentlige myndigheder, også fik adgang til de registrerede oplysninger.
Med lov nr. 841 af 18. december 1987 blev adgangen til registreringen endnu engang udvidet, idet personer eller virksomheder, der udfører opgaver i medfør af autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer, fik adgang til registrets oplysninger. Denne udvidelse af adgangen blev dog betinget af, at ejendommens ejer forlods giver skriftligt samtykke til, at oplysningerne indhentes.
Med lov nr. 750 af 7. december 1988 udvidedes bestemmelserne om samordning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom til også at omfatte andre stedbestemte oplysninger.
Med lov nr. 275 af 8. maj 1991 blev kravene i forbindelse med adgangen til registreringen lempet, idet offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra BBR-registret uden ejers tilladelse.
Adgangen er dog betinget af, at opdyrkning af nye kundeforhold eller videregivelse kommercielt til trediepart ikke finder sted.
Med lov nr. 172 af 19. marts 2001 ændres BBR-loven på en række punkter:
- Der
skabes lovmæssigt grundlag for en ny videregivelsesordning for ejendomsdata, og forbudet
mod at anvende oplysningerne i BBR til opdyrkning af nye kundeforhold ophæves.
Der er efterfølgende etableret en offentlig informationsserver (OIS), hvortil der er overført kopier af BBR, ESR, Matrikelregistret, Krydsreferenceregistret, Planregistret og SVUR. På OIS kan ejere af fast ejendom via internettet se alle oplysninger vedrørende deres ejendom ved brug af digital signatur, mens offentligheden (borgere) kan få adgang til oplysninger, der er vurderet som "ikke følsomme oplysninger".
Den tidligere bestemmelse om forbud mod videregivelse til tredje part er ophævet. Dette gjorde det muligt at etablere en ordning, hvor der bliver overført data fra OIS til offentlige og private virksomheder, der på forretningsmæssig basis har nedsat sig som distributører af data.
Forbudet mod opdyrkning af nye kundeforhold er også ophævet. Herefter kan oplysninger fra BBR anvendes med henblik på markedsføring under iagttagelse af de regler, der er fastsat i Lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring. Erhvervs- og Byggestyrelsen fører tilsyn med, at de regler, der gælder for de enkelte registre påses.
- Præcisering
og samling af regler for adressering.
Adressen fungerer i det daglige som en vigtig nøgle, når man udveksler information om personers bopæl, arbejdssted eller om beliggenheden af institutioner, virksomheder, butikker og lignende. For at styrke denne funktion samler lovændringen regelgrundlaget for adresser i BBR-loven. Bestemmelserne om fastsættelse af vejnavne og husnumre er overført fra lov om offentlige veje og lov om private fællesveje. Lovændringen fastslår, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter adressebetegnelsen til de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder m.v. i modsætning til tidligere, hvor det var ejeren, der skulle fastsætte adressen for enhederne.
Ejeren kunne førhen klage over det juridiske grundlag for vejbestyrelsens eller kommunalbestyrelsens fastsættelse af vejnavne og husnumre i medfør af § 4 i lov om offentlige veje og § 7 i lov om private fællesveje med Vejdirektoratet som klageinstans.
Det følger nu af BBR-loven § 9a, at kommunens afgørelser på disse områder kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren. Enhver afgørelse i henhold til § 9a skal derfor indeholde oplysning om, at den kan påklages til Erhvervs- og Byggestyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 Kbh. Ø.
- Ajourføring
af BBR ved eksterne parter
Lovændringen giver hjemmel til, at kommunen vil kunne indgå aftaler med eksterne parter om ajourføring af BBR. Kommunalbestyrelsen kan således indgå aftale med virksomheder, som f.eks. landinspektører, forsikringsselskaber og forsyningsselskaber, der igennem deres virksomhed frembringer oplysninger eller på anden måde er i besiddelse af relevante oplysninger for en korrekt opdatering.
Det påhviler dog fortsat kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med, at alle oplysninger, der indberettes til registret, er korrekte.
- Tilpasning
af dataindholdet til nutidens behov
Lovens § 2, stk. 2 giver økonomi- og erhvervsministeren adgang til at træffe beslutning om, at der skal registreres nye oplysninger i BBR om tekniske anlæg, hvis ministeren skønner at oplysningerne har betydning for det offentliges opgavevaretagelse eller har anden væsentlig samfundsmæssig interesse.
- Tilpasning af lov om bygnings- og boligregistrering
til lov om behandling af personoplysninger
Oprindeligt var BBR ikke omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, men Datatilsynet har vurderet, at registret falder ind under Lov om behandling af personoplysninger. Som en direkte konsekvens heraf er formålet med BBR blevet tydeliggjort ved at indsætte en formålsparagraf i §1 stk. 2. Det fremgår blandt andet heraf, at BBR skal indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder.
Lov om BBR med ovennævnte ændringer er sammenskrevet i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (Lovbekendtgørelse nr. 160 af 8. februar 2010).
Administrative forskrifter
BBR føres som fastsat i loven i de enkelte kommuners regi efter retningslinier fastlagt af økonomi- og erhvervsministeren. Herved opnås, at der føres et landsdækkende register, der både kan anvendes i den kommunale og den statslige forvaltning.
Ledelsen af den samlede registerdrift påhviler økonomi- og erhvervsministeren, ligesom det er ministerens opgave at forestå den administrative anvendelse af det samlede registersystem.
Retningslinier for administration og ajourføring af BBR er fastsat i en række administrative forskrifter i form af bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser samt i nærværende BBR-instruks.
1.2.1 Bekendtgørelser
Bekendtgørelsesformen anvendes, hvis reglerne skal:
- regulere retsstillingen mellem borgere indbyrdes
- pålægge borgere pligter overfor det offentlige
- tillægge borgerne rettigheder overfor det offentlige.
I medfør af BBR-loven er der fastsat bestemmelser i bekendtgørelsesform om:
- ejeres oplysningspligt til BBR
- adgangen til at modtage oplysninger fra BBR
- oplysninger sammenstillet fra to eller flere ejendomsdataregistre.
Gældende bekendtgørelser i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering kan ses under menupunktet i toppen af siden; "BBR-love og bekendtgørelser".
1.2.2 Cirkulærer
Cirkulæreformen anvendes for bindende generelle forskrifter, der alene retter sig til myndigheder. Cirkulærer må ikke indeholde forskrifter, der direkte beskriver borgernes retsstilling.
I medfør af BBR-loven er der fastsat bestemmelser i cirkulæreform om:
- registrets etablering, ajourføring, drift og anvendelse
- etableringen af Krydsreferenceregistret
- registreringen af kommune- og lokalplaner mv. i Planregistret.
Gældende cirkulærer i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering kan læses under menupunktet BBR-loven og bekendtgørelser.
1.2.3 Cirkulæreskrivelser
Cirkulæreskrivelser anvendes ved fastlæggelse af konkrete administrative retningslinier til mange myndigheder. Cirkulæreskrivelsers indhold er bindende.
Cirkulæreskrivelser i medfør af BBR-loven har dels været udformet som traditionelle cirkulæreskrivelser fremsendt i brevform til den enkelte kommunalbestyrelse og dels som BBR-meddelelser.
Der er igennem tiden fremsendt en lang række traditionelle cirkulæreskrivelser med hjemmel i BBR-loven. Da disse ifølge formen har været konkrete bindende retningslinier og dermed ofte er knyttet til en bestemt opgave, vil en del af disse i dag være uaktuelle.
Med hensyn til BBR-meddelelserne er disse fra december 1990 erstattet af nærværende BBR-instruks. Indholdet i BBR-instruksen vil derfor have samme bindende karakter som traditionelle cirkulæreskrivelser.
2. Generelt om BBR's struktur
Ved registersystemets struktur forstås både den tekniske registerstruktur og grupperinger af oplysninger i registreringen for den enkelte bygning eller bygningsdel.
2.1 Den tekniske registerstruktur
Den tekniske registerstruktur er fastlagt for at opnå den størst mulige enkelhed, herunder den mest hensigtsmæssige samling af registreringsindholdet i forhold til de opgaver, som skal løses ved hjælp af BBR-registersystemet.
I figur 1 er vist de særskilte registre, der indgår i det samlede registersystem.
| Figur 1 Hovedstruktur i BBR-registersystemet |
|---|
 |
2.1.1 BBR-stamregister
BBR-stamregister indeholder oplysninger om den aktuelle status for bygningsbestanden og bestanden af boliger og erhvervs- og institutionsenheder. Ajourføringen heraf finder sted dels ved direkte indberetning til stamregistret og dels ved overførsel af oplysninger fra BBR's ændringsregister ved afslutning af byggesager.
2.1.2 BBR-ændringsregister
BBR-ændringsregister indeholder oplysninger om verserende byggesager. Det drejer sig om nybyggeri, til- og ombygninger samt nedrivninger, der indberettes til registret i tilknytning til kommunernes byggesagsbehandling. Desuden indeholder denne del af registersystemet en række informationer, herunder dateringer, der afspejler byggeprocessen.
2.1.3 BBR-historisk register
BBR-historisk register indeholder oplysninger om gennemførte ændringer i bygnings- og boligmassen. Denne del af registersystemet ajourføres maskinelt på grundlag af de indberetninger, der sker til BBRstamregister og BBR-ændringsregister. Kommunerne foretager altså ikke indberetning til dette register.
2.2 Niveauopdelingen i BBR-systemet
For alle bebyggede ejendomme, der indgår i BBR-registersystemet, er der foretaget en gruppering af oplysningerne. Grupperingen er foretaget ud fra det synspunkt, at nogle oplysninger for en ejendom er fælles for hele ejendommen, nogle er fælles for en bygning og endelig vedrører nogle alene en bolig, erhvervs- eller institutionsenhed. Jf. figur 2.
| Figur 2 Niveauopdelingen i BBR-systemet |
|---|
 |
Den enkelte oplysning er således registreret
på et af følgende tre niveauer:
1. Ejendomsniveau.
2. Bygningsniveau.
3. Niveau for bolig- eller erhvervsenheder.
Afgrænsningen af de 3 niveauer er fastlagt i boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering.
2.2.1 Ejendomsniveauet
I BBR registreres oplysninger om samtlige bebyggede ejendomme, hvorved forstås ejendomme, der er bebygget i BBR-lovens forstand, jf. afsnit 2.2.2.
Ejendomsniveauet i BBR knytter sig til den vurderingsmæssige ejendomsafgrænsning. Denne afgrænsning er valgt for at opnå overensstemmelse mellem ejendomsbegrebet i Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) og i BBR.
Ved en ejendom i ESR forstås
- arealer, som i matriklen er opført under et matrikelnummer
- arealer, der er opført under flere matrikelnumre, når de ifølge notering i matriklen og tingbogen skal holdes forenede (jf. udstykningslovens § 2)
- arealer, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed. Landbrugsejendomme, der drives sammen (jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme), registreres dog hver for sig
- bygninger opført på lejet grund.
Ejerlejligheder afviger fra den anførte definition på en selvstændig ejendom. I BBR registreres ejerlejligheder som bolig- eller erhvervsenheder. Ejerlejlighedens ejendomsnummer i ejendomsregistret registeres som en særskilt oplysning på den enkelte enhed, således at ejerlejligheden ved registrets anvendelse, fx. til vurderingsformål, kan fremkomme som en selvstændig ejendom.
BBR omfatter samtlige bygninger. Det betyder, at registret også omfatter bebyggelser, der er undtaget fra vurdering, såsom kirker og stations-, administrations- og værkstedsbygninger i forbindelse med jernbane- og havneanlæg mv.
2.2.2 Bygningsniveauet
Ved en bygning forstås i BBR en sammenhængende bebyggelse, der er opført på en selvstændig ejendom, og som i det væsentlige er opført af ensartede materialer og med omtrent samme antal etager. Endvidere skal bebyggelsen have ensartede adgangsforhold (fx direkte adgang til vej eller indirekte adgang gennem port eller lignende).
2.2.3 Niveau for bolig- eller erhvervsenheder
Ved en bolig- eller erhvervsenhed i BBR forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse.
En boligenhed vil herefter være det samme som en beboelseslejlighed, et enkeltværelse eller en blandet bolig- og erhvervsenhed. En erhvervsenhed kan være et erhvervslejemål.
Omfatter et lejemål flere adskilte arealer, der hver for sig har selvstændig adgang med tilknyttet adresse, skal lejemålet opfattes som bestående af flere bolig- eller erhvervsenheder, som registreres særskilt. Anvender ejeren selv adskilte arealer, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse, betragtes også disse som særskilte boliger eller erhvervsenheder.
For bygninger, der anvendes udelukkende til beboelse, foretages en fuldstændig opdeling af arealet på boligenheder.
For bygninger, der anvendes til både bolig og erhverv, foretages en fuldstændig opdeling på bolig- og erhvervsenheder. For bygninger, hvor det samlede areal af boligenhederne udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, foretages dog kun en opdeling på enheder for den del af bygningen, der udelukkende anvendes til beboelse eller til blandet erhverv og beboelse. For det resterende erhvervsareal kræves ikke opdeling på erhvervsenheder.
For bygninger, der udelukkende anvendes til erhverv, er der altså intet krav om opdeling i enheder.
3. BBR's registreringsindhold
I BBR registreres oplysninger om samtlige bygninger og bolig-og erhvervsenheder. Definitionen på bygninger og bolig- og erhvervsenheder fremgår af afsnit 2.2.2 og 2.2.3. Der registreres kun oplysninger for ejendomme, der er bebyggede i BBR-lovens forstand.
3.1 BBR´s registreringsindhold
Oversigt over registreringsindhold (udgået, se afsnit 3.2)
101 Ejendomsnummer
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 101 | Ejendomsnummer. | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Ejendomsnummeret består af 6 cifre og identificerer den enkelte vurderingsejendom entydigt indenfor kommunen. Ejendomsnummeret suppleret med kommunenr. giver en entydig identifikation af den enkelte vurderingsejendom på landsplan.
Bortset fra ejerlejligheder er nummeret identisk med ejendommens nummer i ejendomsstamregistret (ESR). For ejerlejligheder er det identisk med moderejendommens nummer i ESR.
Ajourføring
Ajourføring på grundlag af oplysninger fra ejendomsskattekontoret.
Henvisninger
Boligministeriets cirkulære af 6/1 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering,
102 Ejerforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 102 | Ejerforhold | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Ejendommens ejer er:
10 Privatpersoner eller interessentskab.
20 Almennyttig boligselskab.
30 Aktieselskaber, anpartsselskaber eller andet selskab(undtagen interessentskab).
Under denne kode medtages alle selskaber som ikke beskattes efter personbeskatningsreglerne.
40 Forening, legat eller selvejende institution.
41 Privat andelsboligforening.
50 Den kommune, hvori ejendommen er beliggende.
60 Anden primærkommune.
70 Amtskommune.
80 Staten.
90 Andet, herunder moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere kategorier af ejere.
Ajourføring
Ajourføres ved maskinel overførsel af oplysning om hovedejerens ejerforhold fra ESR til BBR's stamregister.
Ved formodede fejl gives meddelelse herom til ESR-registerføreren.
Der kan kun foretages manuel indberetning til stamregistret ved oprettelse af en ny ejendom.
Ejerforholdskoden skal indberettes manuelt til BBR-ændringsregistret, således at den korrekte ejerforholdskode er tilgængelig under byggesagen.
Ejerforholdskoden vil for nyopståede ejendomme blive overført fra ændringsregistret til stamregistret ved byggesagens afslutning. Fejl, som opstår af denne grund, kan kun rettes via ESR.
Henvisninger
Kommunedatas brugervejledning.
Bemærkninger
Ajourføringen af ejerforholdet i ESR foretages ud fra de oplysninger, der afgives i forbindelse med overdragelse af fast ejendom (det grønne salgsindberetningsskema).
103 Vandforsyning
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 103 | Vandforsyning | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Offentligt alment vandforsyningsanlæg.
2. Privat alment vandforsyningsanlæg.
Vandværk der forsyner 10 eller flere ejendomme.
3. Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme).
Vandværk, der forsyner 1 eller 2 ejendomme.
4. Brønd.
6. Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme).
7. Blandet vandforsyning.
9. Ingen vandforsyning.
Henvisninger
En supplerende forklaring vedrørende anvendelse af visse koder fremgår af BBR-instruksens afsnit 5.11.
Bemærkninger
Hvis der findes flere typer vandforsyning på ejendommen, indberettes den type, der har den laveste kodeværdi.
Indberetning af kode 7 skal kun ske ved nærmere specifikation på bygningsniveau.
104 Afløbsforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 104 | Afløbsforhold | Ejendom (CS, CR) |
Nedenstående afløbskoder ændres 15. december 2010. Der varsles ændringer for Feltnr. Byg. 31, feltnavn Afløbsforhold samt Feltnr. Gru. 10, feltnavn Afløbsforhold. Ændringerne træder i kraft den 15. december 2010. De nye afløbskoder kan ses her.
Definition/Indhold
10. Afløb til offentligt spildevandsanlæg.
11. Afløb til fælles-privat spildevandsanlæg.
20. Afløb til samletank.
21. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.
29. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse.
30. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
31. Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.
32. Mekanisk og biologisk rensning.
70. Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.
75. Blandet afløbsforhold.
80. Anden type afløb.
90. Intet afløb.
Henvisninger
En nærmere forklaring vedrørende anvendelse af de enkelte koder fremgår af afsnit 5.9.
Bemærkninger
Hvis alt forekommende spildevand ikke afledes på samme måde, benyttes kodeværdi i følgende prioriteringsorden:
10, 11, 20, 21, 32, 29, 30, 31, 70, 80, 81, 90
Hvis afløbet fra toilet og køkken er forskellige, er det toiletvandets afløbsforhold, der er afgørende for valget af kode.
Indberetning af kode 75 skal kun ske ved nærmere specifikation på bygningsniveau.
Der kan i påkommende tilfælde suppleres med indberetning på notatlinier.
Hvis notatlinie 33 anvendes, udskrives indholdet på ejermeddelelsen.
106 Notat om ejendommen
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 106 | Notat om ejendommen | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Notater om ejendommen, der ikke i forvejen kan indberettes til de faste datafelter.
Et antal linier er reserveret til generel anvendelse efter fastlagte retningslinier, medens de resterende kan anvendes af den enkelte kommune.
Henvisninger
107 Opdateringsdato for ejendommen
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 107 | Opdateringsdato for ejendommen | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Opdateringsdato (år-måned-dag) for sidste ændring af oplysningerne på ejendomsniveau.
110 Olietank, type
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 110 | Olietank, type | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
A Nedgravet olietank.
B Overjordisk olietank.
C Indendørs olietank.
D Gastank.
E Slanger til jordvarme.
F Afblændet/opfyldt tank.
9 Ingen tanke.
Felt 110, 113 og 116 angiver arten af henholdsvis 1., 2. og 3. tank.
Bemærkninger
For koderne A-D, angives tankens størrelse i felt 111.
111 Olietank, størrelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 111 | Olietank, størrelse | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Under 6.000 l.
2. 6.000-100.000 l.
3. Over 100.000 l.
Felt 111, 114 og 117 angiver størrelsen af henholdsvis 1., 2. og 3. tank.
Henvisninger
Miljøministeriets bkg. nr. 386 af 21/8-1980 om kontrol med oplag af olie m. v., og Miljøministeriets cirk. nr. 135 af 21/8-1980 om kontrol med oplag af olie m.v.
112 Olietank, år
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 112 | Olietank, år | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Felt 112, 115 og 118 angiver installationsår for henholdsvis 1., 2. og 3. tank.
113 Olietank, type
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 113 | Olietank, type | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
A Nedgravet olietank.
B Overjordisk olietank.
C Indendørs olietank.
D Gastank.
E Slanger til jordvarme.
F Afblændet/opfyldt tank.
Felt 110, 113 og 116 angiver arten af henholdsvis 1., 2. og 3. tank.
Bemærkninger
For koderne A-D, angives tankens størrelse i felt 114.
114 Olietank, størrelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 114 | Olietank, størrelse | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Under 6.000 l.
2. 6.000-100.000 l.
3. Over 100.000 l.
Felt 111, 114 og 117 angiver størrelsen af henholdsvis 1., 2. og 3. tank.
Henvisninger
Miljøministeriets bkg. nr. 386 af 21/8-1980 om kontrol med oplag af olie m. v., og Miljøministeriets cirk. nr. 135 af 21/8-1980 om kontrol med oplag af olie m.v.
115 Olietank, år
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 115 | Olietank, år | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Felt 112, 115 og 118 angiver installationsår for henholdsvis 1., 2. og 3. tank.
116 Olietank, type
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 116 | Olietank, type | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
A Nedgravet olietank.
B Overjordisk olietank.
C Indendørs olietank.
D Gastank.
E Slanger til jordvarme.
F Afblændet/opfyldt tank.
Felt 110, 113 og 116 angiver arten af henholdsvis 1., 2. og 3. tank.
Bemærkninger
For koderne A-D, angives tankens størrelse i felt 117.
117 Olietank, størrelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 117 | Olietank, størrelse | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Under 6.000 l.
2. 6.000-100.000 l.
3. Over 100.000 l.
Felt 111, 114 og 117 angiver størrelsen af henholdsvis 1., 2. og 3. tank
Henvisninger
Miljøministeriets bkg. nr. 386 af 21/8-1980 om kontrol med oplag af olie m. v., og Miljøministeriets cirk. nr. 135 af 21/8-1980 om kontrol med oplag af olie m.v.
118 Olietank, år
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 118 | Olietank, år | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Felt 112, 115 og 118 angiver installationsår for henholdsvis 1., 2. og 3. tank.
119 Tanke i alt
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 119 | Tanke i alt | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Feltet indeholder oplysning om det samlede antal tanke på ejendommen, såfremt dette overstiger 3.
120 Antal Bygninger
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 120 | Antal Bygninger | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede antal bygninger eksklusive småbygninger (felt 203 = 910-930).
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau
121 Antal ejerlejligheder
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 121 | Antal ejerlejligheder | Ejendom (CR |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede antal ejerlejligheder, d.v.s. summen af enheder med felt 306 udfyldt
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på enhedsniveau
Bemærkninger
Feltet viser antallet af enheder, der er omfattet af ejerlejligheds opdeling og svarer nødvendigvis ikke til det juridiske antal ejerlejligheder i moderejendommen
122 Antal enkeltværelser
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 122 | Antal enkeltværelser | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede antal enkeltværelser som summen af enkeltværelser, dvs. med boligtypekode 3, i ejendommens bygninger (felt 206)
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau.
123 Tilnærmet etageareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 123 | Tilnærmet etageareal | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver et areal for ejendommen, som er en tilnærmelse til det etageareal, der jf. bygningsreglementerne skal indgå i beregning af bebyggelsesprocententen. I arealet indgår summen af de enkelte bygningers etageareal, herunder udnyttelige tagetager og kældre hvor loftet er mere end 1,25 over det omgivende terræn.
For enfamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse indgår garage-, carport og udhusarealer kun med den del af arealet, som overstiger 35 m2 pr. bolig.
For øvrig boligbebyggelse indgår garage- og carportarealer kun med den del af arealet, som overstiger 20 m2 pr. bolig.
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau
Henvisninger
Bemærkninger
Beregningen er en tilnærmelse til bygningsreglementernes bestemmelser, da det ikke maskinelt er muligt at beregne etagearealet fuldstændig korrekt på grundlag af oplysningerne i BBR.
124 Samlet boligareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 124 | Samlet boligareal | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede boligareal som summen af boligarealet i ejendommens enkelte bygninger (felt 217).
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau.
125 Antal småbygninger
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 125 | Antal småbygninger | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede antal småbygninger, d.v.s. summen af bygninger med anvendelseskode 910-930 i felt 203.
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau
126 Antal beboelseslejligheder
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 126 | Antal beboelseslejligheder | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede antal beboelseslejligheder som summen af beboelseslejligheder i ejendommens enkelte bygninger (felt 205).
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau.
127 Antal erhvervsenheder
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 127 | Antal erhvervsenheder | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede antal erhvervsenheder, d.v.s. summen af enheder med anvendelseskode 210-390 eller 610 i felt 307.
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på enhedsniveau.
128 Bebygget areal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 128 | Bebygget areal | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede bebyggede areal som summen af de enkelte bygningers, småbygningers, bebyggede areal (felt 219).
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau.
129 Samlet erhvervsareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 129 | Samlet erhvervsareal | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede erhvervsareal som summen af de enkelte bygningers erhvervsareal (felt 218)
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau.
130 Samlet bygningsareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 130 | Samlet bygningsareal | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver ejendommens samlede bygningsareal som summen af de enkelte bygningers samlede bygningsareal (felt 216).
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau.
131 Samlet småbygningsareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 131 | Samlet småbygningsareal | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Oplysningen angiver det samlede areal af ejendommens småbygninger som summen af de enkelte småbygningers bebyggede areal (felt 219).
Ajourføring
Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau.
171 Vejkode
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 171 | Vejkode | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Kode for den gade/vej, hvor ejendommen er beliggende, d.v.s. den repræsentative adresse.
Henvisninger
- Indenrigsministeriets cirkulære om folkeregistrering.
Bemærkninger
Indberettes altid i overensstemmelse med den i ejendomsstamregistret benyttede vejkode.
172 Husnr
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 172 | Husnr | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Ejendommens husnummer.
Ajourføring
Hvis husnummer ikke allerede er tildelt i forbindelse med udstykning, tildeles dette senest af bygningsmyndigheden i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.
Henvisninger
Bemærkninger
Indberettes altid i overensstemmelse med det i ejendomsstamregistret benyttede husnummer.
173 Bogstav
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 173 | Bogstav | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver et eventuelt husbogstav til ejendommens husnummer.
Blank - Bygningen har ikke husbogstav.
A - Z Bygningens husbogstav, dog bør I, J, O og Q ikke benyttes.
Henvisninger
Bemærkninger
Indberettes altid i overensstemmelse med det i ejendomsstamregistret benyttede husbogstav.
180 Vurderingsudtagelseskode
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 180 | Vurderingsudtagelseskode | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Feltet angiver, med hvilken sikkerhed en ejendom skal udtages til årsomvurdering.
Feltet kan antage værdien A, B, C, D eller blank.
A er mere sikker (højere) end B,
B er mere sikker (højere) end C,
C er mere sikker (højere) end D,
D er mere sikker (højere) end blank.
Ajourføring
Udtagelseskoden beregnes maskinelt ved enhver ændring, sletning eller tilgang af oplysninger på en ejendom.
Indberetninger til BBR-stamregistret med sagstype (190/290/390) 4, giver dog ingen udtagelseskode. Såfremt den beregnede værdi er højere end de oprindelige, registreres den nye værdi.
Henvisninger
- Kommunedatas Brugervejledning sektion 2, afsnit 2.7
Bemærkninger
Den maskinelle vurderingsudtagelseskode indgår kun som dataindhold i BBR-stamregistret.
181 Vurderingsudtagelseskode
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 181 | Vurderingsudtagelseskode | Ejendom (CS, CR) |
Definition/Indhold
Feltet angiver status på en ejendoms byggesager i BBR-ændringsregister.
E. Ejendommen har i BBR-ændringsregister en eller flere byggesager, hvor dato for påbegyndelse (felt 282) er registreret.
F. Ejendommen har i BBR-ændringsregister en eller flere byggesager, der ikke opfylder kravene for at få værdien E.
Ajourføring
Udtagelseskoden beregnes maskinelt for enhver ejendom på BBR-ændringsregister ved ajourføring af BBR-ændringsregister.
Henvisninger
- Kommunedatas Brugervejledning sektion 2, afsnit 2.7
Bemærkninger
Feltet indgår som dataindhold i såvel BBR-ændringsregisret som BBR-stamregister.
Udtagelseskoden kan på BBR-ændringsregister antage værdien E eller F .
Udtagelseskoden kan på BBR-stamregister antage værdien E, F eller blank.
190 Sagstype
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 190 | Sagstype | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
Sagstypen angiver arten af den ændring, der er gennemført:
4 Fejlrettelse af "faktiske fejlregistreringer og udeladelser".
5 Faktisk udført ændring uden byggesagsbehandling.
Sagstype 5 udløser altid udskrivning af BBR-ejermeddelelse samt udtagelse til årsomvurdering afhængig af, hvilke datafelter der berøres.
Henvisninger
- BBR-instruks sektion 7, afsnit 7.4.
194 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 194 | Rekvisition af BBR-ejermeddelelse. | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
BBR-ejermeddelelse rekvireres med henblik på fremsendelse til ejeren eller rekvirent i følgende tilfælde.
Rekvisition sker med følgende koder:
1. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejendommen til ejeren med årsagsteksten: "Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet på grund af rekvisition fra ejer".
2. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejendommen til ejeren med årsagstekst: "Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet på grund af, at kommunen har foretaget rettelser af registreringen i BBR vedrørende Deres ejendom".
3. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse tilvideregivelse.
Meddelelsen udskrives normalt med årsagsteksten:
"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet efter anmodning om videregivelse".
I de tilfælde, hvor ejendommen ejes af Forsvaret eller Justitsministeriet, udskrives meddelelsen med årsagsteksten:
"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet efter anmodning om videregivelse. Adgangen til ejendommens oplysninger er begrænset".
Henvisninger
- BBR-instruks sektion 10, afsnit 10.3 og Kommunedatas brugervejledning.
- Boliministeriets bekendtgørelse nr. 509 af 28. juni 1991 om adgangen til at modtage oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre mv. og digitale kort.
Bemærkninger
Feltet indgår ikke som dataindhold i BBR-stamregistret, idet de rekvirerede BBR-ejermeddelelser udskrives i forbindelse med den ajourføring, hvortil feltet indberettes.
195 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse til kommunen
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 195 | Rekvisition af BBR-ejermeddelelse til kommunen | Ejendom (CR) |
Definition/Indhold
1-9 Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejendommen til kommunen i det anførte antal eksemplarer.
BBR-ejermeddelelse udskrives med følgende årsagstekst: "Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet ved rekvisition fra kommunens BBR-myndighed".
Henvisninger
- BBR-instruks sektion 8, afsnit 8.2
Bemærkninger
Feltet indgår ikke som dataindhold i BBR-stamregistret, idet de rekvirerede BBR-ejermeddelelser udskrives i forbindelse med den ajourføring, hvortil feltet indberettes.
201 Bygningsnummer
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 201 | Bygningsnr | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Bygningsnummeret er en entydig nummerering af ejendommens bygninger.
Henvisninger
Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
203 Bygningens anvendelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 203 | Bygningens anvendelse | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Anvendelseskoden beskriver bygningens faktiske hovedanvendelse.
Bygningens anvendelseskode i BBR fremgår af nedenstående:
Bygninger til helårsbeboelse.
110 Stuehus til landbrugsejendom.
120 Fritliggende eenfamilieshus (parcelhus).
130 Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).
140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne).
150 Kollegium.
160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).
190 Anden bygning til helårsbeboelse.
Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign.
210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding o. lign.
220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.).
230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v..
290 Anden bygning til landbrug, industri etc.
Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.
310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus). Garage med plads til et eller to køretøjer registreres med anvendelseskode 910.
320 Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration.
330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.
390 Anden bygning til transport, handel etc.
Bygninger til kulturelle formål samt institutioner.
410 Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign.
420 Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.).
430 Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign.
440 Bygning til daginstitution.
490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign.
Bygninger til fritidsformål.
510 Sommerhus.
520 Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)
530 Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.).
540 Kolonihavehus.
590 Anden bygning til fritidsformål.
Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.
910 Garage med plads til et eller to køretøjer.
920 Carport.
930 Udhus.
Henvisninger
BBR-instruks afsnit 5.2.
Bemærkninger
Supplerende bemærkninger om bebyggelsens art anføres i notatlinie 01-03
Adgangsforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 204 | Adgangsforhold | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Blank - Bygningen har direkte adgang til gade eller vej (forhus o. lign.).
1. Bygning har ikke direkte adgang til gade eller vej (f. eks. baghus, sidehus eller havehus).
Antal egentlige beboelseslejligheder
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 205 | Antal egentlige beboelseslejligheder | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver bygningens samlede antal beboelseslejligheder med eget køkken, herunder blandet beboelse og erhverv.
Ajourføring
For den eksisterende bygningsmasse, (BBR-stamregistret) fremkommer antallet maskinelt ved optælling af enheder med boligtype 1 og 2.
Antal enkeltværelser
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 206 | Antal enkeltværelser | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver antallet af særskilt registrerede boliger uden eget køkken (enkeltværelser)(incl. blandet beboelse og erhverv).
Ajourføring
For den eksisterende bygningsmasse (BBR-stamregistret) fremkommer antallet maskinelt som antal boligenheder med boligtypekode 3.
Opførelsesår
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 207 | Opførelsesår | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Datoen for den faktiske ibrugtagelse af bygningen.
Ajourføring
1. For den ældre bygningsmasse vil opførelsesåret i visse tilfælde være indberettet ud fra bygningens "omtrentlige alder".
2. For nybyggeri dannes opførelsesåret maskinelt som årstallet, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt efter hvilken dato der er den første).
Midlertidig oprettelse/fuldførelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 208 | Midlertidig oprettelse/fuldførelse. | Bygning (CR) |
Definition/Indhold
Midlertidig oprettet/fuldført registreres, hvor der er indberettet delvis ibrugtagning eller fuldført en BR-tilladelsessag (byggesagskode 3).
Feltet kan antage værdierne:
Blank - Bygningen er ikke midlertidig oprettet.
1. Bygningen er midlertidig oprettet.
2. Bygningen er midlertidig fuldført.
Kode 1 tildeles maskinelt i forbindelse med overførsel af nybyggeri og til/ombygning (felt 290 = 1, 2), hvor der er udstedt delvis ibrugtagningstilladelse.
Kode 2 tildeles maskinelt i forbindelse med indberetning af dato for fuldført, hvis byggeriet er en BR-tilladelsessg (felt 292 = 3) og omfatter samtlige enheder.
Ajourføring
Oplysningen ajourføres maskinelt.
Når ibrugtagningstilladelsen for hele bygningen indberettes slettes koden maskinelt
Om- eller tilbygningsår
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 209 | Om- eller tilbygningsår | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Årstal for seneste væsentlige om- og/eller tilbygning (årstal for ibrugtagningstilladelse eller fuldført).
Bemærkninger
Ved væsentlige om- og/eller tilbygninger forstås sådanne, hvor værdien af forbedringerne udgør mindst 15 pct. af bygningsværdien inden forbedringernes gennemførelse.
En ejendom vil blive udtaget til årsomvurdering, hvis forbedringerne udgør mindst 5 pct af ejendomværdien før forbedringernes gennemførelse, dog mindst 25.000 kr.
Konstruktionsforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 210 | Konstruktionsforhold | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Blank Bygningen har ikke jernbetonskelet.
1. Bygningen har jernbetonskelet.
Ydervæggenes materiale
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 211 | Ydervæggenes materiale | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten).
2. Letbeton (lette bloksten, gasbeton).
3. Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.)
4. Bindingsværk (med udvendig synligt træværk).
5. Træbeklædning.
6. Betonelementer.
8. Metalplader.
10. Plader af fibercement (asbestfri).
11. PVC
12. Glas
90. Andet materiale.
Bemærkninger
Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der mest er anvendt (størst areal).
Tagdækningsmateriale
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 212 | Tagdækningsmateriale | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Built-up (fladt tag).
2. Tagpap (med taghældning).
3. Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit).
4. Cementsten.
5. Tegl.
6. Metalplader (bølgeblik, aluminium o. lign.).
7. Stråtag.
10. Fibercement (asbestfri).
11. PVC
12. Glas
90. Andet
Bemærkninger
Er taget dækket af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der mest er anvendt (størst areal).
Kilde til materialer
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 215 | Kilde til materialer | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant).
2. Oplyst af teknisk forvaltning.
3. Oplyst af andre (lukket for indberetning).
4. Bygningen er maskinelt oprettet (koden kan ikke indberettes).
5. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning.
Bemærkninger
Koden anvendes primært som "kvalitetsmærkning" af oplysningerne.
Samlet bygningsareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 216 | Samlet bygningsareal | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Samlet bygningsareal er summen af etagernes arealer incl. stueetagens areal og areal af evt. mansardetage, men excl. areal af kælder og tagetage. Som grundlag for etagernes størrelse anvendes det bebyggede areal (felt 219).
I arealet indgår arealer af porte, luftsluser o. lign.
Derimod medregnes ikke arealer af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier.
Henvisninger
Bemærkninger
Oplysningen kan ikke indberettes for småbygninger (anvendelseskode 910-930).
Samlet boligareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 217 | Samlet boligareal | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Samlet boligareal er den del af bygningens areal, der anvendes til beboelse.
Ajourføring
For bygninger med enhedsopdeling indberettes feltet som summen af de enkelte enheders boligareal (felt 312).
Henvisninger
Bemærkninger
Kan ikke indberettes for småbygninger, d.v.s. anvendelseskode 910-930.
Samlet erhvervsareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 218 | Samlet erhvervsareal | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Samlet erhvervsareal er den del af bygningens areal, der anvendes til erhverv.
Henvisninger
Bemærkninger
Oplysningen kan ikke indberettes for småbygninger, d.v.s. anvendelseskoderne 910-930.
Bebygget areal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 219 | Bebygget areal | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Arealet registreres som stueetagens areal målt til ydersiden af ydervæggene.
For bygninger, hvor etagerne arealmæssigt afviger fra hinanden, angives arealet af den største etage. Kælderetagen registreres særskilt i felt 223.
Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier medregnes ikke.
Såfremt sådanne arealer lukkes, skal arealet medregnes.
Arealer af porte, luftsluser o. lign. medtages til den linie, som bygningens ydervægge iøvrigt angiver.
Arealet af garage, carport eller udhus, der udgør en del af bygningen (indenfor bygningens ydervægge og under samme tag) medregnes ligeledes.
Henvisninger
Antal etager
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 220 | Antal etager | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Antallet angives incl. selve stueetagen og eventuel mansardetage, men excl. tagetage og kælder.
Hvis der er forskelligt antal etager i bygningens opgange registreres antal etager, i den opgang, der har det største antal og kode for afvigende etager markeres i felt 270.
Hvis bygningens etager arealmæssigt (ikke tagetage) afviger fra hinanden markeres dette i felt 270 som afvigende etager.
Henvisninger
Bemærkninger
Når felt 270 er udfyldt vil det ikke være muligt at kontrollere det samlede bygningsareal med det areal, der kan beregnes ved at gange bebygget areal med antallet af etager.
Samlet areal af tagetage
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 221 | Samlet areal af tagetage | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Areal af tagetage, der er udnyttet eller kan udnyttes til beboelse eller erhverv (antal m2).
Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de begrænsende vægge eller tagflader i en højde af 1,5m over gulvplan.
Henvisninger
Areal af udnyttet del af tagetage
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 222 | Areal af udnyttet del af tagetage | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Areal af den del af tagetagen, der er indrettet til beboelse eller erhverv.
Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de begrænsende vægge eller tagflader i en højde af 1,5m over gulvplan, idet der dog fraregnes evt. skunkrum.
Henvisninger
Samlet kælderareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 223 | Samlet kælderareal | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Som kælderareal medregnes arealer i den eller de etager, der ligger under stueetagen. Arealet måles til ydersiden af ydervægge.
Arealet omfatter ikke krybekældre o. lign.
Bemærkninger
Hvis der er garageareal i kælderen registreres oplysning om garageareal og beliggenhed i notatlinierne 11-16 "særlig indretning af bygningen" eller 26-30 "bemærkninger af betydning for vurderingen".
Kælderareal med loft < 1,25 m over terræn
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 224 | Kælderareal med loft < 1,25 m over terræn | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Arealet angiver størrelsen af det kælderareal, hvor sikringsrum kan etableres.
Arealet måles til ydersiden af begrænsende ydervægge.
Henvisninger
Andet areal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 225 | Andet areal | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Arealer i bygningen, der ikke er oprettet på enhedsniveau, og som hverken benyttes til bolig eller erhverv. Det kan f.eks. være fællesarealer til barnevognsrum, vaskekælder o. lign., der ikke kan henføres til bygningens boligenheder, og som heller ikke naturligt registreres som erhvervsareal.
Henvisninger
Bemærkninger
Oplysningen er nødvendig ved kontrol af bygningens "arealbogholderi", jf. BBR-instruks afsnit 5.1.
Kilde til bygningsarealer
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 228 | Kilde til bygningsarealer | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant).
2. Oplyst af teknisk forvaltning.
3. Oplyst af andre (lukket for indberetning).
4. Bygningen er maskinelt oprettet (koden kan ikke indberettes).
5. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning.
Bemærkninger
Koden anvendes primært til "kvalitetsmærkning" af oplysningerne.
Varmeinstallation
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 229 | Varmeinstallation | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
1 Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).
2 Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).
3 Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lignende).
5 Varmepumpe.
6 Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas).
7 Elovne, elpaneler (kræver ikke indberetning af felt 230).
8 Gasradiatorer.
9 Ingen varmeinstallationer.
Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, anføres koden for den installation, der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende omflyttelige ovne registreres ikke.
Henvisninger
Bemærkninger
For ejerlejligheder anføres kode for enhedens varmeinstallation i notatlinie 17, hvis enhedens varmeinstallation afviger fra bygningens.
Alternativ energi kan anføres i notatlinie 17.
Opvarmningsmiddel
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 230 | Opvarmningsmiddel | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Arten af det opvarmningsmiddel, der anvendes i eget anlæg og skal derfor kun indberettes hvis kode for varmeinstallation i felt 229 er 2, 3, 5, 6 eller 8.
1 Elektricitet.
2 Gasværksgas.
3 Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas).
4 Fast brændsel (kul, koks,brænde m.m.).
6 Halm.
7 Naturgas.
9 Andet.
Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, indberettes det opvarmningsmiddel, der anvendes mest.
Ajourføring
Såfremt der er etableret aftale herom, kan oplysning om naturgas ajourføres ved maskinel overførsel fra naturgasselskaberne.
Henvisninger
Bemærkninger
For ejerlejligheder anføres kode for enhedens opvarmningsmiddel i notatlinie 18, hvis enhedens opvarmningsmiddel afviger fra bygningens.
Alternativ energi kan anføres i notatlinie 18.
Elevator
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 231 | Elevator | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Blank - Der er ikke elevator i bygningen.
1 Der findes person- eller vareelevator i bygningen.
Notat om bygningen
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 232 | Notat om bygningen | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Notat om bygningen, der ikke i forvejen kan indberettes til de faste datafelter.
Et antal linier er reserveret til generel anvendelse efter fastlagte retningslinier, medens de resterende kan anvendes af den enkelte kommune.
Henvisninger
Opdateringsdato for bygningen
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 233 | Opdateringsdato for bygningen | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Opdateringsdato (år-måned-dag) for sidste ændring af oplysningerne på bygningsniveau.
Energiattest
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 234 | Energiattest | Bygning (CR) |
Definition/Indhold
Der registreres dato for udstedelse af energiattest.
Ajourføring
Ajourføres på grundlag af maskinel overførsel af oplysninger fra Energikonsulentordningens Sekretariat.
Varmesynsrapport
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 235 | Varmesynsrapport | Bygning (CR) |
Definition/Indhold
Der registreres dato for udarbejdet varmesynsrapport.
Ajourføring
Ajourføres på grundlag af maskinel overførsel af oplysninger fra Energikonsulentordningens Sekretariat.
Sikringsrumspladser
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 236 | Sikringsrumspladser | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Antal personpladser i bygningens sikringsrum. Oplysningerne indgår i civilforsvarets beredskabsplaner.
Ajourføring
For den eksisterende bygningsmasse leveres oplysningerne fra civilforsvarskommissionen.
For nybyggeri i forbindelse med byggesagsbehandling.
Fritliggende bygninger
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 237 | Fritliggende bygninger | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Blank - ikke oplyst
1. Bygningen er fritliggende.
2. Bygningen har en eller flere sider sammenbygget med øvrige bygninger.
Fredning
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 238 | Fredning | Bygning (CR) |
Definition/Indhold
1. Bygningen (og kun bygningen) fredet i henhold til bygningsfredningsloven.
2. Som 1. men med tinglyste bevaringsbestemmelser jfr lovens pgf. 15.
3. Tinglyst bevaringsdeklaration, men bygningen ikke fredet.
4. Del af bygning fredet i henhold til bygningsfredningsloven, herunder bygningsdele fra før 1536, der er tinglyst fredningsbestemmelse for.
5. Bygningen indeholder bygningsdele fra før 1536.
6. Bygningen og dens umiddelbare omgivelser fredet i henhold til bygningsfredningsloven.
7. Som 6. men med tinglyst bevaringsdeklaration.
8. Bygningen bevaringsværdig. (lukket for indberetning).
9. Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan m.m. (lukket for indberetning).
Ajourføring
Ajourføringen sker på grundlag af meddelelser fra Skov- og Naturstyrelsen eller på grundlag af kommunens egne oplysninger.
Supplerende varme
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 239 | Supplerende varme | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angives når bygningen udover den hovedsagelige varmeinstallation tillige opvarmes af en supplerende varmekilde. Koderne er udformet med henblik på at dække såvel typen af supplerende varmeinstallation som opvarmningsmidlet, der anvendes.
Supplerende omflyttelige ovne skal ikke registreres.
1 Varmepumpeanlæg.
2 Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.).
3 Ovne til flydende brændsel.
4 Solpaneler.
5 Pejs.
6 Gasradiatorer.
7 Elovne, elpaneler.
10 Biogasanlæg.
80 Andet.
90 Bygningen har ingen supplerende varme.
Henvisninger
Bemærkninger
Hvis der forekommer flere forskellige supplerende varmeinstallationer, indberettes den supplerende varme, der mest anvendes.
Indberetning skal altid finde sted for installationer, der etableres med offentlig støtte, dvs. varmepumpeanlæg (til udnyttelse af jord- og luftvarme), solpaneler (til udnyttelse af aktiv solvarme) og biogasanlæg, jfr. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 241 af 28. april 1993 om statstilskud til anlæg, der udnytter vedvarende energikilder mv.
Areal af indbygget garage
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 241 | Areal af indbygget garage | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver størrelsen af et lukket areal, der er indrettet til parkering.
Arealet ligger inden for bygningens ydermure og under samme tagkonstruktion som den øvrige del af bebyggelsen.
Henvisninger
Bemærkninger
Registreringen har betydning for vurderingen og i forbindelse med etagearealberegningen til bebyggelsesprocent.
Areal af indbygget carport
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 242 | Areal af indbygget carport | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver størrelsen af et areal, der er indrettet til parkering og som ikke har begrænsende vægge på alle sider.
Arealet ligger under samme tagkonstruktion som den øvrige del af bebyggelsen.
Henvisninger
Bemærkninger
Registreringen har betydning for vurderingen og i forbindelse med etagearealberegningen til bebyggelsesprocent.
Areal af indbygget udhus
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 243 | Areal af indbygget udhus | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver størrelsen af et areal, der er indrettet som udhus og som ligger inden for bygningens ydervægge og under samme tagkonstruktion.
Henvisninger
Bemærkninger
Registreringen har betydning for vurderingen og i forbindelse med etagearealberegningen til bebyggelsesprocent.
Areal af udestue
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 244 | Areal af udestue | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver arealet af en lukket overdækning, der ligger uden for den del af bygningen, der er indrettet til beboelse eller erhverv.
Henvisninger
Bemærkninger
Registreringen har betydning for vurderingen og i forbindelse med etagearealberegningen til bebyggelsesprocent
Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 245 | Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Arealet omfatter den del af kælderen, der lovligt er indrettet til beboelse.
I henhold til bygningsreglementet må gulvet i beboelsesrum ikke ligge lavere end terrænet udenfor.
Henvisninger
Bemærkninger
Registreringen har betydning for vurderingen og etagearealberegningen til bebyggelsesprocent.
Areal af overdækket terrrase
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 246 | Areal af overdækket terrrase | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Arealet angiver størrelsen af en åben overdækket konstruktion.
Henvisninger
Bemærkninger
Arealet indgår ikke i "bebygget areal".
Hvis terrassen lukkes, betragtes denne som en udestue, der skal medregnes til det bebyggede areal.
En selvstændig registrering af sådanne arealer er af betydning for beregningen af bebyggelsesprocent.
Areal af affaldsrum i terrænniveau
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 247 | Areal af affaldsrum i terrænniveau | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver et areal, der er indrettet til affaldsbeholdere mv. og som er placeret i samme niveau som tilkørslen for renovationsafhentningen.
Henvisninger
Bemærkninger
Registreringen har betydning i forbindelse med etagearealberegningen til bebyggelsesprocent.
Afløbsforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 248 | Afløbsforhold | Bygning (CS, CR) |
Nedenstående afløbskoder ændres 15. december 2010. Der varsles ændringer for Feltnr. Byg. 31, feltnavn Afløbsforhold samt Feltnr. Gru. 10, feltnavn Afløbsforhold. Ændringerne træder i kraft den 15.december 2010. De nye afløbskoder kan ses her.
Definition/Indhold
10. Afløb til offentligt spildevandsanlæg.
11. Afløb til fælles-privat spildevandsanlæg.
20. Afløb til samletank.
21. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.
29. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med
tilladelse.
30. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
31. Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.
32. Mekanisk og biologisk rensning.
70. Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.
80. Anden type afløb.
90. Intet afløb.
Henvisninger
En nærmere forklaring vedrørende anvendelse af de enkelte koder fremgår af afsnit 5.9.
Bemærkninger
Registrering af afløbsforhold på bygningsniveau er frivillig.
Hvis alt forekommende spildevand ikke afledes på samme måde, benyttes kodeværdi i følgende prioriteringsorden:
10, 11, 20, 21, 32, 29, 30, 31, 70, 80, 90
Hvis afløbet fra toilet og køkken er forskellige, er det toiletvandets afløbsforhold, der er afgørende for valget af kode.
Hvis der er behov for yderligere detaljering, kan der supplerende ske indberetning på notatlinier.
Hvis notatlinie 33 anvendes, udskrives indholdet på ejermeddelelsen.
Vandforsyning
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 249 | Vandforsyning | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Offentligt alment vandforsyningsanlæg.
2. Privat alment vandforsyningsanlæg.
Vandværk der forsyner 10 eller flere ejendomme.
3. Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme).
Vandværk, der forsyner 1 eller 2 ejendomme.
4. Brønd.
6. Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme).
9. Ingen vandforsyning.
Henvisninger
Lov om vandforsyning m.v.
Bemærkninger
Registrering af vandforsyning på bygningsniveau er frivillig.
Hvis der findes flere typer vandforsyning på bygningen, indberettes den type, der har den laveste kodeværdi.
Leje
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 260 | Leje | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Den årlige leje beregnes ud fra det beløb, der pr. 1. januar 1999 afkrævedes lejeren.
Lejen er excl. varmebidrag og eventuelle antennebidrag. Lejen angives uden moms.
Lejen er indberettet for udlejede erhvervsbygninger, der ikke er enhedsopdelt.
Ajourføring
Oplysningen er en statusoplysning, der ajourføres ved indsamling af oplysningen i forbindelse med ejendomsvurderinger.
Henvisninger
Bemærkninger
Lejen på bygningen registreres udelukkende for erhvervslejemål, der ikke er enhedsopdelt.
Lejen for blandede bolig- og erhvervslejemål angives på enhedsniveau (felt 323).
Lejen kan omfatte flere bygninger eller erhvervslokaler. Der vil i så tilfælde være angivet kodeværdi "H" i Udlejningsforhold (felt 261), dog kun for de øvrige identer, som lejen omfatter.
Udlejningsforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 261 | Udlejningsforhold | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Hvis huslejeoplysningen er indberettet maskinelt vil der i datafeltet være anført et "M".
Hvis huslejeoplysningen er indberettet via huslejeskema kan feltet indeholde følgende værdier:
Blank Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste, funktionær- og friboliger.
L Ledig (ikke udlejet).
E Benyttet af ejeren.
H Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser. Henvisning kan forekomme fra bygning til bygning og fra enhed til enhed. Der kan ikke forekomme henvisning fra bygning til enhed og omvendt.
Ajourføring
Ajourføres kun i forbindelse med ejendomsvurderinger.
Henvisninger
Byggesagsdato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 268 | Byggesagsdato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Byggesagsdatoen (år-måned-dag) angiver datoen for den enkelte byggesag vedr. bygningen.
Henvisninger
BBR-instruks sektion 7, afsnit 7.2
Bemærkninger
Byggesagsdatoen identificerer i sammenhæng med litra (felt 269) éntydigt de verserende byggesager for den pågældende bygning, idet der på samme tidspunkt kan være registreret flere byggesager pr. bygning.
Litra
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 269 | Litra | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Litra anvendes, hvor der er flere byggesager på samme bygning med samme byggesagsdato.
Blank - Byggesagsdatoen har ingen litra.
A-Z Litra under byggesagsdatoen.
O, Q, I og J forekommer ikke.
Henvisninger
Feltbeskrivelse for felt 268.
Afvigende etager
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 270 | Afvigende etager | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver, at bygningens etager afviger arealmæssigt fra hinanden, eller at der er forskelligt antal etager i bygningens opgange.
Blank - Bygningen har ikke afvigende etager.
1. Bygningen har afvigende etager.
Vejkode
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 271 | Vejkode | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Kode for den gade/vej hvor bygningen er beliggende.
Henvisninger
Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
Husnummer
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 272 | Husnummer | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Bygningens husnummer.
Ajourføring
Hvis husnummer ikke allerede er tildelt i forbindelse med udstykning, tildeles dette senest af bygningsmyndigheden i forbindelse med meddelelse af byggetilladelse.
Henvisninger
Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
Bogstav
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 273 | Bogstav | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Bygningens husbogstav.
Blank - Bygningen har ikke husbogstav.
A-Z - Bygningens husbogstav, dog bør O, Q, I,og J ikke benyttes.
Henvisninger
Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
Byggetilladelse, dato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 281 | Byggetilladelse, dato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Datoen for udstedelse af byggetilladelse til et nybyggeri eller til/ombygningsarbejde.
Ajourføring
Dannes maskinelt ud fra byggesagsdato og byggesagskode.
Påbegyndelse, dato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 282 | Påbegyndelse, dato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Dato (år-måned-dag) for påbegyndelse af byggearbejdet.
Ajourføring
Hvis byggesagskoden (felt 292) er 2, 4 eller 5, dvs. anmeldelsessager efter Bygningsreglementerne, dannes feltet maskinelt.
Såfremt den egentlige påbegyndelse afviger fra den maskinelt dannede kan data herfor indberettes manuelt.
Henvisninger
283 Ibrugtagningstilladelse, dato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 283 | Ibrugtagningstilladelse, dato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
I feltet anføres datoen for udstedelse af ibrugtagningstilladelse.
Hvis et byggeri er delvis ibrugtaget, eller der er indberettet fuldført, skal dato for endelig ibrugtagningstilladelse indberettes i feltet.
Ajourføring
Feltet kan ikke indberettes for byggesager som er omfattet af Småhusreglementet eller som er anmeldelsessager efter Bygningsreglementet.
Bemærkninger
Tidstro opdatering af dette felt er en vigtig forudsætning for arbejdet med ejendomsvurderingen samt ved udmålingen af bloktilskud.
Delvis ibrugtagningstilladelse, dat
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 284 | Delvis ibrugtagningstilladelse, dato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Dato for den seneste udstedte delvise ibrugtagningstilladelse til byggeriet.
Ajourføring
Feltet kan ikke indberettes for byggesager som er omfattet af Småhusreglementet eller som er anmeldelsessager efter Bygningsreglementet (felt 292 = 1, 2, 4 eller 5).
Henvisninger
Bemærkninger
Tidstro opdatering af dette felt er en vigtig forudsætning for arbejdet med ejendomsvurdering samt ved udmåling af bloktilskud.
Henlæggelse, dato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 285 | Henlæggelse, dato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
I feltet anføres den dato, som ejeren/bygherren/bygningsmyndigheden oplyser for henlæggelse/opgivelse af byggesagen.
Færdig bygningsareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 286 | Færdig bygningsareal | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Der registreres det areal, som er færdiggjort i forbindelse med den sidst udstedte delvise ibrugtagningstilladelse (felt 284).
Arealet beregnes som summen af samlet bygningsareal (felt 216) og udnyttet tagetage (felt 222)
Ajourføring
Arealet fra en tidligere delvis ibrugtagningstilladelse udgår maskinelt, når en ny delvis ibrugtagningstilladelse indberettes, således at der altid er registreret det sidst færdiggjorte areal. Arealerne opsummeres maskinelt i felt 296.
Hvis der ikke indberettes til felt 286, vil samlet bygningsareal (felt 216) blive indsat maskinelt, dvs. excl. eventuel udnyttet tagetage.
Henvisninger
Bemærkninger
Oplysningen registreres kun, når der er indberettet en dato i felt 284 "Dato for seneste delvis ibrugtagningstilladelse".
Distrikt
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 287 | Distrikt | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Feltet kan efter behov anvendes til en evt. kommunal distriktsopdeling.
Ajourføring
Ajourføres manuelt på kommunens foranledning.
Fuldført, dato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 288 | Fuldført, dato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Dato (år-måned-dag) for fuldført byggeri.
Ajourføring
Ajourføring af feltet har forskellig virkning afhængig af om sagen vedrører byggesagskode 1, 2, 3, 4 eller 5.
Det er vigtigt at reglerne for ajourføring af feltet overholdes, jf. Kommunedatas brugervejledning.
Henvisninger
Kommunedatas brugervejledning.
Bemærkninger
Tidstro opdatering af dette felt er en vigtig forudsætning for arbejdet med ejendomsvurderingen samt ved udmålingen af bloktilskud.
Sagstype
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 290 | Sagstype | Bygning (CS, CR) |
Definition/Indhold
Sagstypen angiver arten af den byggesag, der bliver udført, eller arten af den ændring, der er gennemført.
Følgende koder forekommer i BBR-ændringsregistret:
1. Nybyggeri.
2. Til/ombygning.
3. Nedrivning (hel eller delvis)
Følgende koder forekommer i BBR-stamregister:
4. Fejlrettelse af "faktiske fejlregistreringer og udeladelser".
5. Faktisk udført ændring uden byggesagsbehandling.
6. Opdeling af enheder.
7. Sammenlægning af enheder.
For sagstyperne 5, 6 og 7 udskrives automatisk BBR-ejermeddelelse.
Henvisninger
Offentlig støtte
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 291 | Offentlig støtte | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Feltet angiver, om bygningen opføres med offentlige støtte i henhold til lov om boligbyggeri eller lov om ældreboliger.
1. Boliger opført uden offentlig støtte.
3. Almennyttige boliger (inkl. integrerede ungdomsboliger).
4. Private andelsboliger.
5. Ungdomsboliger.
6. Ældreboliger.
7. Lette kollektivboliger.
Henvisninger
Byggesagskode
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 292 | Byggesagskode | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
1 - BR-S-tilladelsessag.
Nybyggeri og tilbygning vedrørende småhuse. Det vil sige byggearbejder omfattet af bestemmelserne om byggetilladelse i Bygningsreglement for Småhuse: Stuehuse, fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde-og dobbelthuse (lodret adskillelse mellem enhederne) sommerhuse. Garager, carporte og udhuse hvis areal er større end 50 m2.
2 - BR-S-anmeldelsessag.
Byggeri omfattet af bestemmelser om anmeldelsespligt i Bygningsreglement for Småhuse: Garager, carporte og udhuse hvis areal er højst 50 m2, samt nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse.
3 - BR-tilladelsessag.
Nybyggeri og tilbygninger samt byggearbejder der i øvrigt kræver tilladelse i henhold til Bygningsreglementet kapitel 1.3.
4 - BR-anmeldelsessag (landbrugsbygning)
Anmeldelsessager hvor kommunalbestyrelsen, i henhold til Bygningsreglementet kapitel 1.6, har 2 uger til at gøre indsigelse.
5 - BR-anmeldelsessag (øvrige)
Anmeldelsessager hvor kommunalbestyrelsen, i henhold til Bygningsreglementet kapitel 1.6, har 4 uger til at gøre indsigelse d.v.s. ny- og tilbygning af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser på højst 50m2, enkeltstående ombygninger i enkelte enheder og nedrivning af bebyggelse.
Henvisninger
Boligministeriets cirk. af 11/2-1986 om BBR's ajourføring og drift.
Anmeldelse af byggearbejde
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 293 | Anmeldelse af byggearbejde | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Dato (år-måned-dag) for anmeldelse af byggearbejde, der er omfattet af anmeldelsespligt, jf. Bygningsreglement for Småhuse og Bygningsreglement af 1995, kapitel 1.6.
Ajourføring
Feltet dannes maskinelt ud fra byggesagsdato og byggesagskode.
Anmeldelse af nedrivning, dato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 294 | Anmeldelse af nedrivning, dato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Feltet angiver datoen for anmeldelse af en hel eller delvis nedrivning af en bygning.
Ajourføring
Feltet dannes maskinelt ud fra byggesagsdato, ved oprettelse af en nedrivning (sagstype 3).
Gennemført nedrivning, dato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 295 | Gennemført nedrivning, dato | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
I feltet anføres datoen (år-måned-dag) for ejerens/bygherrens eller bygningsmyndighedens angivelse af, at bygningen reelt er totalt eller delvist nedrevet.
Foreløbigt færdiggjort bygningsareal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 296 | Foreløbigt færdiggjort bygningsareal | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Angiver det bygningsareal, der er færdiggjort til og med den seneste delvise ibrugtagningstilladelse.
Ajourføring
Felt 296 dannes maskinelt som summen af registreret areal i felt 286 "Færdigt bygningsareal". Der kan ikke indberettes manuelt til felt 296.
Henvisninger
Foreløbigt færdiggjort antal lejligheder
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 297 | Foreløbigt færdiggjort antal lejligheder | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Angiver det antal beboelseslejligheder, der er færdiggjort til og med den seneste delvise ibrugtagningstilladelse.
Ajourføring
Dannes maskinelt, når "dato for delvis ibrugtagningstilladelse" (felt 391) er indberettet.
Henvisninger
Se felt 391.
Foreløbigt færdiggjort antal enkeltværelser
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 298 | Foreløbigt færdiggjort antal enkeltværelser | Bygning (CS) |
Definition/Indhold
Angiver det antal enkeltværelser til beboelse, der er færdiggjort til og med den seneste delvise ibrugtagningstilladelse.
Ajourføring
Dannes maskinelt, når "dato for delvis ibrugtagningstilladelse" (felt 391) er indberettet.
Henvisninger
Se felt 391.
Vejkode
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 301 | Vejkode | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Kode for den gade/vej, hvor enheden er beliggende.
Henvisninger
Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
Etage
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 303 | Etage | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Etagen, hvor enheden er beliggende.
Etagen kan antage følgende værdier:
Den etage hvis gulvplan ligger i eller umiddelbart over gadeniveau benævnes ST.
De følgende etager herover benævnes nedefra og opefter 01, 02, 03....,99.
Kældre (etagerne under gadeniveau) benævnes KL, K2, K3, ...... K9 i retning ovenfra og nedefter.
Etagen angives ikke, hvis der kun er en enhed i bygningen.
Bemærkninger
BBR-instruks sektion 4, afsnit 4.3.1
Side
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 304 | Side | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Angiver enhedens sidebetegnelse/dørnummer på etagen.
På etager med kun én bolig- eller erhvervsenhed fastsættes ingen sidebetegnelse.
Sidebetegnelsen kan antage følgende værdier:
a. På etager med to eller tre bolig- eller erhvervsenheder anvendes henholdsvis betegnelserne TV, TH eller TV, MF, TH. Betegnelsen TV anvendes for den bolig- eller erhvervsenhed, hvis indgangsdør ligger længst til venstre set fra sidste trin før etageafsatsen. Betegnelsen TH anvendes for den enhed, der ligger længst til højre. På etager med tre enheder benyttes MF for den tredie enhed, der ligger mellem de to andre enheder.
b. På etager med fire eller flere bolig- eller erhvervsenheder anvendes dørnumre, der angiver enhedens placering på etagen.
Enheden med indgangsdør længst til venstre set fra sidste trin før etageafsatsen betegnes 1, enheden umiddelbart til højre herfor betegnes 2, den næste 3 osv.
c. Såfremt der på hver enheds indgangsdør som et led i en nummerering af lejlighederne med skilt eller lign. er anbragt et særskilt nummer eventuelt kombineret med bogstav på ikke over fire tegn i alt, kan dette anvendes som dørnummer for enheder, der falder under såvel a. som b.
Henvisninger
BBR-instruks sektion 4, afsnit 4.3.1.
Ejendomsnummer for ejerlejlighed
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 306 | Ejendomsnummer for ejerlejlighed | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Nummeret er identisk med ejerlejlighedens ejendomsnummer i ESR.
Ajourføring
Ajourføres på grundlag af oplysninger fra ejendomsskattekontoret.
Henvisninger
Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 307 | Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse.
Enheder der anvendes til helårsbeboelse
110 Stuehus til landbrugsejendom.
120 Fritliggende énfamilieshus (parcelhus).
130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).
140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)).
150 Kollegium.
160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne-eller ungdomshjem).
190 Anden enhed til helårsbeboelse.
Enheder der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign.
210 Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign.
220 Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.)
230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o. lign.
290 Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o. lign.
Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.
310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, luft-havnsbygning, banegårdsbygning o. lign.
320 Engroshandel og lager.
330 Detailhandel m.v.
340 Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed m.v.
350 Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o. lign.)
360 Offentlig administration.
370 Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.
390 Anden enhed til handel, transport etc.
Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner.
410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling m.v.
420 Bibliotek, museum, kirke o. lign.
430 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium).
440 Hospital, fødeklinik o. lign.
450 Daginstitution.
490 Anden institution, herunder kaserne, fængsel m.v.
Enheder der anvendes til fritidsformål.
510 Sommerhus.
520 Enhed til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)
530 Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.).
540 Kolonihavehus.
590 Anden enhed til fritidsformål.
Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri.
610 Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri.
Henvisninger
Boligtype
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 308 | Boligtype | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Blank - Andet (bl.a. institutioner og erhverv)
1 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken).
2 Blandet erhverv og beboelse med eget køkken.
3 Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet køkken).
4 Fællesbolig eller fælleshusholdning (boligenhed med anvendelseskode 160).
5 Sommer-/fritidsbolig (boligenhed med anvendelseskode 510, 540 og 590).
Ajourføring
Beregnes maskinelt på grundlag af oplysninger om beboelses-/erhvervssareal, anvendelse og køkkenforhold.
Ved nybyggeri og til- og ombygning kan feltet indberettes manuelt til ændringsregistret.
Henvisninger
309 Kondemneret bolig
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 309 | Kondemneret bolig | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Blank - Ikke kondemneret boligenhed.
1 Kondemneret boligenhed.
Ajourføring
Oplysning indhentes fra den forvaltning, der administrerer kondemnerede boliger.
Oprettelsesdato for enhedens identifikation
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 310 | Oprettelsesdato for enhedens identifikation | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Dato for oprettelse af bolig- og erhvervsenhedens identifikation i BBR.
Dannes maskinelt fra BBR-ændringsregister, når enheden er klar til indflytning, d.v.s., ved udstedelse af enten
a. Midlertidig ibrugtagningstilladelse, eller
b. Ibrugtagningstilladelse.
c. Fuldført.
Ajourføring
Dannes maskinelt ved overførsel fra BBR-ændringsregister.
Samlet areal
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 311 | Samlet areal | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv (antal m2).
Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal) og angives incl. andel i adgangsarealer, herunder trapper, men excl. kælderareal beliggende adskilt fra enheden.
Adgangsarealerne (trapper, altangange, elevatorer m.m.) i rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, fordeles med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset disses størrelse.
Areal af samtlige beboelsesrum medregnes, herunder areal af rum indenfor enheden i kælder, som må anvendes til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum). Areal der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage medregnes.
Henvisninger
Areal til beboelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 312 | Areal til beboelse | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Areal af samtlige beboelsesrum incl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i udnyttet tagetage.
I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum.
Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).
Arealet inkluderer andel af adgangsarealer.
Henvisninger
Areal til erhverv
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 313 | Areal til erhverv | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Omfatter arealet af samtlige rum, der udelukkende anvendes til erhverv (ikke-boligformål), herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage.
Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).
Arealet er incl. andel af adgangsarealer og erhvervsmæssigt anvendt garageareal.
Henvisninger
Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 314 | Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Kamre regnes som hele værelser.
a. Enheder der udelukkende benyttes til beboelse:
Værelser omfatter alle rum, der er af en sådan beskaffenhed med hensyn til størrelse, isolering, vinduer, gulve og vægge, at de kan anvendes til beboelse (d.v.s. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum), selv om de rent faktisk har anden anvendelse som f. eks. hobbyrum, gildestue på loft eller i kælder.
Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, badeværelse, entré og gang, bryggers, viktualierum, opbevaringsrum i kælder eller på loft osv.), medregnes ikke.
b. Enheder der helt eller delvis benyttes til erhverv:
Alle rum, der anvendes til erhverv, medregnes. Øvrige rum medregnes, hvis betingelserne i a. er opfyldt.
Antal værelser til erhverv i enheden
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 315 | Antal værelser til erhverv i enheden | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Antal værelser, der udelukkende benyttes til erhverv.
For døgninstitutioner udtrykker oplysningen antallet af værelser, der anvendes til fællesfaciliteter.
Flytbare skillevægge
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 316 | Flytbare skillevægge | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Blank- Der findes ikke flytbare skillevægge.
1. Flytbare skillevægge forefindes i enheden (fleksibelt værelsesantal).
Kilde til enhedens arealer
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 317 | Kilde til enhedens arealer | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
1. Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant).
2. Oplyst af teknisk forvaltning.
3. Oplyst af andre (lukket for indberetning).
5. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning.
Bemærkninger
Koden anvendes primært som kvalitetsmærkning af oplysningerne.
Toiletforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 318 | Toiletforhold | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
BBR-stamregister:
1-99. Antal vandskyllede toiletter i bolig- eller erhvervsenheden.
A. Vandskyllet toilet uden for enheden.
B. Anden type toilet eller intet toilet i forbindelse med enheden.
BBR-ændringsregister:
(-9)-99 Antal vandskyllede toiletter i bolig- eller erhvervsenheden.
A. Vandskyllet toilet udenfor enheden.
B. Anden type toilet eller intet toilet i forbindelse med enheden.
Bemærkninger
- Kommunedatas brugervejledning.
Badeforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 319 | Badeforhold | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
BBR-stamregister:
1-99. Antal badeværelser i enheden.
C. Adgang til badeværelse.
D. Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse.
BBR-ændringsregister:
-(1-9) Antal badeværelser i enheden.
1-99.
C. Adgang til badeværelse.
D. Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse.
Ved et badeværelse forstås et rum forsynet med badekar og/eller bruser med fast tilslutning af vandforsyning og gulvafløb. Brusekabine tilsluttet gulvafløb regnes som badeværelse.
Henvisninger
Kommunedatas brugervejledning.
Køkkenforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 320 | Køkkenforhold | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Enheden har:
E. Eget køkken (med afløb og kogeinstallation).
F. Adgang til fælles køkken.
G. Fast kogeinstallation i værelse eller på gang.
H. Ingen fast kogeinstallation.
Henvisninger
Kommunedatas Brugervejledning.
Bemærkninger
Eget køkken omfatter bl.a. også kogenicher og skabskøkkener med afløb og kogeinstallation
Energiforsyning
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 321 | Energiforsyning | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Enhedens energiforsyning - bortset fra energi til rumopvarmning - er af følgende type:
1. Gas fra værk.
2. 230 V el fra værk.
3. 400 V el fra værk.
4. Både 230 V el og gas fra værk.
5. Både 400 V el og gas fra værk.
6. Hverken el eller gas fra værk.
Forefindes der både 230 V og 400 V indberettes kun kode for 400 V.
Udlejningsforhold
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 322 | Udlejningsforhold | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Hvis huslejeoplysningen er indberettet maskinelt vil der i datafeltet være anført et "M".
Hvis huslejeoplysningen er indberettet via huslejeskema kan feltet indeholde følgende værdier:
Blank Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste, funktionær- og friboliger.
L Ledig (ikke udlejet).
E Benyttet af ejeren.
H Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser. Henvisning kan forekomme fra bygning til bygning og fra enhed til enhed. Der kan ikke forekomme henvisning fra bygning til enhed og omvendt.
Ajourføring
Ajourføres kun i forbindelse med de almindelige ejendomsvurderinger.
Henvisninger
Bemærkninger
Generelle opgørelser over antal ledige boligenheder foretages ved samkøring med CPR, jf. felt 392.
Leje
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 323 | Leje | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Den årlige leje beregnes ud fra det beløb, der pr. 1. januar 1999 afkrævedes lejeren.
Lejen er excl. varmebidrag og eventuelle antennebidrag.
For erhvervslejemål angives lejen tillige uden moms.
Lejen er indberettet for enheder i udlejningsejendomme og for erhvervslejemål samt for ejerlejligheder, der fortsat skal vurderes som udlejet.
Ajourføring
Oplysningen er en statusoplysning, der ajourføres ved indsamling af oplysningen i forbindelse med ejendomsvurderinger.
Henvisninger
Bemærkninger
For tjeneste-, funktionær- og friboliger svarer lejen til almindelig udlejning.
Lejen for bygninger , der udelukkende består af erhvervslejemål, kan angives på bygningsniveau (felt 260).
Lejen kan omfatte flere bygninger, boliger eller erhvervslokaler. Der vil i så tilfælde være angivet kodeværdi "H" i Udlejningsforhold (felt 322), dog kun for de øvrige identer, som lejen omfatter.
Notater om bolig- eller erhvervsenheden
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 324 | Notater om bolig- eller erhvervsenheden | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Notater om enheden, der ikke er omfattet af de faste datafelter.
Et antal linier er reserveret til generel anvendelse efter fastlagte retningslinier, medens de resterende kan anvendes af den enkelte kommune.
Henvisninger
Opdateringsdato for bolig- eller erhvervsenheden
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 325 | Opdateringsdato for bolig- eller erhvervsenheden | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Dato for sidste ændring af dataindholdet for bolig-eller erhvervsenheden.
Ajourføring
Ajourføres maskinelt som kørselsdatoen.
Husnummer
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 372 | Husnummer | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Enhedens husnummer.
Henvisninger
Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
Husbogstav
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 373 | Husbogstav | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Blank - Enheden har ikke husbogstav.
A - Z Husbogstav for enheden, dog bør O, Q, I og J ikke benyttes.
Henvisninger
Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
CPR-adresse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 378 | CPR-adresse | Bolig- og erhvervsenhed (CR) |
Definition/Indhold
Feltet kan indberettes med værdien:
9 Rekvireret overførsel af enhedens identifikation og boligtypekode (feltnr. 308) til CPR.
Men kan endvidere antage værdien:
* Godkendt tom bolig.
Ajourføring
Indberetning af værdien 9 bevirker, at boligtypekoden overføres til den tilsvarende boligadresse i CPR.
Har man kendskab til, at der findes en godkendt tom bolig, som f. eks. diplomatbolig, montørbolig m.v., kan dette registreres i BBR via folkeregistret.
Folkeregistret indberetter boligtypekode 9 til Personregistret, som maskinelt overfører en *-markering til BBR i felt 378.
Ved persontilmelding på boligen blankes feltet via Personregistret, og der udskrives en kvitteringsliste til kommunen.
Når feltet blankes, returnerer BBR boligtypekoden fra felt 308 til Personregistret.
Lovlig anvendelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 379 | Lovlig anvendelse | Bolig- og erhvervsenhed (CR) |
Definition/Indhold
Angiver om der er tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus.
A Bolig har bevaret helårsstatus efter områdets udlægning til sommerhusområde, jfr. planlovens § 40, stk. 1.
B Tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved ejerskifte.
C Dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved ejerskifte jfr. Planlovens § 40, stk. 2.
D Personlig ret for pensionister til helårsbeboelse, jfr. Planlovens § 41. Retten bortfalder ved ejerskifte.
Når kode B indberettes, skal årstal for dispensation indberettes i felt 380.
Henvisninger
Årstal for tidsbegrænset dispensation
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 380 | Årstal for tidsbegrænset dispensation | Bolig- og erhvervsenhed (CR) |
Definition/Indhold
Angiver i sammenhæng med felt 379 årstal for udløbet af en tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse i sommerhusområder.
Henvisninger
Henvisning fra supplementsrum til moderlejlighed
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 381-385 | Henvisning fra supplementsrum til moderlejlighed | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Moderlejlighedens identifikation indberettes på supplementsrummet.
381 Vejkode
382 Husnummer
383 Bogstav
384 Etage
385 Side
Henvisninger
Kommunedatas brugervejledning.
Sagstype
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 390 | Sagstype | Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) |
Definition/Indhold
Der registreres arten af byggesagen eller arten af den ændring, der er gennemført.
Til ændringsregistret kan indberettes:
1. Tilgang af enheder (herunder enheder, der opstår ved erhvervsbygningers overgang til boligformål).
2. Til/ombygning.
3. Nedlæggelser.
Til stamregistret kan indberettes.
4. Fejlrettelse af "faktiske fejlregistreringer og udeladelser".
5. Faktisk udført ændring uden byggesagsbehandling.
6. Opdeling af enheder.
7. Sammenlægning af enheder.
Sagstyperne 5, 6 og 7 medfører automatisk udskrivning af BBR-ejermeddelelse.
Bemærkninger
Delvis ibrugtagningstilladelse, dato
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 391 | Delvis ibrugtagningstilladelse, dato | Bolig- og erhvervsenhed (CS) |
Definition/Indhold
Der registreres datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse, den pågældende enhed er omfattet af.
Henvisninger
Se endvidere felt 208, 284, 286, 296, 297 og 298.
Bemærkninger
Ved indberetning af feltet overføres enheden til BBR-stamregister.
Udlejningsforhold 2
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 392 | Udlejningsforhold 2 | Bolig- og erhvervsenhed (CR) |
Definition/Indhold
1. Udlejet.
2. Benyttet af ejeren.
3. Ikke benyttet.
Ajourføring
Feltet dannes maskinelt på grundlag af oplysninger fra BBR, CPR og ESR.
Oplysningerne ajourføres fast i januar og marts måned, men kan herudover ajourføres på baggrund af anmodning herom fra den enkelte kommune.
Henvisninger
BBR-instruks afsnit 9.1.2 og 9.2.
Bemærkninger
Sommerhuse og fritidsboliger, d.v.s enheder med boligtypekode 5 opdateres kun, hvis enheden er udlejet eller benyttet af ejeren.
Anvendes ved udmåling af bloktilskud, jf. BBR-instruks sektion 10, samt i forbindelse med ejendomsvurderingen.
Rekvisition af BBR-ejermeddelelse
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 394 | Rekvisition af BBR-ejermeddelelse | Bolig- og erhvervsenhed (CR) |
Definition/Indhold
Koden indberettes såfremt, der skal udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejerlejligheden til ejeren.
Ejermeddelelsen rekvireres i følgende tilfælde:
- ALTID ved indberetning til BBR-stamregister på grund af accepterede korrektioner på BBR-ejermeddelelse fra ejer.
- Ved indberetning af væsentlige ændringer på BBR-stamregister iøvrigt.
Kodeværdien (1 eller 2) er kun afgørende for den årsagstekst, som udskrives på BBR-ejermeddelelsen.
1. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejerlejligheden til ejeren med årsagsteksten:
"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet på grund af rekvisition fra ejer".
2. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejerlejligheden til ejeren med årsagsteksten:
"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet på grund af, at kommunen har foretaget rettelser af registreringen i BBR-vedrørende Deres ejendom".
Henvisninger
Rekvisition af BBR-ejer meddelse til kommunen
| Feltnummer | Feltets navn: | Registreringsniveau: |
| 395 | Rekvisition af BBR-ejer meddelse til kommunen | Bolig- og erhvervsenhed (CR) |
Definition/Indhold
1-9 Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejerlejligheden til kommunen i det anførte antal eksemplarer. BBR-ejermeddelelse udskrives med følgende årsagstekst:
"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet ved rekvisition fra kommunens BBR-myndighed".
Henvisninger
Generelle bemærkninger
Identifikationerne er entydige betegnelser, der tilsammen angiver ejendommens, bygningens eller bolig- eller erhvervsenhedens fysiske placering.
Retningslinierne for tildeling af identifikationer er fastsat i
Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering,
samt i
4.1 Identifikation af ejendomme
I BBR er ejendomme identificeret ved det samme ejendomsnummer som ejendomme i det kommunale ejendomsstamregister (ESR).
Ajourføringen af ejendomsnummeret sker derfor altid på grundlag af meddelelse fra ejendomsskattekontoret. Ved enhver ændring i eller nytildeling af ejendomsnummer til en ejendom, der er eller agtes bebygget, skal dette således meddeles BBR-myndigheden.
Kommunens ejendomsskattekontor skal, når en ejendom udstykkes i ejerlejligheder, meddele ejendomsnummer for ejerlejlighederne til BBR-registerføreren, som indberetter ejerlejlighedsejendomsnummeret for hver enkelt ejerlejlighed til BBR.
4.2 Identifikation af bygninger
De af en ejendom omfattede bygninger tildeles som bygningsbetegnelse et fortløbende nummer. De største bygninger og bygninger af forholdsvis stor værdi tildeles så vidt muligt de laveste numre.
4.3 Identifikation af bolig- og erhvervsenheder
Den enkelte bolig- og erhvervsenhed er i registret identificeret ved dens beliggenhedsbetegnelse (vejkode, husnummer/bogstav og evt. etage og sidebetegnelse/dørnummer).
Anvendelsen af BBR til statistik- og planlægningsformål (folke- og boligtællinger, bloktilskud, befolkningsprognoser o.lign.) forudsætter samkøring med Det centrale Personregister (CPR). Samkøringen er betinget af et fælles og entydigt identifikationsgrundlag. Dette er opfyldt gennem fastlæggelse af fælles regler for tildeling og anvendelse af adressebetegnelser. Adressebetegnelsen fastsættes senest ved ansøgning om byggetilladelse.
Tilvejebringelsen og fastholdelsen af sammenfaldende betegnelser for boligadresser i BBR og CPR kræver et snævert samarbejde mellem BBR-myndigheden, ejendomsskattekontoret, folkeregistermyndigheden, bygnings- og matrikelmyndigheden. Alle ændringer af vejkoder, husnumre og etage- og sidebetegnelser, som indgår i en boligadresses identifikation, skal således løbende udveksles mellem disse.
4.3.1 Identifikation af de enkelte bolig- og erhvervsenheder i BBR
Indholdet i adressebetegnelsen for de enkelte enheder i BBR er:
- Vejkode 1)
- Husnummer 2)
- Bogstav 3)
- Etage 4)
- Side/dørnummer 5)
Identifikation af de enkelte enheder i BBR foretages således på grundlag af:
1) Vejkode
I CPR-vejregistret registreres vejnavn, gadenavn og lignende, og til hvert navn knyttes en vejkode. Den i CPR-vejregistret fastsatte vejkode anvendes ved fastsættelsen af enhedsadresser i BBR.
For det til vejkoden tilknyttede vejnavn henvises til sektion 10 og til Indenrigsministeriets cirkulære om folkeregistrering
2) Husnummer
Husnummeret, der er en del af adressen, udgøres af 3 cifre. Tildeling af husnumre skal være gennemført senest ved meddelelse af byggetilladelse for nybyggeri.
Husnummerering skal gennemføres, således at den bliver entydig og hensigtsmæssig. Nummereringen bør ske fortløbende, således at hver ny tilgang til afgrænsede enheder nummereres selvstændigt uden spring i nummerrækken.
For en detaljeret beskrivelse af reglerne for husnummerering henvises til Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering
3) Bogstav
Hvor der er behov herfor, kan husnummeret suppleres med et bogstav.
Bogstavet kan vælges fra A til Z, dog således at bogstaverne I, J, O og Q ikke bør benyttes, idet I og J ofte forveksles, og O og Q kan læses som "nul". Bogstaverne Æ, Ø og Å kan ikke anvendes af systemmæssige årsager.
4) Etage
Etagebetegnelsen tildeles af ejeren i forbindelse med indhentning af byggetilladelse og kan præciseres af kommunalbestyrelsen. ( jfr. Boligministeriets bkg. nr. 616 af 15/12-1980 om ejers op-lysningspligt til BBR.)
Etagebetegnelsen består af to tegn. Disse kan enten være blanke, hvilket vil være tilfældet for enfamiliehuse og lignende, eller udfyldt for etagebebyggelse med den pågældende bolig- eller erhvervsenheds placering i opgangen.
For at opnå entydighed ved registeringen kan kun følgende etagebetegnelser anvendes:
KL benyttes for kælder
ST benyttes for stuen
1 benyttes for 1. sal
2 benyttes for 2. sal
3 benyttes for 3. sal
4 benyttes for 4. sal
osv.
I bygninger med flere kælderetager anvendes følgende betegnelser med udgangspunkt i stueetagen:
KL benyttes for den kælderetage, der ligger nærmest stueetagen
K2 benyttes for den kælderetage, der ligger umiddelbart under KL
K3 benyttes for den kælderetage, der ligger umiddelbart under K2
osv.
Andre etagebetegnelser end de ovenfor nævnte kan ikke benyttes som identifikationsgrundlag i BBR og CPR.
For en detaljeret beskrivelse af reglerne for tildeling af etagebetegnelser henvises til Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering samt bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1980 om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret.
5) Sidebetegnelse eller dørnumre
Sidebetegnelse eller dørnummer fastsættes af ejeren senest samtidig med indhentning af byggetilladelsen og kan præciseres af kommunalbestyrelsen.
I bygninger med flere bolig- eller erhvervsenheder på hver etage må der af hensyn til identifikation af de enkelte enheder anvendes betegnelser, som tillige angiver enhedens placering på etagen.
Denne betegnelse anvendes således ikke, hvor der er tale om enfamiliehuse o.lign. eller etageejendomme med kun én bolig- eller erhvervsenhed pr. etage.
I etageejendomme med 2 eller 3 enheder pr. etage anvendes sidebetegnelserne TV, MF og TH som identifikation for enhederne. Sidebetegnelserne angiver indgangsdørens beliggenhed set fra trappens øverste trin før etageafsatsen.
Betegnelsen TV anvendes for den bolig- eller erhvervsenhed, hvis indgangsdør ligger længst til venstre set fra trappens øverste trin før etageafsatsen. Betegnelsen TH anvendes for den enhed, der ligger længst til højre.
På etager med tre enheder benyttes MF for den tredie enhed, der ligger mellem de to andre enheder.
I etageejendomme med 4 eller flere bolig- og erhvervsenheder pr. etage benyttes et dørnummer i stedet for sidebetegnelse.
Enheden med indgangsdør længst til venstre, set fra trappens øverste trin før afsatsen får dørnummer 1, enheden med indgangsdør til højre herfor får dørnummer 2, den følgende får nummer 3 osv. Anden nummerering kan foretages ved skiltning, jf. nedenstående cirkulære.
Detaljerede regler for fastsættelse af sidebetegnelser og dørnumre er fastsat i Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering samt bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1980 om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret.
4.4 Identifikationsændringer i BBR
Det er meget vigtigt, at ændringer i BBR's identifikationer foretages korrekt.
Hvis kommunen fx sletter og opretter ejendoms-, bygnings- eller enhedsniveauer i stedet for at følge de fastsatte retningslinier for identifikationsændringer, vil det for ændringsregistret bl.a. betyde, at det vil se ud som om, kommunen har store forsinkelser i indberetningen til BBR. Samtidig vil Danmarks Statistik's muligheder for at udarbejde bl.a. de månedlige byggestatistikker pr. kommune blive ødelagt.
Det historiske register (CH) opsamler endvidere de ændringer, der foretages i BBR, afhængig af de anvendte rettelseskoder og sagstyper. Disse oplysninger anvendes bl.a. til vurdering af fast ejendom i de enkelte kommuner samt af Boligministeriet og Danmarks Statistik til analyser, planlægning, statistikker mv.
Boligministeriet må derfor kraftigt henstille, at identifikationsændringer foretages i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier og ikke ved at slette og oprette niveauer.
Identifikationsændringer i BBR skal foretages via et specielt identifikationsændringsbillede (C196) med rettelseskode 5.
Dette billede anvendes ved ændring af følgende identifikationer:
- ejendomsnummer
- bygningsnummer
- byggesagsdato og evt. litra (kun CS)
- enhedens vejkode/husnr/bogstav og evt. etage/side.
Ejendommens og bygningens beliggenhedsbetegnelse (vejkode/husnr./bogstav) er ikke identifikationer i BBR-systemet og skal derfor ikke ændres efter de nævnte retningslinier. Beliggenhedsbetegnelserne er vigtige supplerende identifikationer og indgår i krydsreferenceregistret.
De nærmere regler for identifikationsændringer er beskrevet i afsnit 3.6 i Kommunedatas Brugervejledning.
5.1 Arealer
I BBR indgår en række arealbegreber, som er beskrevet i Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og boligregistrering.
Arealbegreberne er af central betydning for anvendelsen af BBR til en lang række administrative formål. Det er derfor af væsentlig betydning at kende afgrænsningen af arealbegreberne i BBR set i forhold til afgrænsningen i anden lovgivning og i andre regelsæt, der baserer sig på BBR's oplysninger. I afsnit 5.1.2 er gennemgået de mest centrale lovgivningsområder.
5.1.1 Arealbegreberne på bygningsniveau
a) Bebygget areal (felt 219)
Det bebyggede areal omfatter stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager sker opmålingen af det bebyggede areal i plan med stueetagens gulv, det vil sige ved bygningens projektion på grundarealet.
For en bygning, der er opført på søjler, anføres arealer af 1. sal i felt 219 "bebygget areal".
Arealet måles til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealet af porte, luftsluser og lignende medtages til den linie, som bygningens ydervægge angiver.
Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier medregnes ikke i det bebyggede areal. Sådanne arealer kan med henblik på vurderingen registreres i felt 246 eller på notatlinie. Hvis sådanne arealer lukkes, skal arealet medregnes i det bebyggede areal.
I figur 1 vises opmålingen af det bebyggede areal for et énfamiliehus.
| Figur 1. Bebygget areal |
For enfamiliehuset i figur 1 medregnes kun det skraverede areal. Således skal det åbne indgangsparti og trappen til kælderen ikke medregnes.
For garager, og udhuse til enfamiliehuse mv. foretages opmåling til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge, herunder bl.a. ved carportes frie sider, måles arealet efter tagfladen.
Hvis garagen, carporten eller udhuset udgør en del af selve enfamiliehuset, indgår arealet i arealoplysningerne for selve enfamiliehuset. I sådanne tilfælde er det en forudsætning, at hus og garage, carport eller udhus er opført af ensartede materialer (ydervægge og tag). Beliggenheden kan fx være stueetagen eller kælderetagen, svarende til at arealet indgår i enten "bebygget areal" eller "kælderareal".
Oplysning om areal af garage, carport eller udhus i bebygget areal anføres i felterne 241, 242 eller 243.
Oplysning om areal af garager i kælder anføres i notatlinie (nr. 11-16 "særlig indretning af bygningen" eller eventueltnr. 26-30 "bemærkninger af betydning for vurderingen").
Eksempel:
"Garage på 25 m2 i kælderen".
b) Antal etager (felt 220)
I dette felt angives det samlede antal etager i bygningen - bortset fra kælder- og tagetage. Stueetage, mansardetage og eventuelle åbne etager indgår således i "antal etager".
 |
| Figur 2. Bygning med 2 etager (stueetage og mansardetage) |
I figuren vises en bygning, hvor der er 2 etager, men hvor etagernes areal afviger fra hinanden. Felt 270 "kode for afvigende etager" skal derfor benyttes. Opgørelse af arealet af tagetage og kælderetage omtales i pkt. e) og f) nedenfor.
Hvor der er forskel i antal etager inden for bygningen, fx på grund af indvendige balkoner, gallerier, indskudte etager eller forskelle fra opgang til opgang, angives det største forekommende antal etager i felt 220. Tillige indberettes en markering i felt 270 "kode for afvigende etager".
I bygninger med forskudte etager beregnes antal etager, som om den enkelte mellemetage lå i samme plan som den underliggende etage. Felt 270 "kode for afvigende etager" benyttes, hvis de etager, der fremkommer på denne måde, er af varierende størrelse.
c) Samlet bygningsareal (felt 216)
Det samlede bygningsareal indeholder summen af etagernes arealer. Arealet af stueetage og mansardetage medregnes i det samlede bygningsareal, mens derimod areal af kælder- og tagetage ikke indgår.
For den bygning, der er vist i figur 2, vil det samlede bygningsareal være summen af arealerne for stueetage og 1. sal.
Det samlede bygningsareal for enfamiliehuset på figur 1 vil være lig med stueetagens areal (for eksempel 110 m2).
Arealet af åbne etager indgår i det samlede bygningsareal. Hvis en bygning er opført på søjler, opfattes "stueetagen" som en åben etage. En bygning af denne karakter er vist i figur 3.
 |
| Figur 3. Bygning på søjler |
For en bygning på søjler anføres arealet af 1. sal i felt 219 "bebygget areal". Arealet af 1. sal svarer til det skraverede areal på figur 3. Det bebyggede areal kan for eksempel være 500 m2.
Da bygningen på figur 3 består af 5 etager samt en åben etage, vil "det samlede bygningsareal" (felt 216) da udgøre 6 x 500 m2, d.v.s. 3.000 m2.
Arealet af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier medregnes ikke i samlet bygnings-areal. Hvis sådanne arealer lukkes, skal arealet heraf medregnes i det samlede bygningsareal. Arealer af porte, luftsluser o.lign. medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver.
Endvidere medregnes arealet af indvendige balkoner, gallerier og indskudte etager, idet det forhold, at der er afvigende etager, markeres ved benyttelse af felt 270.
e) Samlet areal af tagetage (felt 221)
Som tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kunne udnyttes til beboelse eller erhverv.
Tagetageareal, der - fx på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde - ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke.
Det samlede areal af tagetagen svarer til begrebet "udnyttelig tagetage" i bygningsreglementerne. Opmålingen sker i overensstemmelse med reglerne i bygningsreglementet: "I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side", se figur 4.
 |
| Figur 4. Areal af tagetage |
Det er uden betydning for beregningen af det samlede areal af tagetager, om der forefindes skunkrum i tagetagen.
Kviste i en tagetage opmåles til ydersiden af ydervæggene i måleplan 1,5 meter over færdigt gulv. Dette er også vist på figur 4.
Hvis der er flere tagetager - fx i en kirke - indberettes summen af alle tagetagernes arealer i felt 221.
Mansardetage betragtes normalt ikke som tagetage.
f) Areal af udnyttet del af tagetage (felt 222)
Det udnyttede areal i tagetagen angiver den del af tagetagens areal, som er indrettet med henblik på udnyttelse til beboelse eller erhverv.
Der gøres opmærksom på, at arealet af udnyttet del af tagetagen (felt 222) ikke kan være større end det samlede areal af tagetagen, der er opgjort i felt 221. Opmålingen foretages for begge tagetagearealer i et plan 1,5 meter over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen.
Det skal dog nævnes, at den udnyttede del af tagetagen (felt 222) kan begrænses af væggene til skunkrum. Dette er således tilfældet på figur 4, hvor der er skunkrum i den ene side, og hvor det udnyttede areal derfor er noget mindre end det udnyttelige areal. Opmålingen af det udnyttede areal sker til ydersiden af den viste skunkvæg.
Der vil således kun være forskel på de to tagetagearealer, hvis tagetagen (eller en del af den) ikke er indrettet til beboelse eller erhverv, men hvor dette kunne lade sig gøre ved fx lægning af gulv, udførelse af isolering, opsætning af skillevægge m.v.
Hvis indretningen af tagetagen vil kræve ændring af bærende konstruktioner i form af fjernelse af spær el. lign., udgør såvel det udnyttelige som det udnyttede areal af tagetagen 0 m2.
Som følge af ovenstående regler skal der i visse tilfælde registreres et udnyttet areal i tagetagen i landbrugets avls- og driftsbygninger, nemlig hvis der er et færdigt gulv i tagetagen.
Til slut skal nævnes, at tagarealer ikke medregnes i "samlet bygningsareal" og ikke tæller med i "antal etager".
g) Kælderetage (felt 223 og 224)
Det samlede kælderareal (felt 223) omfatter arealet af den eller de etager, der ligger under stueetagen. Den del af det samlede kælderareal, hvor loftet ligger i mindre end 1,25 meter over terræn, indgår i felt 224 - det såkaldte "kælderareal med loft mindre end 1,25 meter over terræn".
De to kælderarealer opmåles begge til ydersiden af de begrænsende ydervægge.
Arealer i krybekældre, gødningskældre o.lign. medtages ikke.
Kælderarealer medregnes ikke i felt 216 "samlet bygningsareal", og kælderetage tælles ikke med i felt 220 "antal etager".
Med hensyn til forskellen mellem reglerne for kælderarealer i BBR og bygningsreglementerne henvises til afsnit 5.1.3.
h) Arealer der hverken benyttes til bolig eller erhverv (felt 225)
Dette er et frivilligt felt, hvor der kan anføres arealer i bygningen, som ikke er oprettet på enhedsniveau, og som hverken benyttes til bolig eller erhverv.
Registreringen skal bl.a. medvirke til at nedbringe antallet af fejludskrifter på bygningsniveau for bygninger, hvor der fx er fællesarealer som barnevognsrum, der ikke kan henføres til boligenhederne, og som det heller ikke er naturligt at registrere som erhvervsareal.
Hvis feltet er udfyldt udskrives på BBR-ejermeddelelsen: - "Areal, som hverken benyttes til bolig eller erhverv".
i) Areal af indbygget garage (felt 241)
Angiver det areal, der anvendes til garage, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.
Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.
j) Areal af indbygget carport (felt 242)
Angiver det areal, der anvendes som carport, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.
Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.
k) Areal af indbygget udhus (felt 243)
Angiver det areal, der anvendes som udhus, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.
Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.
l) Areal af udestue (felt 244)
En udestue er en overdækket lukket konstruktion.
Arealet af en udestue medregnes i det bebyggede areal.
Hvis udestuen indrettes, så denne opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, skal denne endvidere medregnes i boligarealet.
m) Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder (felt 245)
I arealet indgår den del af kælderen, der er lovligt indrettet til beboelse ifølge byggelovgivningens regler.
Arealet omfatter beboelsesrum i kælder, hvor mindst en vinduesvæg på grund af særlige terrænforhold eller udgravning er beliggende over terræn.
Arealet indgår i såvel kælderareal som boligareal, men ikke i samlet bygningsareal.
n) Areal af overdækket terrasse (felt 246)
Arealet angiver størrelsen af en åben overdækket konstruktion herunder fx også overdækkede indgangspartier og vindfang.
Arealet medregnes ikke i det bebyggede areal.
Hvis terrassen lukkes, skal arealet registreres som udestue.
o) Areal af affaldsrum i terrænniveau (felt 247)
I feltet registreres arealet af affaldsrum, der ifølge bygningsreglementernes bestemmelser kan holdes uden for bruttoetagearealet i forbindelse med beregning af bebyggelsesprocent.
I arealet indgår særlige rum for affaldssortering, men ikke rum, der anvendes til andre formål knyttet til bygningens drift.
Arealet indgår i bebygget areal.
Kontrol af arealregistreringen kan foretages ved at sammenholde bygningens samlede areal, incl. tagetage og kælderarealer, med fordelingen af dette areal på anvendelseskategorier (bolig, erhverv og andet areal).
Ved korrekt opmåling af en bygning gælder det at:
Summen af:
f 216 Samlet bygningsareal + f 223 Kælderareal + f 222 Udnyttet tagetage.
Skal svare til summen af:
f 217 Boligareal + f 218 Erhvervsareal + f 225 Andet areal + f 241 areal af indbygget garage + f 242 areal af indbygget carport + f 243 areal af indbygget udhus + f 244 areal af udestue.
Ovenstående regnestykke er dog kun opfyldt, hvis der ses bort fra eventuelle arealer af åbne etager, porte, luftsluser og lignende. Derudover vil ligningen ikke gå op hvis ikke det frivillige felt f 225 er udfyldt.
5.1.2 Arealbegreberne på enhedsniveau
Ved en bolig- eller erhvervsenhed forstås et sammenhængende areal i en bygning, og hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse (jf. afsnit 2.2.3).
En boligenhed vil herefter være det samme som en beboelseslejlighed, blandet beboelse og erhverv eller et enkeltværelse.
En erhvervsenhed vil i almindelighed være et erhvervslejemål, der omfatter et afgrænset og sammenhængende areal af en bygning.
Det er dog uden betydning, om der rent faktisk er tale om et lejemål, eller om bolig- eller erhvervsenheden benyttes af ejeren.
Omfatter lejemålet flere adskilte arealer, der hver for sig har selvstændig adgang med tilknyttet adresse, skal lejemålet opfattes som bestående af flere bolig- og/eller erhvervsenheder, som registreres særskilt.
For hver bolig- og erhvervsenhed opgøres følgende tre arealer:
1. Enhedens samlede areal (felt 311)
2. Areal til beboelse (felt 312)
3. Areal til erhverv (felt 313)
Enhedens samlede areal skal altid svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv.
Enhedens samlede areal (felt 311) omfatter det areal, der anvendes til beboelse, erhverv, institution, fritidsformål etc. Arealet opgøres efter nedenstående retningslinier.
Enhedens samlede areal kan illustreres ved figur 2. For en sådan bygning er der intet boligareal i kælderen, men hvis kælderen anvendes erhvervsmæssigt, skal den indgå i enhedens samlede areal.
I figur 5 er en del af kælderarealet beboelsesareal, der medregnes i enhedens areal.
 |
| Figur 5. Enhedens samlede areal |
I figur 5 kan beboelsesarealet fx være 120 m2 i stueetagen samt 60 m2 i kælderen, dvs. 180 m2 i alt.
Hvis der var tale om en bygning, hvor den bageste del af kælderen blev anvendt til erhvervsformål, skulle dette medregnes i såvel "areal til erhverv" som "enhedens samlede areal".
I areal til beboelse (felt 312) medregnes hele det areal, der anvendes til boligformål (det vil sige inklusiv køkken, bad, wc-rum m.m.) incl. boligareal i udnyttet tagetage samt andel af adgangsarealer.
I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum.
Arealet opgøres efter nedenstående retningslinier for beregning af arealet for de enkelte bolig- og erhvervsenheder.
Areal til erhverv (felt 313) omfatter arealet af samtlige rum, der anvendes til erhverv, herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage samt andel af adgangsarealer.
Hvis en erhvervsbygning ikke er opdelt i enheder, registreres erhvervsarealet i felt 218 på bygningsniveau (erhvervsareal).
Arealet opgøres efter nedenstående retningslinier for beregning af arealet for de enkelte bolig- og erhvervsenheder.
Erhvervsarealet (felt 313) og antal værelser til erhverv (felt 315) har for døgninstitutioner, det vil sige plejehjem, alderdomshjem, børnehjem, ungdomshjem, kostskoler og lign., der ikke er enhedsopdelt, et andet indhold.
I disse tilfælde udtrykker felt 313 og felt 315 henholdsvis areal og antal værelser, der anvendes til fællesfaciliteter.
I enheder, der anvendes til blandet erhverv og beboelse, skal arealet af de rum, der anvendes til begge formål, betragtes som "areal til beboelse". "Erhvervsareal" er derfor det areal, der udelukkende benyttes til ikke-boligformål.
For enheder, der ikke anvendes til erhvervs- eller boligformål, fx institutioner som skoler, kirker og lignende, indberettes de pågældende enheders arealer som areal til erhverv.
Hvis institutionen er enhedsopdelt, angiver det som erhverv registrerede areal alene servicearealet.
Se særlig vejledning under afsnit 5.1.3
Beregning af arealet for de enkelte bolig- og erhvervsenheder:
Bolig- og erhvervsenhedernes arealer opgøres som bruttoetagearealet. Bruttoetagearealet er defineret som boligenhedens eller erhvervsenhedens samlede areal medregnet ydervægge og andel af adgangsarealer, som beskrevet nedenfor.
Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de begrænsende ydervægge, og arealet af de enkelte bolig- eller erhvervsenheder afgrænses mod omgivende enheder ved halvdelen af skillevægge til disse.
Denne definition på bruttoetagearealet gælder med følgende begrænsninger og tilføjelser:
a. Adgangsarealer til boligenheder og erhvervsenheder, herunder trapper, korridorer, altangange, elevatorer mv., fordeles for en opgang med lige store andele på de tilliggende boligenheder og erhvervsenheder (det vil sige uanset disses størrelse).
For bygninger med altangang fordeles arealet på alle bolig- og erhvervsenheder - det vil sige også på enheder i stueetagen.
Er der indrettet bolig- eller erhvervsenheder i kælder og/eller tagetage medregnes det dertil knyttede adgangsareal.
Er der adgang til bolig- og erhvervsenheder fælles med adgang til de i punkt d nævnte "udenomsrum", medregnes kun halvdelen af dette adgangsareal. Bruttoetagearealet for bolig- og erhvervsenhederne opgøres i disse tilfælde inklusive den mod "udenomsrummene" vendende side af fælles mure eller skillevægge.
b. Arealet af åbne altaner, åbne overdækkede terrasser, åbne indgangspartier og porte medregnes ikke.
Arealet af lukkede altaner, terrasser (udestuer) og indgangspartier medregnes i enhedsarealerne, hvis de pågældende arealer opfylder byggelovgivningens krav til beboelse, og indgår således i arealberegningen på lige fod med gangarealer o.lign. beliggende i selve enheden.
Arealet af lukkede altaner, terrasser (udestuer) og indgangspartier, der ikke opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, medregnes ikke i enhedsarealerne.
c. Arealer, der hører til en bolig- eller erhvervsenhed, men er beliggende adskilt herfra, medregnes ikke. Dette gælder fx arealet af rum til beboelses- eller erhvervsformål beliggende på andre etager og med særskilt indgangsdør (og adresse). Sådanne rum betragtes som særskilte bolig- eller erhvervsenheder med tilknyttede enhedsarealer.
d. Arealer af "udenomsrum" såsom udhuse, vaskerum, varmecentraler, pulterrum, cykel- og barnevognsrum og lignende medregnes ikke.
e. I tagetager opgøres bolig- eller erhvervsareal, som arealet målt i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen. Som boligareal medregnes det areal, der er indrettet til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til beboelse) inklusiv areal af køkken, bad og toiletrum. Som erhvervsareal medregnes det samlede areal, der er indrettet til erhverv.
f. Indgår der i en bolig- eller erhvervsenhed arealer i kælderetage, medregnes dette, hvis det er sammenhængende med det øvrige areal. Som boligareal medregnes det areal, der udnyttes til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til beboelse) inklusiv areal af køkken, bad og toiletrum. Som erhvervsareal medregnes det samlede areal, der udnyttes til erhverv. Som eksempel på kælderareal, der medregnes, kan nævnes areal, der er knyttet til en bolig- eller erhvervsenhed ved en indvendig trappe.
g. Anvendes en bolig- eller erhvervsenhed til både bolig- og erhvervsformål, medregnes til boligarealet halvdelen af skillevæggene mellem bolig-arealet og erhvervsarealet.
Er der både toiletrum i beboelsen og toiletrum tilgængelig for både beboelse og erhverv, medregnes det sidste toiletrum helt under erhvervsarealet.
h. Garageareal skal normalt ikke medregnes i en enheds arealer. I erhvervsenheders arealer skal et garageareal dog medtages, hvis det anvendes erhvervsmæssigt (fx til rutebilstation, parkeringshus e.lign.).
i. Fællesboligarealer kan ikke registreres særskilt i BBR. En særskilt opgørelse heraf er dog af betydning for administrationen af individuel boligstøtte, jf. afsnit 5.1.3.
Ved fællesboligarealer forstås arealer, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesbygninger, og hvor der samtidig er adgang for samtlige beboere.
Fællesboligarealer fordeles med lige store andele på de boligenheder, der har ret til at benytte de nævnte arealer.
Hvis kommunen ønsker at foretage en manuel opgørelse og fordeling af sådanne arealer, kan det ske efter nedenstående retningslinier.
Registrering på enhedsniveau:
Det samlede fællesboligareal opgøres og fordeles manuelt på de berørte boligenheder. Den enkelte boligenheds tillæg af fællesboligareal registreres herefter i notatlinie 43 i positionerne 1-3.
Registrering på bygningsniveau:
På bygningsniveau foreslås det, at der samtidig i notatlinie 43 i positionerne 1-3 registreres det i bygningen beliggende fællesboligareal. Hvis der samtidig foretages registrering i felt 225 (Andet areal), vil arealet registreret i notatlinie 43 være omfattet heraf.
j. Alle bolig- og erhvervsenheder registreres efter ensartede principper. For ejerlejligheder indgår således også andel af adgangsarealet i enhedens areal. Arealet registreret i BBR for ejerlejligheder afviger ofte fra ejerlejlighedens "tinglyste areal", der kan inkludere arealer såvel i kælder som på loft eller arealer beliggende adskilt fra enheden.
5.1.3 Sammenhængen mellem arealer i BBR og arealer i anden lovgivning
Bygningsreglementer
Indledningsvis skal det præciseres, at arealbegreberne, som det fremgår af cirkulæret om etablering af bygnings- og boligregistret, blev tilpasset arealbegreberne i bygningsreglementet af 1977, som er erstattet af bygningsreglement af 1982 samt bygningsreglement for småhuse af 1985. (Der er senere kommet et nyt bygningsreglement i 1995 og et nyt bygningsreglement for småhuse i 1998). Denne tilpasning skete ud fra hensynet til anvendelsen af BBR i forbindelse med byggesagsbehandling, arealplanlægning, vurdering, boligsikring/boligydelse, folke- og boligtællinger, husleje m.v. Samtidig skal arealoplysninger for nybyggeri anvendes som grundlag for byggestatistikken, og derfor er oplysning om påbegyndt og fuldført byggeri også meget vigtig.
Af hensyn hertil afviger arealbegreberne i BBR kun på ganske enkelte områder fra bygningsreglementerne. Som eksempler på forskelle kan nævnes følgende:
a) I bygningsreglement af 1982 og bygningsreglement for småhuse af 1985 (BR 82 og BR-S 85) anvendes begrebet "bebyggelsens etageareal". I BBR er dette begreb opdelt i "bebygget areal", "antal etager", "samlet bygningsareal" og "samlet areal af tagetage".
Derudover anvendes begrebet "areal af udnyttet del af tagetage" i BBR, men ikke i bygningsreglementerne.
Hvad kælderareal angår, findes der i BBR to begreber, nemlig "samlet kælderareal" og "kælderareal med loft mindre end 1,25 meter over terræn". I bygningsreglementerne er det den del af kælderen, hvor loftet ligger mere end 1,25 meter over terræn, det vil sige differencen mellem de to kælderarealer i BBR, der medregnes i "bebyggelsens etageareal" for beboelsesbygninger. For andre bygninger medregnes dog det samlede kælderareal bortset fra arealet af fyrrum, skarnkasserum, ventilationsrum o.lign.
I bygningsreglementerne fratrækkes arealet af sikringsrum ved beregning af "bebyggelsens etageareal", mens sikringsrum i BBR er registreret med antallet af sikringsrumspladser og ikke arealet. Dermed indgår arealet i det "samlede kælderareal".
b) I bygningsreglementerne opgøres "bebyggelsens areal". I BBR sker der yderligere en opgørelse af de enkelte bolig- og erhvervsenheders arealer samt fordeling af adgangsarealer på de enkelte enheder.
c) For garagearealer (herunder carporte) findes der i bygningsreglementerne regler om, at 35m2 garageareal ved fritliggende énfamiliehuse og dobbelthuse, 20m2 ved rækkehuse o.lign. og 25% af etagearealet ved andre bebyggelser ikke medregnes i etagearealet ved beregning af bebyggelsesprocent m.v. I modsætning hertil sker der i BBR en registrering af hele det areal, der faktisk anvendes til garageformål.
Ejerlejlighedsloven
I ejerlejlighedsloven betragtes de enkelte ejerlejligheder som selvstændige ejendomme.
I BBR registreres bolig- og erhvervsenhederne efter ensartede principper, uanset om de er beliggende i udlejningsbyggeri eller i en bygning, der er opdelt i ejerlejligheder. For ejerlejligheder i BBR indgår således også andel af adgangsarealet. Arealet i BBR for ejerlejligheder afviger ofte fra ejerlejlighedens "tinglyste areal", der kan inkludere arealer i kælder, på loft eller beliggende adskilt fra enheden, og som ikke har medregnet adgangsarealer.
Er bygningen opdelt i ejerlejligheder, suppleres dataindholdet på enhedsniveau med felt 306 "ejerlejlighedens ejendomsregisternummer".
I ejendomsregistret registreres den enkelte ejerlejligheds tinglyste areal. Ejerlejlighedens tinglyste areal kan registreres i notatlinie nr. 19 eller 93 på enhedsniveau. Da notatlinie 19 også anvendes til registrering af ejendomsnummer for lejet grund, må der ved indberetning ikke anføres et ciffer i 1. position.
Boligstøtteloven
Administration af individuel boligstøtte baseres ligeledes på oplysninger fra BBR. Først og fremmest arealoplysningerne, men også oplysninger om lejlighedens indretning iøvrigt. Regler for arealberegningen er fastsat i boligstyrelsens bkg. 617 af 8/7-1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven.
Som de væsentligste afvigelser i forhold til registreringen i BBR kan nævnes:
a) Ved opgørelse af boligens bruttoetageareal i boligstøtteadministrationen medregnes boligens andel i fællesboligarealer. Ved fællesboligarealer forstås arealer, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesbygninger, og hvor der samtidig er adgang for samtlige beboere. Fællesboligarealer fordeles med lige store andele på de boliger, der har ret til anvende de nævnte arealer.
I BBR opgøres fællesboligarealer ikke særskilt. Indtil der er etableret en systematisk registrering af fællesboligarealer i BBR, kan sådanne arealer kun registreres ved hjælp af en notatlinieløsning. Retningslinier herfor er beskrevet i afsnit 5.1.2 punkt i.
b) Definitionen af en beboelseslejlighed i lov om
individuel boligstøtte stiller ikke krav om, at der skal være selvstændig adgang til
den enkelte boligenhed, således som reglerne i BBR foreskriver. Der vil derfor være
en række tilfælde, hvor en boligstøtteberettiget bolig ikke vil kunne genfindes i
BBR, fordi den ikke opfylder kravene til enhedsafgrænsning i BBR. Dette vil eksempelvis
være tilfældet, hvor en del af et parcelhus indrettes med eget køkken, men uden selvstændig
adresse.
Lejeloven
I lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene udmåles hensættelser til vedligehold på basis af de enkelte boligers eller erhvervslokalers bruttoetagearealer. Retningslinier for arealberegningen er fastsat i Boligstyrelsens bkg. nr. 311 af 27/6-1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.
Som de væsentligste afvigelser i forhold til registreringen i BBR kan nævnes:
a) Hvis en bolig anvendes til både bolig- og erhvervsformål, skal hele arealet medregnes som boligareal. Dog er det i relation til § 4, stk. 2, 2. pkt. i lov om midlertidig regulering af boligforholdene det areal, der faktisk anvendes til bolig og erhvervsformål, der er afgørende for, om ejendommen er omfattet af loven.
I BBR opgøres såvel bolig- som erhvervsarealet.
b) Arealet af "enkeltværelser til beboelse" (det vil sige boliger uden eget køkken) anses som erhvervsarealer.
I BBR opgøres arealet af enkeltværelser uden eget køkken selvstændigt som boligareal.
Opdeling i Boligdel og institutionsdel
Socialministeriets regler vedrørende betaling for ophold i døgninstitutioner og Erhvervs- og Boligstyrelsens regler om ældreboliger bevirker, at det for en række bebyggelser, der indeholder både plejehjem og ældreboliger, er påkrævet, at der foretages en opdeling i henholdsvis en boligdel og en institutionsdel. Derudover skal der også ske en yderligere opdeling, hvis der i bebyggelsen er etableret servicearealer, idet servicearealer betragtes som erhverv.
Ved administration af disse regler kan BBR's oplysninger anvendes som udgangspunkt for opdelingen.
Der er dog væsentlige forskelle mellem registreringen i BBR og reglerne om ældreboliger.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har derfor efter aftale med Socialministeriets ældre- og pensionskontor og Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet nedenstående supplerende vejledning vedrørende definitionsbeskrivelse samt opgørelse og fordeling af arealer i sådanne bygninger.
Opgørelse af bygnings- og enhedsarealer i BBR følger de almindelige retningslinier, mens det ved beregning af den enkelte bolig- eller institutionsdel anbefales at følge nedenstående principper :
Beboelsesarealet er summen af de rum, der anvendes til boligformål med tillæg af andele af fælles boligarealer, og dele af andre arealer, der alene eller delvis anvendes af beboerne.
Fælles boligareal kan defineres som arealet af rum, der anvendes til fælles aktiviteter, som også kunne foregå i den enkelte bolig. Fx spisestue, opholds- og TV-stue o.lign. samt bad/ toilet på gang og eventuelt fælles køkken. Disse fordeles ligeligt på boligerne i den/det pågældende fløj/afsnit.
Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, som fx vaskeri, rengøring, fodpleje, frisør, ergo- og fysioterapi samt kontor og vagtrum o.lign. Servicearealer skal derfor medregnes til institutionsdelen som erhvervsarealer.
Almene adgangsarealer kan defineres som fx trapperum og elevatorrum mv., der forbinder boliger indbyrdes og bolig- og servicearealer, samt evt. lukkede indgangspartier, der er en del af bygningen. Overdækkede glasarealer medregnes ikke. Almene adgangsarealer fordeles ligeligt på beboelsesdelen og institutionsdelen i den/det pågældende fløj/afsnit. Det bemærkes, at en ligelig fordeling af sådanne fællesarealer på en boligdel og en erhvervsdel ikke vil være mulig ved en matrikulær opdeling. Fordelingen kan ske efter en fordelingsnøgle.
Interne fælles gangarealer (korridorer), der ligger i tilknytning til såvel boliger som servicearealer, og benyttes af alle, fordeles ligeligt på beboelsesdelen og institutionsdelen, hvorimod gangarealer, som alene forbinder servicearealer, kun medregnes til institutionsdelen.
Registreringen på bygningsniveau sker med brug af anvendelseskode svarende til den væsentligste funktion af bygningen, fx 160.
Ved enhedsregistreringen af bolig- og servicearealer skal der for mindst én af koderne være overensstemmelse med anvendelseskoden på bygningsniveau.
Øvrige institutioner skal registreres som hidtil. Det vil sig, at der ved børne- og ungdomshjem samt kostskoler o.lign, hvor der findes boligenheder, indberettes de fælles faciliteter som fx kantine, opholdsstue, TV-stue o.lign. som erhvervsareal.
5.2. Retningslinjer for brugen af bygnings- og enhedsanvendelseskoder (felt 203)
Anvendelseskoderne bruges først og fremmest til at beskrive den aktivitet, der foregår i bygninger og enheder. Herudover indgår bygningens art i nogle anvendelseskoder som et led i klassificeringen. Ejerforholdet til bygningen eller enheden er således normalt uden betydning for tildeling af anvendelseskoder.
Hvor der ikke foregår nogen aktivitet i bygningen eller enheden, f.eks., når denne står ubrugt under salgsforhandlinger og lignende, skal den sidste kendte anvendelsefremgå af den registrerede kode.
Den faktiske anvendelse skal registreres, uanset om bygningen eller enheden er opført med anden brug for øje. Konstateres det ved registreringen, at byggeriet ikke opfylder krav i anden lovgivning skal meddelelse herom videregives til den ansvarlige herfor. Således registreres det beboede stuehus til en i øvrigt nedlagt landbrugsejendom som et fritliggende enfamiliehus, altså med bygningsanvendelseskode 120 og ikke som stuehus til landbrugsejendom (110). Såfremt stalden til den nedlagte landbrugsejendom udlejes eller benyttes til lager, tildeles denne bygning kode 320, men står den imidlertid ubenyttet hen, registreres sidste kendte anvendelse, altså kode 210.
Ligeledes skal anvendelseskoden for sommerhus (510) ændres til fritliggende enfamiliehus (120) i felt 203 og 307, når der er ret til eller givet dispensation til helårsbeboelse i sommerhuse (felt 379), og huset har permanent CPR-tilmelding.
Anvendelseskoderne skal ajourføres i videst muligt omfang, idet man ved byggesagsbehandling, og hvor kommunen i øvrigt har relevant kontakt med ejere eller brugere, bør søge oplyst, om den faktiske anvendelse ændres.
Når en bygning ikke er opdelt på erhvervsenheder, fordi beboelsesarealet udgør mindre end 5 % af det samlede bygningsareal, skal der altid registreres en anvendelseskode på bygningsniveau. Man kan imidlertid, selv om bygningens beboelsesareal ikke udgør 5% af det samlede bygningsareal, vælge at registrere de enkelte enheder til erhverv fuldt ud.
For visse bygninger giver anvendelseskoderne på enhedsniveau en mere detaljeret beskrivelse af benyttelsen end bygningsanvendelseskoderne. Fortegnelsen over bygningsanvendelseskoder kan derfor ikke benyttes til indplacering af enheder og omvendt.
Såvel på enhedsniveau som på bygningssniveau skal de ikke specificerede restgrupper (190, 290, 390, .....) så vidt muligt undgås. Det vil sige, at man kun bruger disse koder hvor aktiviteten ikke kan beskrives ved en af de øvrige.
Hvis anvendelseskoden kun delvist dækker den faktiske benyttelse, kan notatlinjerne bruges som supplement hertil.
For landbrugsbygninger gælder, at disse hovedsageligt registreres med bygningskoden 210, mens notatlinjerne 01-03 oplyser bygningens anvendelse inden for landbrugsdriften, f.eks. "maskinhus", "stald", "lade" etc.
Specielt vedrørende landbrugsejendomme bemærkes, at der foretages en opdeling på bygninger efter anvendelse, selvom bebyggelsen er sammenhængende. Er stuehuset således sammenbygget med drifts- og avlsbygninger, tildeles særskilt bygningsnumre.
Anvendelseskoderne er en vigtig forudsætning for anvendelsen af registret bl.a. til statistikproduktion, til brug for såvel administrative som planlægningsorienterede formål.
Det er derfor af betydning, at kvaliteten af registreringen er så høj som muligt, samt at kommunerne anvender samme retningslinjer.
Bilag I. Indeholder derfor en eksempelsamling over typiske bygninger og disses indplacering under bygningsanvendelseskoder. Eksempelsamlingen kan ligeledes benyttes ved tildelingen af anvendelseskoder til bolig- eller erhvervsenheder, idet det dog bemærkes, at bygningsanvendelseskoderne 320 og 410 er underopdelt på enhedsniveauet.
Eksempelsamling og
forklarende tekst vedr. tildelingen af bygningsanvendelseskoder i BBR.
Bygninger til helårsbeboelse.
110 Stuehus til landbrugsejendom.
Beboelsesbygning, der sædvanligvis benyttes af ejeren, og som er beliggende i tilknytning til en ejendom, hvor der drives landbrug.
120 Fritliggende enfamiliehus (parcelhus)
Bygning, der alene indeholder en boligenhed eller bygning med blandet beboelse og erhverv, hvor boligarealet udgør over halvdelen.
 |
Dette vil normalt gælde et parcelhus, men kan også være en bygning, der er sammenbygget med nabohuset i skel.
130 Rækkehus/kædehus eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).
 |
140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne).
 |
150 Kollegier
160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).
Anvendelseskoden 160 tildeles beboelsesbygninger til institution for bl.a. psykisk handikappede, syge, gamle eller børn og unge, når beboerne normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse, og i CPR er registreret med institutionens adresse.
Koden omfatter tillige beboelsesbygninger til f.eks. højskoler, kostskoler, såfremt opholdet ikke er af rent midlertididig karakter.
For kollektivboliger, beskyttede boliger m.v. tildeles koden 160 kun, såfremt plejen og tilsynet er af et omfang, der giver bygningen karakter af institution. Det følger heraf, at f.eks. pensionistboliger normalt tildeles en af koderne 120-140.
190 Anden bygning til helårsbeboelse.
Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.lign.
210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding o.lign.
Koden omfatter bl.a. bygninger til husdyrbrug, fjerkræavl, pelsdyrfarm, stutteri, kennel, gartneri, frugtavl, planteskole, dambrug, sten-, grus-, tørve- og brunkulsudvinding.
Det bemærkes, at koden - i modsætning til de øvrige anvendelseskoder - omfatter alle bygninger (excl. beboelse) på ejendommen, der har tilknytning til de nævnte erhverv, og som er en forudsætning for udøvelsen heraf.
220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o.lign.)
I denne gruppe indplaceres bygninger, der benyttes tilfremstillingsvirksomhed og forarbejdning samt lagervirksomhed i forbindelse hermed. Som eksempler kan nævnes bygninger benyttet til bryggerivirksomhed (tappehal o.lign.) garveri-, trykkeri-, jernstøberi- og slagterivirksomhed, sko, tobak- tekstil- papir og brødfabrikation, fotolaboratorium o.lign.
Selvstændige kontor- eller administrationsbygninger for virksomheder tildeles bygningsanvendelseskode 320.
230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.
Af yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes rensningsanlæg, transformerstationer og vandtårne.
290 Anden bygning til landbrug, industri etc.
Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.lign.
310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning)
I denne gruppe indplaceres lagerbygninger- og anlæg med tilknytning til transporterhvervene, som, f.eks. kornsiloer, køle- og pakhuse på havne-, bane-, og lufthavnsarealer.
Egentlige garageanlæg, d.v.s. garager med plads til 3 eller flere køretøjer, indplaceres i denne gruppe, også selv om de er tilknyttet industrivirksomheder, kontorhuse og lignende. Bortset fra garageanlæg, der benyttes af landbrugsbedrifter, der tildeles anvendelseskode 210. For mindre anlæg til et eller to køretøjer anvendes kode 910.
Som yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes godsbanegårde, jernbanestations bygninger, rutebilstationer, parkeringshuse, remiser, hangarbygninger, ankomst- og afgangshaller, kontrol- og fyrtårne samt brand- og redningsstationer.
Bygninger bestemt for kommunikation som f.eks. telefon-, post- og telegrafvæsenets bygninger og bygninger benyttet af telegram- og pressebureauer indplaceres tillige i denne gruppe.
320 Bygninger til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration.
I denne gruppe indplaceres bygninger benyttet tilengros- og detailhandel som f.eks. auktionshaller, butikscentre, supermarkeder, varehuse, butiks- og forretningsbygninger, herunder tillige bygninger benyttet til forretning og beboelse, når forretningsarealet overstiger halvdelen af bygningens samlede areal (se tillige under kode 120).
Gruppen omfatter tillige bygninger, benyttet tilliberale erhverv, som f.eks. rådgivende ingeniør- og arkitektkontorer, advokatkontorer, lægehuse o.lign.
Enhver bygning bestemt for offentlig administration indplaceres i gruppen som f.eks. rådhuse, rets-, politi- og toldvæsenets bygninger, ministerialbygninger og ambassader.
Private administrations- og kontorbygningerindplaceres også i denne gruppe, tillige med bygninger anvendt af banker, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger samt børsbygninger.
Endelig indplaceres lagerbygninger i denne gruppe, når disse har tilknytning til kontor, handel og administration.
330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.
Enhver bygning anvendt til hotel- og restaurationsvirksomhed, som f.eks. moteller, værtshuse, barer, pensionater o.lign. indplaceres i denne gruppe.
Opmærksomheden henledes på, at bygninger anvendt for anden servicevirksomhed ikke omfatter service- og tjenesteydelser under liberalt erhverv. Som eksempel på bygninger anvendt til anden servicevirksomhed kan nævnes renseri, barber, fotograf, diner transportable, rulleforretning, skønhedssalon, tank- og servicestationer samt offentligt toilet.
390 Anden bygning til transport, handel etc.
Bygninger til kulturelle formål samt institutioner:
410 Bygninger til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o.lign.
Som eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes koncert- og operahuse, kongresbygninger, kulturcentre, messehaller, forsamlings- og foreningshuse, missionshuse, synagoger, templer o.lign.
Bygninger tilknyttet kirker o.lign. samt lighuse, krematorier og kapeller placeres ligeledes i denne gruppe.
Det bemærkes, at bygninger tilhørende foreninger anvendt til kontor eller administration tildeles anvendelseskode 320.
420 Bygninger til undervisning og forskning (skoler, gymnasium, forskningslaboratorium o.lign.)
Enhver bygning anvendt til undervisnings-, forsknings-, og videnskabelige formål som f.eks. universitetsbygninger, tekniske skoler, handelsskoler, observatorier, planetarier, teknologiske og meteorologiske institutter indplaceres i denne gruppe.
Beboelsesbygninger tilknyttet kost- og højskoler tildeles anvendelseskode 160.
430 Bygninger til hospital, sygehjem, fødeklinik o.lign.
Beboelsesbygninger til personale (lægeboliger m.m.) tildeles anvendelseskoder 120-190.
440 Bygninger til daginstitution.
Som eksempel kan nævnes børnehaver, vuggestuer, fritidshjem og integrerede institutioner.
490 Bygninger til anden institution, herunder kaserne, fængsel o.lign.
Bygninger til fritidsformål:
510 Sommerhus.
Herunder registreres endvidere stuehus til nedlagt landbrugsejendom samt helårshus, der alene anvendes til ferie- eller fritidsformål.
520 Bygninger til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus og kolonihavehus (feriekoloni, vandrehjem o.lign).
530 Bygninger i forbindelse med idrætsøvelser (klubhus, idrætshal, svømmehal o.lign.)
540 Kolonihavehus.
Det bemærkes, at ved kolonihavehuse vil kolonihaveforeningen stå som skødehaver og være opført på ejendommens blad i tingbogen, hvorefter den enkelte kolonihaveejer ikke kan gøre sit hus til genstand for særskilt belåning med tinglysning på ejendommens blad i tingbogen.
590 Anden bygning til fritidsformål.
Herunder registreres anneksbygninger og andre bygninger, der anvendes som f.eks. fælleshus til mødeaktivitetet, selskaber eller til hobby mv. til brug for beboerne samt campinghytter o.lign.
Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.
910 Garage (med plads til 1 eller 2 køretøjer).
920 Carport.
930 Udhus
5.3 Støttet byggeri
Boligmin. bkg. nr. 362 af 6/6-1990 af lov om boliger for ældre og personer med handicap samt bkg. nr. 525 af 10/7-1990 af lov om boligbyggeri.
Det registreres i BBR, om byggeri opføres med eller uden offentlig støtte efter boligbyggeriloven eller lov om ældreboliger, herunder typen af det støttede byggeri.
Støtte kan
ydes af både kommunen og staten og kan gives til følgende boligformer og antage kodeværdierne:
1. Boliger opført uden offentlig støtte
3. Almennyttige boliger (inkl.
integrerede ungdomsboliger)
4. Private andelsboliger
5. Ungdomsboliger
6. Ældreboliger
7. Lette kollektivboliger
Indberetning om offentlig støtte er obligatorisk for boligbyggeri og skal indberettes samtidig med dato for byggetilladelse.Koderne 3-7 omfatter boligbyggeri ,der får offentlig støtte (rentebidrag, afdragsbidrag og/eller grundkapital) af staten og kommunen ifølge boligbyggeriloven eller lov om ældreboliger.
Kommunen skal altid på forhånd give bygherren tilladelse til, at sådant byggeri kan opføres. BBR-registerføreren bør derfor aftale med den forvaltning der administrerer støttet byggeri i kommunen (ofte økonomisk forvaltning/borgmesterkontoret), at oplysning om alle boliger af den nævnte type videregives til BBR-registerføreren, så snart der er afgivet tilsagn til bygherren. Herved undgås også forsinkelser i indberetningen til BBR.
Etageboliger og række-, kæde-, dobbelthuse opføres i dag ret sjældent uden offentlig støtte. Hvis der indberettes dato for byggetilladelse for sådant byggeri uden offentlig støtte, bør BBR-registerføreren kontrollere i økonomisk forvaltning, om dette er korrekt. Opmærksomheden henledes på, at almennyttige boligselskaber formelt kan være organiseret som andelsboligforeninger. Det er vigtigt, at disse ikke sammenblandes med private andelsboligforeninger (med offentlig støtte).
I en række tilfælde opføres byggeri i forbindelse med støttet byggeri f.eks. daginstitutioner eller forretningsbyggeri. Dette byggeri modtager normalt ikke offentlig støtte efter ovennævnte støtteformer og dette byggeri skal derfor registreres som ikkestøttet byggeri (kode 1 i felt 291). Tilsvarende gælder senere ikke-støttede udvidelser og ændringer af tidligere støttet byggeri. Er der tvivl om et byggeri er støttet eller ej, kan oplysning herom i de fleste kommuner indhentes i økonomisk forvaltning.
Opmærksomheden henledes på, at boligbyggeri opført med offentlig støtte normalt opføres af eller for almennyttige boligselskaber eller som nyt privat andelsboligbyggeri. BBR-myndigheden bør derfor som udgangspunkt kontrollere om byggeri af nyt boligbyggeri med mange boliger, er opført med støtte, da almennyttigt boligbyggeri og privat andelsboligbyggeri kun i sjældne tilfælde omfatter blot nogle få boliger.
Endelig udsender Boligministeriet
oplysninger om tilsagn til almennyttige boliger direkte til BBRregisterføreren. Disse
oplysninger kan være til hjælp ved afgørelsen af, hvilken kode, der skal indberettes
til felt 291.
5.4 Opvarmningsforhold
Opvarmningsforhold registreres på bygningsniveau og omhandler følgende felter varmeinstallationer (felt 229), opvarmningsmiddel (felt 230) og supplerende varme (felt 239), idet disse felter enten er afledt af hinanden eller er indbyrdes meget afhængige.
5.4.1 Varmeinstallationer (felt 229)
Koder for primær varmeinstallation:
1. Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystem
eller varmluftanlæg)
2. Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer
eller varmluftanlæg)
3. Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn o.lign.)
5. Varmepumpe
6. Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel
og olie eller gas)
7. Elovne, elpaneler (kræver ikke indberetning af felt
230)
8. Gasradiatorer
9. Ingen varmeinstallationer
I det følgende gives mere udførlige definitioner af koderne: 1, 2, 5 og 6
Kode 1. Blokvarme skal registreres under kode 1, da det i lighed med fjernvarme betragtes som en kollektiv og centraliseret varmeinstallation.
Kode 2. Bygninger som varmeforsynes fra eget anlæg eller anlæg i en bygning på samme ejendom. Fyret er et et-kammer fyr.
Som et særligt eksempel kan det nævnes, at halmfyr registreres under kode 2 - suppleret med angivelse af halm, som opvarmningsmiddel i f230.
Kode 5. Bygningen er opvarmet ved et varmepumpeanlæg, som er karakteriseret ved, at det transporterer varme fra et sted til et andet ved hjælp af tilført energi, og at varmeafgivelsen sker ved højere temperatur end varmeoptagelsen. Opvarmningsmidlet (f230), som registreres i forbindelse med kode 5 (varmepumpe) kan være elektricitet, olie, gas m.v.
Kode 6. Centralvarmeforsynede bygninger, hvor fyret har to fyringsenheder. Det drejer sig om et fyr med kedel, der både kan fyres med olie eller gas og fast brændsel.
For bygninger med mere end én boligenhed, hvor varmeinstallationen afviger fra bygningens, registreres kode for varmeinstallation i første position i notatlinie 17 (felt 324). Der benyttes de samme koder som på bygningsniveau.
Har brugeren oplyst, at boligens varmeinstallation er elvarmepumpe, anvendes kode 5 for varmepumpe.
På grund af de særlige afgiftsregeler for elopvarmede helårsboliger er der behov for en registrering på enhedsniveau for disse.(jf. afsnit 5.4.4).
5.4.2 Opvarmningsmiddel (felt 230)
Feltet indberettes kun, når der i felt 229 er indberettet kodeværdierne 2, 3, 5, 6 eller 8.
Koder for opvarmningsmiddel:
1. Elektricitet
2. Gasværksgas
3. Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas)
4. Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.)
6. Halm
7. Naturgas
9. Andet
For varmepumper anføres pumpens drivmiddel, f.eks. kode 1 eller 3.
Såfremt der er etableret aftale herom, kan oplysning om naturgas ajourføres ved maskinel overførsel fra naturgasselskaberne.
For bygninger med mere end én boligenhed, hvor opvarmningsmidlet afviger fra bygningens, registreres kode for opvarmningsmiddel i første position i notatlinie 18 (felt 324). Koderne er de samme som på bygningsniveau, f.eks. kode 1 for elopvarmede helårsboliger.
5.4.3 Supplerende varmeinstallation (felt 239)
Koderne er udformet med henblik på, at registreringen både skal dække typen af supplerende varmeinstallation og opvarmningsmidlet, som anvendes.
Forekommer flere forskellige supplerende varmeinstallationer, anføres koden for den supplerende varmeinstallation, der giver det væsentligste bidrag til opvarmningen.
Kodeværdierne er følgende:
1. Varmepumpeanlæg
2. Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.)
3. Ovne til flydende brændsel
4. Solpaneler
5. Pejs
6. Gasradiatorer
7. Elovne, elpaneler
10. Biogasanlæg
80. Andet
90. Bygningen har ingen supplerende varme
Varmepumpe (kode 1) omfatter, luft/luft-anlæg m.v. Varmepumpe er installationer, hvor der transporteres varme fra et sted til et andet ved hjælp af tilført energi, og hvor varmeafgivelsen sker ved en højere temperatur end varmeoptagelsen (se i øvrigt felt 229).
Halmfyr registreres som brændeovn med fast brændsel (kode 2).
Supplerende omflyttelige ovne skal ikke registreres.
Indberetning til feltet er obligatorisk i forbindelse med byggesagsbehandlingen, eller såfremt kommunen på anden måde bliver gjort bekendt med ændringer af en bygnings varmeinstallation, når bygningen udover den hovedsagelige varmeinstallation (felt 229) tillige opvarmes af en supplerende varmekilde.
Indberetning skal altid ske for installationer, der etableres med offentlig støtte, dvs. varmepumpe (til udnyttelse af jord-luftvarme), solpaneler (til udnyttelse af aktiv solvarme) og biogasanlæg, jfr. Energistyrelsens Bekendtgørelse om statstilskud til anlæg, der udnytter vedvarende energikilder mv.
5.4.4 Elopvarmede helårsboliger
I henhold til Energiministeriets lov nr. 162 af 21. marts 1986 blev der med virkning fra 1. april 1986 gennemført en forhøjelse af elafgiften. Der blev indført en reduceret afgift på forbruget af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet.
I bemærkningerne til lovforslaget blev anført, at det er en forudsætning for anvendelsen af den reducerede elvarmeafgift, at boligen er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig.
Registrering af elopvarmede helårsboliger i BBR sker efter nedenstående procedure.
Elselskaberne fremsender en attest, som elvarmebrugerne skal bruge ved anmodningen om registrering af deres boligers elvarmeinstallation som hovedvarmekilde i BBR. Attesten findes som bilag til Ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.
Attesten returneres underskrevet af forbrugerne til elselskabet. For lejere sker fremsendelse af attesten til elselskabet først efter indhentning af ejers/administrators underskrift.
Elselskabet registrerer installationen i sit kunderegister, og af hensyn til eventuel senere samkøring med BBR, anvendes BBR's identifikation (vejnavn, husnr., etage, sidebetegnelse).
Attesten med eventuelle bemærkninger fra selskabet sendes herefter til kommunen til attestation, som foretager registreringen i BBR. I den forbindelse bør registerføreren påse, at registreringen er i overensstemmelse med evt. varmeplaner. Herefter fremsendes attesten til elselskabet med kommunens bekræftelse af, at registreringen har fundet sted.
Har forbrugeren oplyst, at boligens varmeinstallation er elvarmepumpe, anvendes kode 5 for varmepumpe.
5.5 Helårsbeboelse i sommerhus
Sommerhuslovens§ 7a pålægger kommunerne kontrol af, om sommerhuse ulovligt anvendes til helårsbeboelse. Det er ved lovens tilblivelse forudsat, at Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem og BBR kan anvendes i kommunernes arbejde. Den 1. januar 1992 ophæves sommerhuslovens kapitel 2 (§§ 4-7) og erstattes af kapitel 8 (§§39-41) i Lov om planlægning.
Det angives ved hjælp af felt 379, om der er givet dispensation til lovlig helårsbeboelse, eller om boligen har bevaret helårsstatus efter områdets udlægning til sommerhusområde (planlovens § 40 stk.1). De nærmere retningslinier for dispensationen er beskrevet i Miljøministeriets "Vejledning om dispensation fra forbudet mod helårsbeboelse i sommerhusområder" nr. 99 af 3. juli 1989.
Derudover giver Planlovens§ 41 pensionister ret til at anvende deres sommerhus til helårsbeboelse uden forudgående dispensationsansøgning, såfremt de har ejet ejendommen i mindst otte år. De nærmere betingelser og vilkår beskrives i Miljøministeriets "Vejledning om pensionisters ret til helårsbeboelse i sommerhusområder" nr. 153 af 3. september 1991.
Hvis der er givet dispensation eller der er ret til helårsbeboelse, skal der til felt 379 indberettes én af følgende kodeværdier:
A. Bolig har bevaret helårsstatus efter områdets udlægning til sommerhusområde, jfr. Planlovens § 40, stk. 1.
B. Tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved ejerskifte.
C. Dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved ejerskifte, jfr. Planlovens § 40, stk. 2.
D. Personlig ret for pensionister til helårsbeboelse, jfr. Planlovens § 41. Retten bortfalder ved ejerskifte.
Under kodeværdi A skal de enheder registreres, der har bevaret deres helårsstatus efter områdets overgang til sommerhusområde. Der kan ikke registreres enheder, der har opnået dispensation til helårsbeboelse efter ansøgning.
Under kodeværdi B skal registreres de enheder, hvor ejeren har fået en tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse af et sommerhus. (Årstal for dispensationens udløb indberettes til BBR-felt 380). Dispensationen vil bortfalde ved ejerskifte, ejerens fraflytning, udlejning, ejerens død eller anden overdragelse af brugsretten til enheden.
Under kodeværdi C skal registreres de enheder, hvor ejeren har fået dispensation til helårsbeboelse af et sommerhus. Dispensationen vil bortfalde ved ejerskifte, ejerens fraflytning, udlejning, ejerens død eller anden overdragelse af brugsretten til enheden.
Under kodeværdi D skal registreres de enheder, hvor ejeren har tilladelse til at benytte sit sommerhus hele året efter reglerne i planlovens § 41 (pensionistreglen). Retten til helårsbeboelse bortfalder ved salg, fraflytning, udlejning eller anden overdragelse af brugsretten til enheden. Derimod vil retten til helårsbeboelse ikke altid bortfalde ved dødsfald. (planlovens § 41).
Når der i felt 379 er givet tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus skal anvendelseskoderne i felt 203 og 307 ændres i overensstemmelse med den faktiske anvendelse. Hvis huset har permanent ophold/CPR-tilmelding, og der er ret til eller givet dispensation til lovlig helårsbeboelse, registreres sommerhuset som fritliggende eenfamiliehus med anvendelseskode 120 i felt 203 og 307.
Såfremt der er ret til eller givet dispensation til helårsbeboelse i sommerhus vil dette fremgå af BBR-ejermeddelelsen, når korrekt indberetning til felt 379 er foretaget.
5.6. Udlejningsforhold
Oplysninger om udlejningsforhold registreres i BBR for den enkelte bolig- og erhvervsenhed.
Udlejningsforholdene er beskrevet i datafelterne 322 og 392.
Felt 322 ajourføres i forbindelse med indsamling af huslejeoplysninger, jf. sektion 5 afsnit 5.7.
Hvis huslejeoplysningen (felt 323) er indberettet maskinelt vil der i felt 322 være anført et "M".
Hvis huslejeoplysningen er indberettet via huslejeskema kan feltet indeholde følgende værdier:
Blank Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste-, funktionær- og friboliger
L Ledig (ikke udlejet)
E Benyttet af ejeren
H Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser. Henvisning kan forekomme fra bygning til bygning og fra enhed til enhed. Der kan ikke forekomme henvisning fra bygning til enhed og omvendt.
Datafelt 392 (udlejningsforhold 2) dannes i forbindelse med samkøring af BBR, CPR og ESR. Datafeltet dannes maskinelt, og der er ikke mulighed for manuel indberetning. Feltet har følgende dataindhold:
1. Udlejet
2. Benyttet af ejeren
3. Ikke benyttet (uden CPR-tilmelding)
Feltet ajourføres i januar og marts måned for samtlige kommuner, dels i forbindelse med vurderingsopgaven, dels ved beregning af bloktilskud fra staten til kommunerne. I perioden efter en samkøring forældes oplysningerne gradvist og behæftes med fejl i det omfang f.eks. ejerboliger skifter anvendelse til udlejningsboliger eller omvendt.
Der er derfor mulighed for, at den enkelte kommune hos Erhvervs- og Boligstyrelsen kan bestille ajourføringer af feltet efter behov. Henvendelse om ajourføring af felt 392 skal foretages på den blanket, der er vist i bilag 1. Blanketten, der skal underskrives af BBR-registerføreren, indsendes til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Af hensyn til eventuelle fremtidige ajourføringer, bør kommunen benytte en fotokopi af den originale blanket.
Når en henvendelse er Erhvervs- og Boligstyrelsen i hænde inden den 3. i en måned, vil feltet normalt kunne ajourføres i samme måned.
5.7. Huslejeoplysninger og huslejeforhold
I BBR registreres oplysninger om lejen for alle udlejede boliger og erhvervslokaler i landet. Oplysningerne ajourføres kun omkring hvert fjerde år i forbindelse med ejendomsvurderingerne, senest med den gældende leje pr. 1. januar 1999.
For den enkelte bolig- og erhvervsenhed registreres huslejeoplysninger (felt 323) og oplysning om udlejningsforhold (felt 322).
For rene erhvervsbygninger, der ikke er enhedsopdelt registreres lejen på bygningsniveau i felt 260 og oplysning om udlejningsforhold i felt 261.
Desuden kan der i notatlinie 50 være oplysninger om husleje og huslejeforhold i følgende tilfælde:
1) Hvis et huslejeskema er returneret uudfyldt fordi ejeren selv benytter hele ejendommen, er dette registreret med kode "1" i 1. position på ejendomsniveau.
2) På enhedsniveau kan der være oplysninger om forpagtning eller andre særlige forhold fra indsamlingen af huslejeoplysninger.
Den årlige leje beregnes ud fra det beløb, der pr. 1. januar 1999 afkrævedes lejeren. Lejen er excl. varme- og evt. antennebidrag. For erhvervslejemål angives lejen tillige uden moms.
Ajourføringen af huslejeoplysningerne blev foretaget på grundlag af oplysninger fra ejerne eller administratorerne. Oplysningerne blev afgivet enten ved indsendelse af oplysningerne på edb-medie og efterfølgende maskinel ajourføring på Kommunedata eller ved indsendelse af et særligt BBR-huslejeskema og efterfølgende manuel indberetning fra den enkelte kommune.
Der blev indhentet
oplysninger for ejendomme, der i ESR var registreret med følgende benyttelseskoder,
idet ejendomme med ejerforholdskode 41 (privat andelsboligforening) dog ikke blev
medtaget:
| Benyttelseskode | Yderligere betingelser | |
|---|---|---|
| 01 | Ren beboelse | Ejendomme med 3 eller flere beboelseslejligheder. |
| 02 | Beboelse og forretning | Ejendomme med 3 eller flere forretningbeboelseslejligheder (uanset ejendomsværdi) plus ejendomme, hvor ejendomsværdien ved seneste vurdering er 1 mill. kr. eller mere (uanset antal beboelseslejligheder). |
| 03 | Ren forretning | Alle ejendomme |
| 04 | Fabrik og lager | Alle ejendomme |
| 11 | Kommunal beboelse og forretning | Alle ejendomme |
| 13 | Andre vurderinger | Som for 02 |
| 21 | Ejerlejligheder beboelse | Ejendomme, der ifølge felt 519 fortsat skal vurderes som udlejede (1+3) |
| 22-25 | Øvrige ejerlejligheder | Alle ejendomme |
Vedrørende bygninger på lejet grund: | ||
| 41 | Beboelse | Som for 01 - Ejendomme med 3 eller flere beboelseslejligheder. |
| 42 | Beboelse og forretning | Som for 02 - Ejendomme med 3 eller flere forretningbeboelseslejligheder (uanset ejendomsværdi) plus ejendomme, hvor ejendomsværdien ved seneste vurdering er 1 mill. kr. eller mere (uanset antal beboelseslejligheder). |
| 43 | Ren forretning | Alle ejendomme |
| 44 | Fabrik og lager | Alle ejendomme |
| 45 | Andre bygninger | Som for 02 - Ejendomme med 3 eller flere forretningbeboelseslejligheder (uanset ejendomsværdi) plus ejendomme, hvor ejendomsværdien ved seneste vurdering er 1 mill. kr. eller mere (uanset antal beboelseslejligheder). |
På alle ejendomme med andre benyttelseskoder i ESR end de oven for nævnte, blev
der ikke indsamlet lejeoplysninger.
Til felterne 261 og 322 udlejningsforhold gav de ejere, som anvendte BBR-huslejeskema, oplysning om enhedens eller bygningens udlejningsforhold efter nedenstående kodeværdier:
Blank Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste, funktionær- og friboliger.
L Ledig (ikke udlejet)
E Benyttet af ejeren
H Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser. Henvisning kan forekomme fra bygning til bygning og fra enhed til enhed. Der kan ikke forekomme henvisning fra bygning til enhed og omvendt.
For enheder, hvor huslejen var indberettet maskinelt blev der i forbindelse med den maskinelle indberetning af huslejebeløbene samtidig maskinelt indberettet kodeværdi "M" i felterne 261 og 322 Udlejningsforhold.
5.8 Olietanke
Kommunerne kan efter eget valg indberette olietankoplysninger i BBR. Oplysningerne registreres på ejendomsniveau i datafelterne 110-119.
Til de 3 første datafelter (felterne 110-112) kan indberettes oplysninger om en tank efter følgende princip.
| Type: | Størrelse: | Nedgravnings/installationsår |
|---|---|---|
| A | 2 | 1960 |
I det første felt angives arten af tanken ved anvendelse af en af følgende 6 koder
A. Nedgravet olietank
B. Overjordisk olietank
C. Indendørs olietank
D. Gastank
E. Slanger til jordvarme
F. Afblændet/opfyldt tank
9. Ingen tanke
For koderne
A-D angives i det andet felt tankens størrelse ved en af følgende 3 koder:
1. Under 6.000 l
2. 6.000 l - 100.000 l
3. Over 100.000 l
For koderne E og F angives ikke størrelse.
I det tredie felt angives nedgravnings/installationsår.
I de følgende 2 x 3 felter kan tank nr. 2 og 3 registreres tilsvarende (bortset fra kode 9) i felterne 113-118.
Har ejendommen mere end 3 olietanke, kan det samlede antal tanke anføres i det sidste datafelt "Antal tanke på ejendommen ialt".
5.9 Afløbsforhold
Nedenstående afløbskoder ændres 15. december 2010. Der varsles ændringer for Feltnr. Byg. 31, feltnavn Afløbsforhold samt Feltnr. Gru. 10, feltnavn Afløbsforhold. Ændringerne træder i kraft den 15. december 2010. De nye afløbskoder kan ses her.
Afløbsforhold kan indberettes på både ejendommen og de enkelte bygninger.
De kodeværdier, der kan indberettes på ejendoms- og bygningsniveau, er følgende:
10. Afløb til offentligt spildevandsanlæg
11. Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg
20. Afløb til samletank
21. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand
29. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse
30. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg
31. Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet
32. Mekanisk og biologisk rensning
70. Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet
80. Anden type afløb
90. Intet afløb
Herudover kan der på ejendomsniveau registreres kode:
75. blandet afløbsforhold kode
Koderne henviser til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Der henvises til lov om miljøbeskyttelse og til Miljøministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Der er med kode 10 og 11 udelukkende tale om spildevandsanlæg, hvortil der er tilsluttet mere end én ejendom.
Hensigten med opdelingen er, at man via registret skal kunne skelne mellem spildevandsanlæg, hvor ansvaret for drift og vedligeholdelse påhviler det offentlige, dvs. kommunen, og spildevandsanlæg, hvor drift og vedligehold påhviler private.
Kode 10 indberettes for ejendomme eller bygninger, der har afløb til offentlig kloakledning tilsluttet offentligt renseanlæg.
Kode 11 indberettes for ejendomme eller bygninger, der har afløb til fælles privat kloakledning med tilslutning til fælles privat renseanlæg.
Kode 20 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der sker afledning til samletank.
Ved samletank forstås nedgravet lukket tæt beholder, der regelmæssigt tømmes for indholdet.
Kode 21 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der sker afledning fra toilet til samletank og hvor det øvrige spildevand afledes til mekanisk rensning. Afløbet af det rensede vand kan herefter foregå enten ved nedsivning, eller ved afløb til vandløb, søer eller havet.
Ved mekanisk rensning (kode 21,29,30,31,32)forstås rensning v.h.a. bundfældsningstank, herunder septiktank, trixtank eller lignende tank, hvor princippet er at spildevandet opholder sig i en tank en vis tid, så partikler kan bundfældes, hvorefter det rensede vand ledes videre enten til nedsivning eller til udløb i vandløb, søer eller havet. Bundfældningstanken tømmes regelmæssigt for bundfaldet.
Kode 29 indberettes frivilligt for ejendomme eller bygninger, hvor der efter mekanisk rensning sker afledning af spildevand til jorden f.eks. ved sivedræn med godkendelse fra kommunen eller amtet.
Kode 30 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der efter mekanisk rensning sker afledning af spildevand til jorden f.eks. ved sivedræn uden godkendelse fra kommunen eller amtet, eller hvis det er ukendt om der foreligger tilladelse.
Kode 31 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor spildevandet efter mekanisk rensning udledes direkte til vandløb, søer eller havet.
Kode 32 indberettes for ejendomme eller bygninger med biologisk rensning, typisk etableret som private lavteknologiske anlæg, såsom biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg.
Kode 70 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor afløb sker direkte til vandløb, søer eller havet uden rensning.
Kode 75 indberettes for ejendomme, hvor der er registreret forskellige afløbsforhold på de enkelte bygninger.
Der kan kun indberettes med denne kode på ejendomsniveau, hvis afløbsforholdet samtidig registreres på bygningsniveau og koderne ikke er ens på samtlige bygninger.
Specifikation af afløbsforhold på bygningsniveauet er frivillig.
De enkelte bygninger afløbsforhold udskrives på ejermeddelelsen.
Kode 80 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor de øvrige kodeværdier ikke er dækkende.
Kode 90 indberettes for ejendomme eller bygninger uden afløb og hvor afledningen af eventuelt urenset spildevand sker ved direkte nedsivning i jorden.
Der registreres alene afløb af husspildevand (toilet og køkken), medens afledning af regnvand lades ude af betragtning.
Opdelingen mellem kode 29 og 30 sker af hensyn til administration af lov om afgift på spildevand. Specifikationen er frivillig.
Hvis alt forekommende spildevand på ejendommen eller bygningen ikke afledes på samme måde, benyttes kodeværdierne i følgende prioriteringsorden:
10, 11, 20, 21, 32, 29, 30, 31, 70, 80, 90
Hvis afløbet fra toilet og køkken er forskellige, er det toiletvandets afløbsforhold, der er afgørende for valget af kode.
5.10 Boligtypekoderne i BBR (felt 308)
Boligtypekoden dannes maskinelt i stamregistret og ændringsregistret på grundlag af oplysninger om beboelsesareal, anvendelse og køkkenforhold. For nybyggeri kan koden dog indberettes manuelt til ændringsregistret.
Boligtypekoderne kan antage følgende værdier:
1. Egentlig beboelse
2. Blandet erhverv og beboelse
3. Enkeltværelse
4. Fællesbolig- eller fælles husholdning
5. Sommerbolig
Blank Andet (bl.a. institutioner og erhverv)
Herudover registreres følgende boligtypekoder kun i CPR:
6. Beboet adresse
7. Nedlagt bolig
8. Byggesag ikke afsluttet
9. Bolig uden krav om persontilmelding
E. Andet (bl.a. institutioner og erhverv).
Ad 1. Omfatter enheder med udelukkende boligareal samt eget køkken (felt 312>0, felt 313=0 og felt 320=E).
Ad 2. Omfatter enheder, der har såvel bolig- som erhvervsareal samt eget køkken (felt 312>0, felt 313>0 og felt 320=E).
Ad 3. Beboelsesenheder uden eget køkken (felt 312>0, felt 313=0 eller >0 og felt 320=F,G eller H).
Ad 4. Beboelsesenhed med anvendelseskode 160 (felt 307=160).
Ad 5. Sommer- eller fritidsbolig med anvendelseskode 510, 540 eller 590 (felt 307=510, 540, 590).
Ad 6. Adresse i CPR, hvortil der ikke findes en korresponderende adresse i BBR, f.eks. husbåde, campingvogne o.lign.
Ad 7. Persontilmelding til en bolig, der er nedlagt i BBR.
Ad 8. Persontilmelding til en bolig, der endnu ikke er fuldført i BBR.
Ad 9. Koden indberettes af folkeregistermyndigheden til CPR når kommunen er bekendt med, at der ikke kræves persontilmelding til den pågældende bolig.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis boligen benyttes som diplomatbolig, bolig for et folketingsmedlem, firmabolig o.lign. Ved indflytning i sådanne boliger blankes feltet i BBR via CPR, og BBR returnerer boligtypekoden fra felt 308 til CPR. For at lette kommunens overblik over godkendte tomme boliger udskrives en liste over disse boliger med adresse ved indflytning.
Folkeregistret indberetter boligtypekode 9 til Personregistret, som maskinelt overfører en *-markering til BBR i felt 378.
Ved persontilmelding til adresser med boligtypekoderne 5, 6, 7, 8, 9 og E vil der automatisk blive udskrevet advis på skærm til folkeregisterføreren.
5.11 Vandforsyning
Vandforsyning kan indberettes for både ejendommen og dens bygninger.
De kodeværdier, der kan indberettes til feltet er følgende:
1. Offentligt alment vandforsyningsanlæg
2. Privat alment vandforsyningsanlæg
Vandværk der forsyner 10 eller flere ejendomme.
3. Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme)
Vandværk, der forsyner 1 eller 2 ejendomme.
4. Brønd
6. Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme)
9. Ingen vandforsyning
Herudover kan der på ejendomsniveau indberettes kode:
7 Blandet vandforsyning
hvis oplysningerne samtidig registreres på bygningsniveau og koderne ikke er ens for samtlige bygninger på ejendommen.
Specifikation af vandforsyning på bygningsniveau er frivillig.
Forskellige typer vandforsyning til bygninger på samme ejendom udskrives på ejermeddelelsen.
Kommunerne fører generelt tilsyn med alle vandforsyningsanlæg af hensyn til kontrol af vandkvaliteten.
Vandforsyning fra et ikke alment vandforsyningsanlæg, hvortil der er tilsluttet fra 3 til 9 ejendomme, registreres med kode 6.
En boring er typisk et nedspulet rør, medens en brønd typisk er et cementrør, der er nedgravet.
Nærmere specifikation af tilhørsforhold til vandværk o.lign. kan ske på notatlinie 62.
Generelle bemærkninger
I BBR er der mulighed for at indberette notatlinier for hver ejendom. Der kan indberettes notatlinier på alle niveauer d.v.s. på ejendomsniveau, bygningsniveau samt enhedsniveau. Notatlinierne skal sikre en vis fleksibilitet i registreringen, således at der kan indberettes oplysninger, som ikke umiddelbart findes som egentlige BBR-data. Herudover åbner notatlinierne mulighed for, at kommunen efter eget ønske kan indberette oplysninger til brug for den kommunale administration og planlægning.
På hvert niveau findes der ialt mulighed for at indberette 99 notatlinier (01-99), som identificeres ved hjælp af et notatlinienummer på 2 cifre.
Notatlinierne findes i registret under følgende feltnumre:
Ejendom - datafelt 106
Bygning - datafelt 232
Enhed - datafelt 324
Med henblik på at BBR kan anvendes som ét samlet landsdækkende register, er der fastsat retningslinier for anvendelsen af notatlinierne nedenfor. Det bemærkes, i denne forbindelse, at kommunen i det omfang, notatlinierne anvendes til registrering af oplysninger ud over indholdet af det i afsnit 6.1.2 anførte, forud skal foretage en anmeldelse af indholdet af de registrerede oplysninger til Erhvervs- og Byggestyrelsen, jf. bestemmelserne herom i Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering.
Efter anmeldelsen af indholdet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen tildele kommunen et notatlinienummer til brug ved indberetningen. Undtaget fra anmeldelsespligten er kommunens indberetning af oplysninger til brug ved intern sagsekspedition, besigtigelse m.v. Sådan indberetning kan finde sted til notatlinierne 80-89.
6.1 Fastlæggelse af indholdet af notatlinier
Notatlinierne er systematiseret således, at de kan blive udskrevet på:
a. Meddelelse til ejeren, basiskort/stamkort samt til internt brug i kommunen
b. Basiskort/stamkort samt til internt brug i kommumen
c. Til internt brug i kommunen (kontornotat)
6.1.1. Notatliniesystemet
Af hensyn til anvendelsen af notatliniesystemet f.eks. til forskellige former for udtræk, er det vigtigt, at indberetningen foregår systematisk og i overensstemmelse med de fastlagte retningslinier. Retningslinierne er fælles for alle 3 niveauer (ejendom/bygning/enhed).
A.1. Notatlinie 01-39
Faste notatlinier, der udskrives såvel på basiskort til brug for vurderingen som på stamkort til internt brug i kommunen. Notatlinierne 01-30 samt 32 og 33 udskrives desuden på meddelelser til ejeren (afhængigt af valgt redigeringsprincip). Notatlinierne anvendes til indberetning af oplysninger, som ikke er fastlagt som egentlige BBR-data.
Det bemærkes, at oplysningerne skal indberettes i det omfang, de er nødvendige af hensyn til vurderingen.
Det nærmere indhold af notatlinierne 01-39 fremgår af afsnit 6.1.2.
A.2. Notatlinie 40-49
Notatlinier til brug for kommunen efter eget skøn. Notatlinierne udskrives både på basiskort til vurderingen og på stamkort til intern brug i kommunen.
B. Notatlinier 50-79
Diverse notatlinier til brug for kommunen. Udskrives kun på basiskort til brug for vurderingen samt på stamkort til internt brug i kommunen.
C. Notatlinie 80-89
Notatlinier til kommunens eget brug. Udskrives kun på stamkort til internt brug i kommunen. Disse notatlinier kræver ikke forudgående anmeldelse.
D. Notatlinie 90-99
Som notatlinierne 80-89. Dog kræver linierne 96-99 anmeldelse.
Notatlinie 90-95 er reserveret - se afsnit 6.1.6.
6.1.2 Indholdet af de faste notatlinier (01-39)
Notatlinie 01-03
Der indberettes bemærkninger om bebyggelsens eller enhedens art, f.eks. enfamiliehuse: "enderækkehus, halvt dobbelthus, beskyttede boliger o.s.v."
Indberetningen af avls- og driftsbygninger for landbrugsejendomme kan ske ved at skrive i "klar tekst" f.eks. vedrørende:
bygning 001: "Stald"
bygning 002: "Maskinhus"
Vælges alternativt at foretage en systematisk indberetning af specificerede oplysninger om landbrugets avls- og driftsbygninger (kostald, svinestald etc.) anvendes nedenstående kodeværdier:
11 Staldbygning uden nærmere specifikation
12 Staldbygning til kvæghold
13 Staldbygning til svinehold
14 Staldbygning til fjerkræhold
15 Bygning til anden animalsk produktion end kvæg, svin og fjerkræ
16 Ladebygning
17 Maskinhus
18 Garage, vognport
19 Drivhus
20 Silobygning
Indberetningen foretages ved at indberette den 2-cifrede kodeværdi i de to første positioner i notatlinie 03.
Notatlinie 04-10
Der indberettes om særlige bebyggelser på grunden, f.eks. "swimmingpool, mindre drivhus, åbne overdækkede terrasser, gylletanke, vindmøller m.v.
Notatlinie 11-16
Der indberettes bemærkninger om særlig indberetning af bygninger, f.eks. garage i kælder, have- og udestuer, svømmebassin i kælder m.v.
Notatlinie 17
Der indberettes bemærkninger om varmeinstallation, herunder forskellige former for alternativ energi samt kode for varmeinstallation for ejerlejligheder. Koden skal indberettes, hvor ejerlejlighedens varmeinstallation afviger fra varmeinstallationen i den bygning, hvori lejligheden er beliggende. Koden anføres i liniens 1. position jf. afsnit 5.4. Denne notatlinie anvendes også til registrering af elopvarmede helårsboliger, når den enkelte boligs varmeinstallation afviger fra bygningens, jf. afsnit 5.4.4.
Notatlinie 18
Der indberettes bemærkninger om opvarmningsmiddel, når opvarmningsmidlet for den enkelte enhed afviger fra bygningens, jf. afsnit 5.4. Se endvidere notatlinie 17.
Notatlinie 19
Supplerende identifikationer og oplysninger om tilknytningsforhold, herunder tilknytningsforhold for bolig- og erhvervsareal.
Der indberettes ejendomsnummer for lejet grund (fra ejendomsstamregistret) i liniens 6 første positioner.
Der kan endvidere indberettes arealer i kælderetager eller i tagetager, som indgår i en ejerlejligheds tinglyste areal. Der må dog ikke anføres et ciffer i 1. position.
Notatlinie 20
Der indberettes rettigheder og byrder: Bygningsfredning og bygningsbevaring.
Notatlinie 21-25
Der indberettes rettigheder og byrder vedrørende ejendom, bygning(er) eller enhed(er) iøvrigt F.eks:
bygning 002: "Kondemneret bygning"
bygning 011: "Saneringsplan tinglyst".
Notatlinie 26-30
Der indberettes bemærkninger af betydning for vurderingen f.eks:
"Dårligt vedligeholdt"., "Oliefyr udskiftet"., "15m2 uopvarmet udestue indgår i bebygget areal".
Notatlinie 31
Ombygningsarbejder i tilknytning til BBR's dataindhold, der ikke direkte ændrer det registrerede dataindhold.
Indberetningen foretages ved angivelse af en af følgende talværdier i den 1. position i notatlinien:
1 Modernisering/forbedring, hvorved bygningens brugsværdi forøges
2 Genopretning
3 Fornyelse af tekniske installationer
4 Vedligeholdelsesarbejder
Notatlinie 32
Der indberettes oplysninger om en bygnings asbestholdige ydervægs- og/eller tagdækningsmateriale.
Indberetningen foretages ved angivelse af en af følgende talværdier i den 1. position i notatlinien.
1. Asbestholdigt ydervægsmateriale
2. Asbestholdigt tagdækningsmateriale
3. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale
Det er tilstrækkeligt at indberette koderne i 1. position. Teksterne dannes automatisk på grundlag af koderne.
Notatlinie 33
Registrering vedrørende supplerende oplysninger om afløbsforhold efter kommunens eget valg.
Notatlinie 34-35
Må ikke anvendes før nærmere specifikation foreligger.
Notatlinie 36
Miljøstøtte/forbedringsstøtte.
Notatlinie 37
Må ikke anvendes før nærmere specifikation foreligger.
Notatlinie 38
Beregningsprincip for carportarealer.
Notatlinie 39
Registrering af garager, carporte og udhuse for ejendomme med mere end 500 bygninger.
6.1.3 Indholdet af notatlinierne 40-49
Notatlinie 40
Registrering af supplerende oplysninger vedrørende konstruktionsforhold, materialer o.lign.
Notatlinie 41
Registrering af oplysninger om isoleringsforhold, herunder tilskud til isolering.
Notatlinie 42
Registrering af arealer og antal, der overskrider antallet af positioner i felterne, f.eks. mere end 99 toiletter eller baderum.
Notatlinie 43
Arealafvigelser i forhold til arealdefinitioner, f.eks. fælles boligarealer, arealdifferencer mellem bebygget areal og enhedsareal ved porte, gennemkørsler, overdækkede indgange m.v.
Registrering af ovennævnte vil delvist være dækket af felt 225 "Andet areal".
Notatlinierne 44-49
Må ikke anvendes før nærmere specifikation foreligger.
6.1.4 Indholdet i notatlinierne 50-79
Notatlinie 50
Registrering af supplerende oplysninger om udlejningsforhold og leje.
Ejendomsniveau. Kode "1" er anvendt i 1. position, hvis huslejeskema er returneret uudfyldt, fordi ejeren selv benytter hele ejendommen. Hvis 2. position er blank kan kommunen anvende resten af positionerne efter eget ønske.
Bygningsniveau. For rene erhvervsbygninger er de første 7 positioner anvendt til registrering af den årlige husleje. Hvis 8. position er blank kan kommunen anvende resten af positionerne efter eget ønske.
Enhedsniveau. Kommunen kan anvende notatlinien til oplysninger om særlige forhold i forbindelse med indsamling af huslejeoplysninger, f.eks. om forpagtning.
Oplysningerne slettes maskinelt forud for den næste almindelige vurdering.
Notatlinie 51
Registrering af husleje fra boligstøtteordningen.
Notatlinierne 52-54
Må ikke anvendes før nærmere specifikation foreligger.
Notatlinie 55
Supplerende oplysninger vedrørende registrering af sikringsrum. Antal personpladser i sikringsrummet registreres i felt 236 "Antal sikringsrumspladser".
Notatlinie 56
Registrering af bebyggelsesprocent m.v. De 3 første positioner kan anvendes til registrering af bebyggelsesprocenter. Foranstillede nuller skal indberettes. Anvendes linien til registrering af bebyggelsesgrad (m³/m²) o.lign. må nummeriske størrelser ikke anføres i notatliniens 3 første positioner.
Notatlinie 57
Registrering af det etageareal, der anvendes ved bebyggelsesprocentberegningen. Etagearealet anføres i liniens første 6 positioner med foranstillede nuller.
Notatlinie 58
Registrering af det grundareal, der anvendes ved bebyggelsesprocentberegningen. Grundarealet anføres i liniens første 8 positioner med foranstillede nuller.
Notatlinie 59
Supplerende specifikation af bygningens/enhedens art/anvendelse. F.eks. hotel, pension, børnehjem, hospital, plejehjem, skole.
Notatlinierne 60-61
Registrering af energibesparende foranstaltninger.
Notatlinie 62
Registreringer vedrørende vandforhold, f.eks. planlægningsmæssige tilhørsforhold, navn på privat fællesvandværk m.v.
Notatlinie 63
Registreringer vedrørende kloakforhold, f.eks. antal m² der er betalt tilslutningsbidrag for.
Notatlinie 64
Må ikke anvendes før yderligere specifikation foreligger.
Notatlinie 65
Registrering vedrørende bygningsfredning og bygningsbevaring. Totalregistrering evt. fra centralt hold.
Notatlinie 66
Rådighedsindskrænkninger vedrørende kommune- og lokalplaner.
Notatlinie 67
Byggelinier og adgangsbegrænsning.
Notatlinie 68
Registreringer vedrørende vejforhold f.eks. offentlig/privat vej, vedligeholdelseskendelser m.v.
Notatlinie 69
Må ikke anvendes før yderligere specifikation foreligger.
Notatlinie 70
Klassifikation i henhold til oversigtsplan (lov om sanering nr. 318 af 18. juni 1969, ophævet d. 31. december 1989).
Notatlinie 71
Saneringsplan: Dato for tinglysning samt indhold.
Notatlinie 72
Kondemneringsfrist: Dato samt indhold.
Notatlinie 73
Afhjælpningsfrist: Dato og evt. indhold.
Notatlinierne 74-77
Må ikke anvendes før yderligere specifikation foreligger.
Notatlinie 78
Sammenlægning og nedlægning af lejligheder.
Notatlinie 79
Må ikke anvendes før yderligere specifikation foreligger.
6.1.5 Indholdet i notatlinierne 80-89
Disse notatlinier kan frit anvendes til kommunens egne kontornotater. Notatlinierne 80-89 er undtaget fra anmeldelsespligt.
6.1.6 Indholdet i notatlinierne 90-99
Notatlinie 90
Registrering vedrørende energiforsyning.
Notatlinie 91
Registrering vedrørende brandsikringsforhold.
Notatlinie 92
Registrering vedrørende gårdrydninger.
Notatlinie 93
Nettoarealer for samlet areal for enhedsniveauet, f.eks. tinglyst areal for ejerlejligheder.
Notatlinie 94-95
Registrering vedrørende oplysninger om skorstensfejning.
Indholdet udskrives ikke på ejermeddelelser.
Datagrundlaget overføres maskinelt fra skorstensfejermesteren via Kommunedata efter kommunens eget valg.
Notatlinierne er lukket for manuel indberetning.
Skorstensfejerdata vil kunne leveres 2 gange årligt - 1. januar og 1. juli. Første gang d. 1. januar 1995.
Notatlinie 94 indeholder overskrifter, der forklarer indholdet i notatlinie 95, hvor de egentlige data placeres.
Indholdet af notatlinierne vil fremgå således af skærmbilledet.
| Linie 94 | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Skorstene indtil | 10m | over 10 m | olie | fast brændsel | halm | andet | kw | antal røgrør |
| Linie 95 | xx | xx | xx | xx | xx | xx | xxxx | xx |
Notatlinie 96-99
Må ikke anvendes før yderligere specifikation foreligger.
Generelle bemærkninger
Kommunens arbejde med ajourføring og drift af BBR skal sikre en registrering, der korrekt og uden forsinkelser afspejler de faktiske ændringer, der sker i bygnings- og boligforholdene.
Bestemmelser herom er fastlagt i Boligministeriets cirkulære af 11. februar 1986 om BBR's ajourføring og drift.
En tidstro og korrekt registrering er af væsentlig betydning for, at de enkelte forvaltningsområder i kommunen kan få fuldt udbytte af registreringen til sagsbehandling, planlægningsvirksomhed m.v. og at registreringen kan indgå i opgaveløsningen hos andre offentlige myndigheder, organisationer m.v..
Tilvejebringelse af oplysninger til brug for ajourføring af BBR forudsætter et snævert samarbejde mellem forskellige forvaltningsgrene i kommunen, herunder den ansvarlige forvaltning for tildeling af husnr.
Tilgang i form af nye bygninger, bolig- og erhvervsenheder ajourføres som led i den sagsbehandling, som foregår i den tekniske forvaltning, ligesom en ajourføring af identifikationerne i registret forudsætter et snævert samarbejde med folkeregistret og ejendomsskattekontoret. Derudover kan peges på de muligheder for ajourføring af BBR-oplysninger, som sagsbehandling af støttetilsagn til almennyttige boliger, andelsboliger, lette kollektivboliger m.v..
Da registrets væsentligste ajourføringskilde opstår i forbindelse med byggesagsbehandling og anmeldelser af byggeri, må kommunen påse, at der til stadighed er etableret et tæt og præcist defineret samarbejde mellem den tekniske forvaltning og den ansvarlige for arbejdet med registret - BBR-registerføreren - i det omfang, registreringen ikke allerede finder sted i teknisk forvaltnings regi.
Det skal understreges, at det ved byggesagsbehandlingen skal påses, at bygningerne placeres på rette matrikelnummer.
Det er ved Bekendtgørelse nr. 1028 af 12 december 2002 om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR) pålagt ejere af ejendomme, bygninger og bolig- eller erhvervsenheder, at medvirke ved ajourføring af registrets indhold. Kommunen kan efter eget skøn anmode ejerne om f.eks. i forbindelse med udsendelse af BBR-ejermeddelelser, at medvirke til revision af registreringen.
7.1 Ajourføring af delregistrene (ændringsregistret, stamregistret og historisk register)
Til BBR-ændringsregister indberettes oplysninger fra verserende byggesager om nybyggeri, til- eller ombygninger eller nedrivninger. Ændringsoplysninger fra disse byggesager indgår i BBR-ændringsregister fra byggetilladelses- eller anmeldelsestidspunktet og til og med sagernes afslutning med fuldførelse, ibrugtagningstilladelse eller faktisk nedrivning.
Til BBR-stamregister indberettes oplysninger om de ændringer , der ikke fremkommer i forbindelse med en byggesag. Til BBR-stamregister overføres endvidere oplysninger fra BBR-ændringsregister, når byggesagen afsluttes.
BBR-ændringsregistret (CS) indeholder således oplysninger om de verserende byggesager, mens BBR-stamregistret (CR) altid vil indeholde oplysninger om den faktiske bestand af ejendomme, bygninger og bolig- og erhvervsenheder.
I BBR-historisk register (CH) foretages en maskinel registrering af samtlige de ændringsoplysninger, som har ajourført BBR-stamregistret såvel ved direkte indberetning som ved overførsel fra BBR-ændringsregistret. Til BBR-historisk register kan der således ikke foretages indberetninger.
Ved indberetninger til det samlede BBR-system, d.v.s. til BBR-ændringsregister og BBR-stamregister, skal det påses, at indberetningerne foretages med korrekt brug af rettelseskoder og sagstyper, da disse benyttes ved styringen af forholdet mellem BBR-ændringsregister og BBR-stamregister og derved danner grundlaget for selve ajourføringen af såvel ændringsregistret som stamregistret. De har endvidere betydning for ajourføring af BBR-historiske register og udtagelsen af ejendomme til vurdering.
De nærmere retningslinier for den korrekte brug af disse oplysninger er behandlet i afsnit 7.3 og 7.4.
7.1.1 Oplysninger, der indberettes til BBR-ændringsregister
Alle verserende byggesager vedrørende nybyggeri, til- og ombygninger eller nedrivninger indberettes til BBR-ændringsregister.
Undtaget herfra er visse byggearbejder, der i medfør af Bygningsreglementet og Småhusreglementet kan udføres uden forudgående byggesagsbehandling eller anmeldelse.
Det afgørende for, om oplysningerne skal indberettes til BBR-ændringsregister, vil således være, om byggearbejdet kræver byggesagsbehandling eller anmeldelse. Såfremt dette er tilfældet, modtager BBRmyndigheden de nødvendige oplysninger fra bygningsmyndigheden og sørger herefter for, at disse indberettes til BBR-ændringsregister.
Nogle byggesager vedrører oplysninger, der ikke registeres i bygnings- og boligregisteret. Byggetilladelser til f.eks opsætning af facadeskilte, automater, udhængsskabe eller lignende skal derfor ikke indberettes til BBR.
Man skal dog være opmærksom på, at visse typer byggesager, f. eks. i forbindelse med bygningsrenovering, ikke berører BBR's dataindhold, men alligevel skal registres i notatlinie 31 af hensyn til betydningen for vurderingen af fast ejendom.
I praksis kan det forekomme, at et nybyggeri, en til- eller ombygning eller en nedrivning, der efter byggeloven burde have været undergivet byggesagsbehandling, konstateres udført uden iagttagelse af byggelovens regler.
Konstateres sådanne forhold efter byggearbejdets endelige afslutning, indberettes oplysningerne til ændringsregistret med den aktuelle dato som byggesagsdato og de faktiske datoer for påbegyndelse og fuldførelse.
Man bør dog forinden en sådan indberetning sikre sig, at de berørte forvaltninger orienteres herom.
Når der på en bygning verserer flere byggesager, skal disse indberettes til ændringsregistret i takt med, at der sker anmeldelse eller gives byggetilladelse eller nedrivningstilladelse.
7.1.2. Oplysninger, der indberettes til BBR-stamregister
Faktisk udførte ændringer, der ikke efter byggeloven har krævet byggesagsbehandling, indberettes til BBRstamregister.
Det afgørende for indberetningen til BBR-stamregister er således, at byggearbejdet eller ændringerne ikke kræver byggesagsbehandling.
7.2 Identifikationsgrundlaget
Ved indberetning til såvel BBR-ændringsregister som BBR-stamregister skal anføres entydig identifikation.
I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal bygningsmyndigheden påse, at den nødvendige identifikation er tildelt.
1. Ejendomsnummer tildeles og meddeles fra ejendomsskattekontoret
Ejendomsnummer skal også tildeles i tilfælde, hvor ændringen ikke er endeligt udført, f.eks. ved udstykningssager, der er under behandling i Erhvervs- og Byggestyrelsen og derfor ikke er endeligt approberet.
2. Bygningsnummer tildeles som en fortløbende nummerering af en ejendoms bygninger
3. Byggesagsdato (dato for anmeldelse, byggetilladelse eller nedrivningstilladelse) skal benyttes som supplerende identifikation
4. Litra anvendes, hvis der verserer flere byggesager med samme byggesagsdato på samme bygning
Byggesagsdatoen samt eventuelt litra indgår i bygningens identifikation i ændringsregistret, men ikke i stamregistret. Ved alle indberetninger til ændringsregistret skal byggesagsdatoen samt evt. litra derfor anføres.
Byggesagsdatoen tjener både som identifikation, og som egentligt dataindhold til brug for byggestatistik m.v..
5. Vejkode tildeles af folkeregistret. Vejkoden skal forlods tildeles i de tilfælde - f.eks. ved nyudstykninger, hvor navngivning af vejen ikke foreligger på indberetningstidspunktet.
6. Husnummer (eventuelt husbogstav) tildeles af teknisk forvaltning i overensstemmelse med de retningslinier, der er nævnt i punkterne 19 - 21 i etableringscirkulæret af 6. januar 1977 samt i henhold til § 110 i lov om offentlige veje og § 63a i lov om private fællesveje.
Ved ejerens foranstaltning og for dennes regning skal ejendommen forsynes med husnummer ved skiltning.
7. Etagebetegnelse/sidebetegnelse tildeles af ejeren senest samtidig med meddelelse af ibrugtagningstilladelse i overenesstemmelse med de retningslinier, der er nævnt i §§ 2 - 3 i bekendtgørelsen om ejeres oplysningspligt til BBR.
7.3 Brug af rettelseskode
Rettelseskoden angiver, hvilken maskinel behandling de indberettede oplysninger underkastes i systemet.
Rettelseskode skal anføres ved enhver indberetning til bygnings- og boligregistersystemet.
Det samlede bygnings- og boligregistersystem indeholder følgende 5 rettelseskoder:
1. Oprettelse
2. Tilføjelse/ændring
3. Sletning
4. Fejlrettelse
5. Identifikationsændring
Rettelseskoderne skal benyttes på samtlige niveauer. (dvs. ejendoms-, bygnings- og enhedsniveau.)
7.3 Brug af rettelseskode
Rettelseskoden angiver, hvilken maskinel behandling de indberettede oplysninger underkastes i systemet.
Rettelseskode skal anføres ved enhver indberetning til bygnings- og boligregistersystemet.
Det samlede bygnings- og boligregistersystem indeholder følgende 5 rettelseskoder:
1. Oprettelse
2. Tilføjelse/ændring
3. Sletning
4. Fejlrettelse
5. Identifikationsændring
Rettelseskoderne skal benyttes på samtlige niveauer. (dvs. ejendoms-, bygnings- og enhedsniveau.)
7.3.1 Brug af rettelseskode 1 "oprettelse"
Rettelseskode 1 benyttes, når der skal oprettes en identifikation (med tilhørende dataindhold), som ikke findes i det pågældende register i forvejen.
Ved oprettelse af nye identifikationer leveres rettelseskoden automatisk af Kommunedatas terminalsystem.
Rettelseskode 1 benyttes således ved den første indberetning af en byggesag i forbindelse med meddelelse af byggetilladelse eller anmeldelse af byggearbejder (herunder nedrivning). Ændringsregistret vil nemlig aldrig indeholde oplysninger om en ejendom, bygning eller enhed, førend der verserer en byggesag. Indberetning på byggetilladelsestidspunktet af f.eks. en tilbygning til en eksisterende bygning skal derfor indberettes til BBR-ændringsregistret med rettelseskode 1.
7.3.2 Brug af rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring"
Rettelseskode 2 benyttes, når der skal foretages tilføjelser eller ændringer af dataindhold på en identifikation, som er oprettet i det pågældende register.
Rettelseskode 2 benyttes således ved efterfølgende indberetninger til BBR-ændringsregistret af faserne i byggesagen, f.eks. ved indberetning af dato for påbegyndelse af byggearbejdet, dato for ibrugtagningstilladelse, dato for fuldførelse eller dato for henlæggelse af byggesagen.
Ændres byggesagen undervejs, indberettes ændringerne ligeledes til BBR-ændringsregistret med rettelseskode 2.
Sker der ændringer til en eksisterende bygning i BBR-stamregistret uden byggesagsbehandling, indberettes ændringen til stamregistret med rettelseskode 2. Rettelseskode 2 må kun anvendes ved ændringer af de faktiske forhold.
7.3.3 Brug af rettelseskode 3
Rettelseskode 3 benyttes, når en oprettet identifikation (med tilhørende dataindhold) samt underliggende niveauer i det pågældende register ønskes slettet.
Rettelseskode 3 benyttes således, når en oprettet identifikation i BBR-ændringsregisteret skal slettes.
Hvis f.eks.en bygning er nedbrændt, slettes den i BBR-stamregistret ved brug af rettelseskode 3.
7.3.4 Brug af rettelseskode 4 "fejlrettelse"
Rettelseskode 4 kan kun benyttes i de tilfælde, hvor der er tale om egentlige fejlrettelser af allerede registreret dataindhold. Koden må således ikke benyttes, når der indtræder nye ændringer i de faktiske forhold.
Har de maskinelle kontrolprocedurer medført udskrift af advis på fejllister, bliver der ved den fornyede indberetning tale om en sædvanlig fejlrettelse.
Rekvisition af BBR-ejermeddelelse sker altid ved anvendelse af rettelseskode 4 og sagstype 4.
7.3.5 Brug af rettelseskode 5 "identifikationsændring"
Rettelseskode 5 benyttes ved ændring af en identifikation i det pågældende register.
I lighed med rettelseskode 1 leveres også rettelseskode 5 automatisk af Kommunedatas terminalsystem.
Skal der samtidig med ændring af en identifikation ske ændringer i dataindholdet i øvrigt, skal disse ændringer indberettes særskilt ved brug af den af de øvrige rettelseskoder, som passer på situationen.
Skal samme identifikation ændres såvel i BBR-ændringsregistret som i BBR-stamregistret, skal indberetninger af identifikationsændringer ske ved brug af rettelseskode 5.
Identifikationsændringer indberettes altid med rettelseskode 5, uanset om der er tale om et faktisk identifikationsskift, eller om der er tale om en fejlregistrering.
7.4 Brug af sagstype (felterne 190, 290 og 390 "byggearbejdets eller ændringens art")
Sagstypen angiver arten af den byggesag, der bliver udført eller arten af den ændring, der faktisk er gennemført.
Sagstype skal anføres ved enhver indberetning til BBR-stamregister og ved den første indberetning til BBR-ændringsregister.
7.4.1 Indberetning af sagstype til BBR-ændringsregister
Ved indberetning af sagstyper til BBR-ændringsregister for bygninger (felt 290) skal en af følgende kodeværdier benyttes:
1. Nybyggeri
2. Til/ombygning
3. Nedrivning
Ved indberetning af sagstyper til BBR-ændringsregister på enhedsniveau (felt 390) kan følgende kodeværdier benyttes:
1. Tilgang (ved nybyggeri eller tilbygning)
2. Til/ombygning (herunder anvendelsesskift)
3. Nedrivning
Ovennævnte sagstyper skal kun indberettes i forbindelse med den første indberetning til BBR-ændringsregister.
Ved meddelelse af byggetilladelse til et enfamiliehus indberettes således sagstypen 1 for "nybyggeri" (felt 290). Når datoen for påbegyndelsen af byggearbejde indberettes, skal sagstypen altså ikke indberettes påny.
Indberetning af sagstype til felt 290 på bygningsniveau er tilstrækkeligt, når enhederne i en bygning er undergivet samme byggearbejder eller ændring som bygningsniveauet.
7.4.2 Indberetning af sagstype til BBR-stamregister
Ved indberetning af sagstyper til BBR-stamregister på ejendomsniveau (felt 190) skal en af følgende kodeværdier benyttes:
4. Fejlrettelse
5. Ændring uden byggesagsbehandling
Ved indberetning af sagstyper til BBR-stamregister på bygnings- og enhedsniveau (felt 290) skal en af følgende kodeværdier benyttes:
4. Fejlrettelse
5. Ændring uden byggesagsbehandling
6. Opdeling
7. Sammenlægning
Ved enhver indberetning til BBR-stamregistret skal sagstypen anføres.
Dog benyttes sagstyperne 6 og 7 fortrinsvis på enhedsniveau (sammen med rettelseskoderne 1 og 3).
Ved sammenlægninger og opdelinger kan der vise sig behov for tillige at ændre bygningens anvendelse (felt 203) samt bygningens areal til beboelse (felt 217) og erhverv (felt 218). I dette tilfælde benyttes sagstype 6 eller 7 på bygningsniveau sammen med rettelseskode 2.
Sagstype 4. Fejlrettelse benyttes, når der er konstateret en uoverensstemmelse mellem det registrerede dataindhold og de faktiske forhold om ejendommen, bygningen eller enheden.
Sagstype 5. Ændring uden byggesagsbehandling benyttes i de tilfælde, hvor en ændring af bygnings- og boligbestanden i BBR-stamregisteret konstateres udført, og hvor ændringen ikke efter byggeloven har krævet byggesagsbehandling, f.eks anvendes sagstype 5 ved udstykning af en ejendom til ejerlejligheder.
Sagstype 5 medfører udskrivning af ejermeddelelse og udtagelse til årsomvurdering.
Sagstype 6 og 7 benyttes i forbindelse med opdeling og sammenlægning af bolig- og erhvervsenheder.
I kommuner, hvor der er truffet beslutning om, at boligreguleringsloven skal gælde, skal der gives tilladelse til nedlægning og oprettelse af boliger, i form af en nedlægningstilladelse.
BBR-registerføreren må søge oplyst om en sådan beslutning er truffet i kommunen.
Foretages der fysiske ændringer af bygningskonstruktioner (f.eks. nedrivning af bærende skillevægge), installationer m.v. skal der til ændringen gives anmeldelse, byggetilladelse i medfør af byggeloven.
I de tilfælde, hvor en opdeling/sammenlægning ikke kræver nedlægningstilladelse, skal der indberettes til stamregisteret, så snart ændringen er gennemført, og dette er kommet til kommunens kendskab, f.eks. ved henvendelse fra ejeren eller via ændring i persontilmelding til CPR eller ved samkøring mellem BBR og CPR. Ændringen skal senest indberettes samtidig med indberetning af eventuel byggetilladelse til ændringsregistret.
Hvis der kræves nedlægningstilladelse, og hvis tilladelsen er givet under forudsætning af, at de lejligheder, der ønskes nedlagt, er fraflyttet, kan der indberettes til stamregister, når tilladelsen er givet.
Gives der derimod en nedlægningstilladelse, der først træder i kraft ved førstkommende fraflytning, må der ikke indberettes til stamregister, idet dette register skal afspejle de faktiske forhold. Oplysningen kan evt. registreres supplerende i en notatlinie. Indberetning af selve nedlæggelsen til stamregistret må tidligst ske, når lejligheden fraflyttes - senest i forbindelse med en eventuel byggetilladelse. Ved fraflytning bør registerføreren dog sikre sig, at tilladelsen fortsat ønskes benyttet, inden der indberettes til BBR-stamregister.
Konstateres det, f.eks. ved samkøring mellem BBR og CPR, at der på et tidligere tidspunkt faktisk er foretaget sammenlægning/opdeling, uden at kommunen er gjort bekendt hermed, skal indberetning alligevel foretages med kode 6 eller 7. Konstateres det imidlertid, at der i stamregistret (på grund af en fejl) er registreret for mange eller for få enheder, skal indberetning ske som en fejlrettelse (sagstype 4). Dette gælder tillige, hvis det vurderes, at en ændring er foretaget tidligere end sidste kalenderår.
Man bør dog samtidig orientere de berørte forvaltninger herom.
Sagstype 6 og 7 medfører udskrivning af ejermeddelelse og udtagelse til årsomvurdering.
7.5 Indberetning af dataindhold
Indberetning af dataindhold i øvrigt sker efter forskellige principper, afhængig af om indberetningen foretages til BBR-ændringsregister eller til BBR-stamregister.
7.5.1 Indberetning af dataindhold til BBR-ændringsregister
Førstegangsindberetning.
Til ændringsregistret skal kun indberettes forhold vedrørende den verserende byggesag. Ved nybyggeri indberettes således alle relevante data.
Det skal ved byggesagsbehandlingen endvidere sikres at bygningerne placeres på rette matrikelnummer.
Ved om- og tilbygninger indberettes kun de data, der medfører ændringer i forhold til de registrerede oplysninger om den eksisterende bygning.
Ved nedrivninger indberettes kun oplysninger om de dele af bygningen eller enheden, der nedrives, hvis nedrivningen ikke er total.
Når en til- eller ombygning medfører, at en bygnings eller en enheds areal bliver større, når antallet af værelser stiger og i tilsvarende tilfælde, skal således kun forøgelsen indberettes.
F.eks. indberettes 1 toilet, hvor en tilbygning til et enfamiliehus medfører, at huset udstyres med et ekstra gæstetoilet, idet det eksisterende toilet i forvejen er registreret i stamregistret.
De datafelter, der ikke indeholder areal- eller antalsangivelser, udfyldes alene på grundlag af byggesagen - dvs. det er den nye kodeværdi, der indberettes, og ikke ændringen i forhold til tidligere kodeværdi.
F.eks. indberettes metalplader, når der til en eksisterende stråtækt ejendom foretages en tilbygning med tag af metalplader.
Efterfølgende indberetninger.
Når en fejlagtig oplysning er blevet indberettet til BBR-ændringsregister, eller når en oplysning i ændringsregistret bliver forkert, f.eks. fordi byggesagen får et andet forløb end planlagt, indberettes den korrekte oplysning.
Specielt om felt 286 "færdiggjort bygningsareal siden sidste ajourføring".
Felt 286 anvendes kun i forbindelse med felt 284 "dato for seneste delvise ibrugtagningstilladelse", og der indberettes det areal, som er færdiggjort i forbindelse med den sidst udstedte delvise ibrugtagningstilladelse. Dette areal overføres maskinelt til felt 296 "foreløbigt færdiggjort bygningsareal", således at felt 296 udgør summen af indberettet areal til felt 286.
For at undgå, at en fejlrettelse til felt 286 skal bevirke en forkert opsummering i felt 296, skal rettelse af indberettet areal i felt 286 altid ske ved indberetning af forøgelsen eller formindskelsen af arealet.
Er det færdiggjorte bygningsareal således oprindeligt indberettet til BBR-ændringsregister med 225m2, og det viser sig, at den delvise ibrugtagningstilladelse omfattede et arel på 250 m2, skal felt 286 rettes ved indberetning af 25 m2. Viser det sig, at den delvise ibrugtagningtilladelse kun omfattede et areal på 200 m2, skal felt 286 rettes ved indberetning af -25 m2.
Dette princip gælder altså kun ved korrektioner til felt 286.
7.5.2 Indberetning af dataindhold til BBR-stamregister
Indberetning af dataindhold til BBR-stamregister sker med det konkrete dataindhold, som stamregistret skal udvise efter ajourføringen.
7.6 Eksempler på indberetninger til BBR-ændringsregister
Eksempler på indberetninger til BBR-ændringsregister af forskelligebyggesager og faserne i byggesager
Ajourføring af bygnings- og boligregistret med oplysninger om nybyggeri, til/ombygninger og nedrivninger knyttes til de naturlige faser i byggesagsbehandlingen, d.v.s. først og fremmest meddelelse af byggetilladelse, anmeldelse af byggearbejde, konstatering af påbegyndelse af byggearbejdet samt dato for fuldførelse, udstedelse af hel eller delvis ibrugtagningstilladelse og endelig for nedrivningssager, anmeldelse af nedrivning, samt dato for gennemført nedrivning.
Der sondres mellem flg. typer af byggearbejder:
1. Byggearbejder vedrørende småhuse, der skal søges byggetilladelse til.
Nybyggeri og tilbygning vedrørende småhuse. Det vil sige byggearbejder omfattet af bestemmelserne om byggetilladelse i Bygningsreglement for Småhuse: stuehuse, fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse (lodret adskillelse mellem enhederne), sommerhuse samt garager, carporte og udhuse hvis areal er større end 50 m².
2. Byggearbejder vedrørende småhuse, der kun skal anmeldes.
Byggearbejder omfattet af bestemmelser om anmeldelsespligt i Bygningsreglementet for småhuse: Garager, carporte og udhuse, hvis areal er højst 50 m2 samt nedrivning af bygninger med én bolig til helårsbeboelse.
3. Byggearbejder, der skal søges tilladelse til efter Bygningsreglementet: Nybyggeri, ombygning og tilbygning vedrørende bygninger, der ikke er omfattet af Småhusreglementet og som ikke efter Bygningsreglementet kan gennemføres efter anmeldelse.
4. Byggearbejder, der efter Bygningsreglementet kan igangsættes efter anmeldelse og hvor kommunalbestyrelsen har en frist på 2 uger til at gøre indsigelse:
- Avls- og driftsbygninger ved landbrugs-, skov brugs- og gartneriejendomme
5. Byggearbejder, der efter Bygningsreglementet kan igangsættes efter anmeldelse og hvor kommunalbestyrelsen har en frist på 4 uger til at gøre indsigelse:
- Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst 50 m2,
- tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygninger højst er 50 m2,
- enkeltstående ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, der alene vedrører en enkelt boligenhed eller en enkelt erhvervsenhed på højest 150 m2. Den enkeltstående ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af arealet samt nedrivning af bebyggelser.
I det følgende beskrives, hvilke data der skal være indberettet til BBR-ændringsregister ved de enkelte faser i byggesagen. Hele afsnit 7.6 omhandler således kun indberetninger til ændringsregistret (CS) af sagstyperne 1. "Nybyggeri", 2. "Til/ombygninger" og 3. "Nedrivninger".
7.6.1. Indberetning af data ved meddelelse af byggetilladelse til et nybyggeri
Ved meddelelse af byggetilladelse til et nybyggeri, skal den første indberetning til BBR-ændringsregister foretages.
Indberetningen sker ved angivelse af entydig identifikation, angivelse af rettelseskode 1. "Oprettelse" og med angivelse af sagstype 1. "Nybyggeri". Indberetningen sker altid byggesag for byggesag.
Endvidere indberettes samtlige de oplysninger, der skal registreres i det samlede registersystem på ejendoms-, bygnings- og enhedsniveau, herunder byggesagsdato samt om byggeriet opføres med offentlig støtte.
Denne hovedregel kan imidlertid ikke følges fuldt ud ved byggetilladelse til opførelse af et nybyggeri med flere bolig- og erhvervsenheder efter Bygningsreglementet. Dette hænger sammen med, at ejeren ved bygninger med flere enheder ifølge § 3 i bekendtgørelsen om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregisteret først er forpligtet til at fastsætte etage- eller sidebetegnelser, når der meddeles ibrugtagningstilladelse til byggeriet.
Ved meddelelse af byggetilladelse til et nybyggeri med flere bolig- eller erhvervsenheder kræves således kun indberetning af samtlige oplysninger, der skal registreres i det samlede registersystem på ejendoms- og bygningsniveau.
Det anbefales, at kommunen på så tidligt et tidspunkt som muligt orienterer ejeren om retningslinierne for tildeling af etage- og sidebetegnelser, således at disse kan foreligge på et tidligt tidspunkt under byggesagen. Herved skabes mulighed for, at oplysningerne på enhedsniveau kan indberettes samtidig med oplysningerne på ejendoms- og bygningsniveau.
Opmærksomheden henledes på, at registrering på enhedsniveau ikke er krævet for bygninger, der udelukkende indeholder erhvervsareal. Tilsvarende gælder for bygninger, hvor det samlede areal af beboelsesenhederne udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, idet det for sådanne bygninger alene er krævet, at enhedsniveauet registreres for enheder, der anvendes helt eller delvist til beboelse.
Godkender bygningsmyndigheden ændringer, efter at byggetilladelse er udstedt, skal disse ændringer meddeles BBR-registerføreren, for såvidt disse er af betydning for registerindholdet.
Dato for meddelelse af byggetilladelse til byggeriet skal dog ikke korrigeres, med mindre der udstedes en ny byggetilladelse. Hvor en byggetilladelse omfatter tilladelse til opførelse af flere bygninger, skal bygningsmyndigheden meddele oplysninger for hver enkelt bygning til registerføreren. Oplysningerne indberettes og indgår i det først kommende udtræk af registeroplysninger til bl.a. Danmarks Statistiks konjunkturbelysende byggestatistik.
Den dato, der registreres, skal altid være byggesagsdatoen, som afhængig af byggesagskoden og sagstypen, maskinelt overføres til dato for anmeldelse, dato for byggetilladelse eller dato for anmeldelse af nedrivning.
7.6.2 Indberetning af data ved meddelelse af byggetilladelse til en tilbygning
Ved meddelelse af byggetilladelse til en tilbygning skal den første indberetning til BBR-ændringsregister foretages.
Indberetningen sker ved angivelse af entydig identifikation, med angivelse af rettelseskode 1 "oprettelse" og med angivelse af sagstype 2 "til/ ombygning". Indberetningen sker altid byggesag for byggesag.
Samtidig indberettes samtlige de oplysninger, der vedrører tilbygningen, og som skal indgå som registreringsgrundlag i bygnings- og boligregisteret, herunder byggesagsdato.
Gives der således byggetilladelse til en tilbygning på 55 m2 med ydervægsmateriale af letbeton og tagdækningsmateriale af tagpap til en eksisterende bygning på 110 m2 opført af mursten med tegltag, indberettes således kun oplysninger om tilbygningen, nemlig 55 m2, ydervægsmateriale af letbeton og tagdækningsmateriale af tagpap.
Supplerende oplysning om bygningsmateriale kan iøvrigt gives i notatlinie af hensyn til vurdering.
For så vidt angår tilbygninger, som omfatter flere enheder, rene erhvervsbygninger eller beboelsesenheder, der udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, finder tilsvarende regler anvendelse.
7.6.3 Indberetning af data ved meddelelse af byggetilladelse til et ombygningsarbejde
For ombygninger og andre forandringer omfattet af Småhusreglementet, hvor der ikke sker en udvidelse af arealet, tilgår der ikke kommunen oplysninger i form af ansøgninger om byggetilladelse, anmeldelse o.lign.
Ved meddelelse af byggetilladelse til et ombygningsarbejde i medfør af Bygningsreglementet skal den første indberetning til BBR-ændringsregister foretages.
Indberetningen sker ved angivelse af entydig identifikation, med angivelse af rettelseskode 1 "oprettelse" og med angivelse af sagstype 2 "til/ombygning". Indberetningen sker altid byggesag for byggesag.
Samtidig indberettes samtlige de ændringsoplysninger, som ombygningen medfører, og som skal indgå som registreringsgrundlag i bygnings- og boligregisteret, herunder byggesagsdatoen.
Medfører ombygningsarbejdet ikke ændringer af det registrerede dataindhold, indberettes arbejdets art til notatlinie 31 af hensyn til vurderingen af fast ejendom.
Med hensyn til ombygningsarbejder, der medfører opdeling eller sammenlægning af bolig- eller erhvervsenheder henvises til det følgende afsnit.
7.6.4 Indberetning af sammenlægninger og opdelinger
Såvel en sammenlægning som en opdeling af bolig- eller erhvervsenheder indberettes ved 2 forskellige transaktioner til stamregister:
Ved den ene transaktion slettes alle de eksisterende bolig- eller erhvervsenheder, der er omfattet af ændringen med de nye identifikationer.
Ved den anden transaktion oprettes alle de enheder, der er resultatet af ændringen med de nye identifikationer.
Opdeling af enheder
For opdeling (af f.eks. 1 boligenhed til 2) slettes (1 bolig) med rettelseskode 3 og sagstype 6, og der oprettes (2 boligenheder) med rettelseskode 1 og sagstype 6. De nye enheder oprettes med det dataindhold (antal værelser, areal m.v.), der er gældende efter opdelingen.
Sammenlægning af enheder.
For sammenlægninger (af 3 boligenheder til 2) slettes tilsvarende (3 boligenheder) med rettelseskode 3 og sagstype 7, og der oprettes (2 boligenheder med nyt dataindhold) med rettelseskode 1 og sagstype 7.
Resulterer en ændring af boligenhedernes størrelse ikke i en ændring i antallet af boliger (hvis f.eks. 1 stor og 1 lille bolig sammenlægges til 2 lige store) opfattes ændringen som en sammenlægning.
Identifikationsændringer ved opdeling/sammenlægning
Det kan forekomme, at sammenlægning/opdeling tillige medfører ændrede identifikationer for nabo-enheder, der ikke i sig selv er omfattet af sammenlægningen/opdelingen. Sådanne indirekte ændringer indberettes til stamregistret med identifikationsændring. (sagstype 5 og rettelseskode 5).
Byggesager ved opdeling/sammenlægning
Byggesager/nedrivningssager i forbindelse med tilladelse til opdelinger/sammenlægninger indberettes efterfølgende (eller samtidig) til ændringsregistret.
Ved indberetning til ændringsregisteret tages der udgangspunkt i stamregisterets dataindhold efter at der er indberettet opdeling/sammenlægning til stamregisteret.
Hvis f.eks. sammenlægning af 2 2-værelses lejligheder til 1 4-værelses lejlighed kræver byggesagsbehandling, indberettes byggesagen vedrørende den ene nye lejlighed til ændringsregistret. Denne byggesag kan eventuelt være uden egentlig dataindhold, hvis byggearbejdet alene omfatter etablering af dørforbindelse mellem de to tidligere lejligheder.
Oftest vil byggesagen imidlertid resultere i ændringer for den nye lejlighed (f.eks. at den 4-værelses lejlighed ændres til en 3-værelses ved nedrivning af skillevæg).
Ændret anvendelse af enheder
Ændrer en enhed anvendelse i forbindelse med en byggesag indberettes den i ændringsregistret som ombygning (sagstype 2).
Sker anvendelsesskiftet uden byggesagsbehandling, skal der i stedet indberettes til stamregistret med sagstype 5. Sker der anvendelsesskift i forbindelse med en sammenlægning/opdeling uden efterfølgende byggesag indberettes ændringen dog ved at anføre den nye anvendelse i den indberetning til stamregistret, der opretter de nye enheder (sagstype 6 eller 7, rettelseskode 1).
Eksempler på indberetning af sammenlægninger og opdelinger
a. Sammenlægning af 2 x 3 lejligheder til 2 x 2
| Stamregister | Sagstype | Rettelseskode | Dataindhold |
|---|---|---|---|
| ST.TV,ST.MF, ST.TH,1.TV,1.MF og 1.TH. | 7 | 3 | |
| ST.TV,ST.TH. 1.TV og 1.TH. | 7 | 1 | 75m2 |
Herefter kan der eventuelt til ændringsregistret indberettes byggesag for ST.TV, ST.TH, 1.TV. og 1.TH.
b. Opdeling af 1 lejlighed i 2
| Stamregister | Sagstype | Rettelseskode |
|---|---|---|
| 1. | 6 | 3 |
| 1.TV, 1.TH | 6 | 1 |
c. Sammenlægning af 2 lejligheder til 1
| Stamregister | Sagstype | Rettelseskode | Ny ident |
|---|---|---|---|
| 1.3, 1.4 | 7 | 3 | |
| 1.TH | 7 | 1 | |
| 1.1, 1.2 | 5 | 5 | 1.TV,1MF |
Det bemærkes, at 1.1 og 1.2 alene ændrer identifikation ved sammenlægning
af 1.3 og 1.4. Identifikationsændringen indberettes i een transaktion. (5,5)
d. Lodret sammenlægning af 2 lejligheder til 1
| Stamregister | Sagstype | Rettelseskode | Ny ident |
|---|---|---|---|
| ST.TH, 1.TH | 7 | 3 | |
| ST.TH | 7 | 1 | |
| 1.TV | 5 | 5 | 1. (sal) |
Det bemærkes, at den nye enhed enten kan benævnes ST.TH eller 1.TH afhængig af, hvor indgangsdøren findes.
e. Kombineret sammenlægning og delvis nedrivning
| Stamregister | Sagstype | Rettelseskode | Dataindhold |
|---|---|---|---|
| 1.TV, 1MF, 1.TH, ST.1, ST.2, ST.3 og ST.4 | 7 | 3 | |
| ST.TV,1.TV,1.TH | 7 | 1 | 75m2 |
| ST. TH. | 7 | 1 | 105m2 |
Det bemærkes, at ST.TH. indberettes med dataindhold, som gældende efter sammenlægning men inden den delvise nedrivning, d.v.s. 75 + 30 = 105 m2.
| Ændringsreg | Sagstypekode | Rettelseskode | Dataindhold |
|---|---|---|---|
| ST.TH | 3 | 1 (delvis nedrivning) | -30m2 |
f. Kombineret sammenlægning og tilbygning
| Stamregister | Sagstype | Rettelseskode | Dataindhold |
|---|---|---|---|
| ST.TV, ST.TH, 1.TV,1.TH | 7 | 3 | |
| ST.TV, 1.TV | 7 | 1 | 75m2 |
| ST.TH, 1.TH | 7 | 1 | 25m2 |
| Ændringsreg | Sagstype | Rettelseskode | Dataindhold |
| ST.TH,1.TH | 2 | 1 (tilbygning) | +50m2 |
7.6.5 Indberetning af data ved påbegyndelse af byggearbejder
Når byggearbejdet vedrørende en nybygning til- eller ombygning er påbegyndt, skal den næste indberetning til BBR-ændringsregister foretages.
Indberetningen foretages ved angivelse af entydig identifikation for den påbegyndte del samt med angivelse af rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring".
Felt 282 "dato for påbegyndelse af byggeri" skal altid indberettes.
Hvis byggesagskoden er 2, 4 eller 5 (anmeldelse) dannes dato for påbegyndelse maskinelt som byggesagsdatoen. Denne dato kan korrigeres, såfremt BBRregisterføreren konstaterer, at den faktiske påbegyndelse ikke svarer hertil.
Felt 282 må ikke indberettes, hvis byggesagen vedrører en nedrivning (felt 290=3).
Indberetningen skal altid foretages byggesag for byggesag.
7.6.6 Indberetning af data ved meddelelse af ibrugtagningstilladelse
Ved udstedelse af ibrugtagningstilladelse til et nybyggeri, til- og ombygning i medfør af Bygningsreglementet skal indberetning af dato for ibrugtagningstilladelse (felt 283) til BBR-ændringsregister foretages.
Indberetninger sker byggesag for byggesag med angivelse af rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring".
Samtidig skal det påses, at alle oplysninger, som skal være registreret i bygnings- og boligregistret om nybyggeriet, til- eller ombygningen, også er indberettet. Dette er særdeles vigtigt, idet oplysningerne først overføres til BBR-stamregister, når samtlige oplysninger er indberettet til BBR-ændringsregister.
Er enhedsniveauet for byggerier med flere bolig- eller erhvervsenheder ikke tidligere oprettet, skal dette ske i denne fase af indberetningerne.
7.6.7 Indberetning af data ved meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse
Ved udstedelse af delvis ibrugtagningstilladelse i medfør af Bygningsreglementet skal indberetning til BBR-ændringsregister foretages. Ved indberetningen anføres den entydige identifikation for den del af byggeriet, der er omfattet af den delvise ibrugtagningstilladelse.
Ved indberetning af dato for seneste delvise ibrugtagningstilladelse i felt 284 sker indberetningen ved angivelse af rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring". Indberetningen skal foretages bygning for bygning.
Omfatter den delvise ibrugtagningstilladelse en eller flere enheder, skal dataindholdet for disse enheder indberettes (hvis dette ikke tidligere er sket). Indberetningen af enhedsniveauet sker i så fald til BBR-ændringsregister med rettelseskode 1 "oprettelse" samt sagstypekategori 1 "nybyggeri eller tilgang af enheder". Endvidere skal dato for delvis ibrugtagningstilladelse på enhedsniveau indberettes til felt 391.
Ved meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse skal endvidere indberettes det areal i felt 286 "foreløbigt færdiggjort bygningsareal siden sidste ajourføring", som er omfattet af tilladelsen.
Arealer fra en tidligere delvis ibrugtagningstilladelse udgår maskinelt af felt 286, når en ny delvis
Ibrugtagningstilladelse indberettes, således at der altid i felt 286 er registreret det sidste færdiggjorte areal. Arealet fra felt 286 overføres maskinelt til felt 296 "foreløbigt færdiggjort bygningsareal", således at dette felt altid udviser summen af de færdiggjorte arealer.
Efter indberetning af en delvis ibrugtagningstilladelse overføres samtlige de enheder, der er omfattet af den delvise ibrugtagningstilladelse maskinelt til BBR-stamregister, d.v.s. de enheder, hvor datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse er indberettet til felt 391. Samtidig dannes felt 207 "opførelsesår" maskinelt, og der dannes ligeledes maskinelt en markering i felt 208 for, at bygningsniveauet er midlertidigt oprettet i BBR-stamregister.
I BBR-ændringsregister udviser felterne 297 "foreløbigt færdiggjort antal lejligheder" og 298 "foreløbigt færdiggjort antal enkeltværelser til beboelse" henholdsvis det antal lejligheder eller enkeltværelser, der er oprettet i BBR-stamregister.
Denne procedure gentages ved enhver ny delvis ibrugtagningstilladelse til den pågældende bygning.
Ved udstedelse af ibrugtagningstilladelse til den sidste del af bygningen, således at der dermed er givet ibrugtagningstilladelse til hele bygningen, skal foruden datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse (felt 284) og arealet af den omfattede bygningsdel (felt 286) ske en indberetning af, at hele byggeriet er færdigt. Denne indberetning sker til felt 283 "dato for ibrugtagningstilladelse".
7.6.8 Indberetning af data ved fuldførelse
Bygningsmyndigheden skal meddele dato for byggeriets færdigmelding til BBR-registerføreren umiddelbart efter bygningsmyndigheden er kommet til kendskab herom. Ved meddelelse af dato for fuldført byggeri (felt 288) skal bygningsmyndigheden påse, at evt. ændringer i byggeriet i forhold til byggetilladelsen/anmeldelsen meddeles BBR-registerføreren, hvis dette har betydning for registrets oplysninger. BBRregisterføreren indberetter herefter datoen til BBR.
Indberetningen medfører, at byggesagen automatisk overføres fra ændringsregistret til stamregistret, og at der udskrives BBR-ejermeddelelse.
Tilladelsessager efter Bygningsreglementet forudsætter endvidere, at der udstedes endelig ibrugtagningstilladelse for byggeriet. Oplysningerne vil dog ved indberetning af fuldførelse blive overført til BBR-Stamregister som midlertidig oprettet (felt 208=2).
Oplysning om byggeriets fuldførelse fås indirekte via folkeregistret, ved at der sker persontilmelding til endnu ikke fuldførte boliger.
For byggerier, som kun kræver anmeldelse, kan kommunen vælge at få disse maskinelt overført til BBR-Stamregister efter 1 til 12 måneder efter dato for anmeldelsen. Den maskinelle overførsel foretages via et særligt skærmbillede. - Se Kommunedatas brugervejledning. Ved denne maskinelle overførsel vil der ligeledes blive udskrevet BBR-ejermeddelelser.
Vælges der ikke maskinel overførsel skal felt 288 indberettes, når kommunen får kendskab til byggeriets afslutning.
7.6.9 Byggearbejder, der kun skal anmeldes
Der foretages ikke traditionel byggesagsbehandling for:
- Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og ligende bygninger på højst 50 m².
- Tilbygninger hertil, når arealet efter tilbygningen højst er 50 m².
- Enkeltstående ombygninger, der ikke medfører en udvidelse af arealet og andre forandringer i bebyggelser, der alene vedrører en enkelt boligenhed eller en enkelt erhvervsenhed på højst 150 m2.
- Avls- og driftsbygninger ved landbrugs-, skovbrugs- og gartneriejendomme, der kan opføres uden landzonetilladelse eller som alene kræver tilladelse efter planlægningslovens §36, stk. 2.
- Nedrivning af bebyggelser
Bygningsmyndigheden skal til BBR-registerføreren senest ved udløbet af de i Bygningsreglementerne fastsatte frister for bygningsmyndighedens indsigelse over for anmeldelsen videregive oplysninger om identifikation, arealer, materialer m.v.
BBR-registerføreren indberetter oplysninger om byggeriet til registrering ved angivelse af dato for modtagelse af anmeldelse (byggesagsdato)(BBR-felt 293 - dato for anmeldelse af byggesager).
Det bemærkes, at indberetning af dato for anmeldelse af byggearbejder kun kan ske for nedenstående kombinationer af bygningsanvendelse, sagstyper samt arealer, idet forsøg på indberetning af øvrige kombinationer vil blive afvist maskinelt:
Oversigt over byggearbejdet hvortil, der skal indberettes dato for anmeldelse:
| Byggearbejde vedrører | Byggesag | Arealbegrænsning |
|---|---|---|
| Carporte, garager, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser | Nybyggeri/tilbygning | Max 50 m2 |
| Jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger | Nybyggeri/tilbygning | Ingen |
| Enkelte bolig eller erhvervsenheder | Enkeltstående ombygning | Max 150 m2 |
| Bebyggelser eller dele heraf | Hel eller delvis nedrivning | Ingen |
Afslutning af anmeldt byggeri
For byggeri omfattet af anmeldelsespligt, er der ikke som nybygning/tilbygning bestemmelser om færdigmelding fra ejeren af byggeri e.lign. Ajourføringen for et anmeldt byggeri afsluttes efter kommunernes valg enten automatisk via en edb-mæssig overførsel til BBR-stamregister eller ved indberetning af den faktiske fuldførelsesdato. Vælges automatisk overførsel udskrives på grundlag heraf BBR-ejermeddelelse. Meddeler ejer efter modtagelse af BBR-ejermeddelelse, at byggeriet endnu ikke er afsluttet, sletter BBR-registerføreren det pågældende byggeri i stamregistret.
I henhold til bygningsreglementerne bortfalder en anmeldelse hvis byggeriet ikke er påbegyndt et år efter anmeldelsesdatoen. Af hensyn til korrekt registrering skal man være omhyggelig med at kontrollere om anmeldt byggeri, der overføres til stamregisteret er gennemført. Dette kan fx. gøres ved rutinemæssig inspektion af anmeldt byggeri, eller ved fremsendelse af brevkort i forbindelse med anmeldelsessager, hvor man med hjemmel i bestemmelserne om ejers oplysningspligt, anmoder om tilbagemelding til BBR om, hvornår anmeldt byggeri er gennemført, eller om det evt. ikke gennemføres.
7.6.10 Indberetning af data ved anmeldelse af nedrivning og ved gennemført nedrivning
Der kan efter Bygningsreglementerne foretages nedrivning af bebyggelse efter anmeldelse.
Fuldstændig nedrivning af en bygning
Ved anmeldelse af nedrivning af en bygning skal den første indberetning til BBR-ændringsregisteret af nedrivningen foretages.
Indberetningen foretages ved angivelse af entydig identifikation for bygningen, angivelse af rettelsekode 1 "oprettelse" samt sagstype 3 "nedrivning".
Når bygningen konstateres faktisk nedrevet, skal ny indberetning til BBR-ændringsregister foretages.
Ved indberetningen angives entydig identifikation og rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring". Endvidere indberettes felt 295 "dato for gennemført nedrivning".
Indberetningen til felt 295 markerer, at nedrivningen er udført, og at bygningen slettes i stamregistret samt udgår af ændringsregistret.
Delvis nedrivning af en bygning
Ved anmeldelse af nedrivning af en del af en bygning skal den første indberetning til BBR-ændringsregisteret af nedrivningen foretages.
Indberetningen foretages ved angivelse af entydig identifikation for den del af bygningen, der er omfattet af nedrivningsanmeldelsen, angivelse af rettelseskode 1 "oprettelse", sagstype 3 "nedrivning", samt det øvrige dataindhold, der er omfattet af nedrivningsanmeldelsen. Indberetningen foretages byggesag for byggesag.
Delvis nedrivning registreres med minus i areal- og antalsfelter.
Total nedrivning af bygning kombineret med opførelse af ny bygning
Ved nedrivning af en bygning og opførelse af en ny bygning samme sted - uanset om dette behandles som een eller to byggesager - skal følgende indberettes til BBR-ændringsregister:
Der indberettes entydig identifikation for den bygning, der er givet nedrivningsanmeldelse om, rettelseskode 1 "oprettelse" og sagstype 3 "nedrivning".
Den nye bygning indberettes med ny bygningsidentifikation, rettelseskode 1 "oprettelse", sagstype 1 "nybyggeri" samt det krævede dataindhold.
Den totale nedrivning kombineret med nybyggeri samme sted indberettes således altid som to sager, d.v.s. som vedrørende to forskellige bygninger.
Delvis nedrivning af bygning kombineret med til- eller ombygningsarbejde
Anmeldelse af delvis nedrivning af en bygning kombineret med et til- eller ombygningsarbejde på samme bygning - uanset om dette behandles ved een eller to byggesager - skal indberettes som to sager i lighed med fremgangsmåden beskrevet ovenfor om indberetning af total nedrivning af bygning kombineret med opførelse af ny bygning. Der indberettes dog på samme bygningsidentifikation, idet de to sager adskilles fra hinanden v.h.a. byggesagsdatoen - eventuelt blot ved byggesagsdatoens litra.
7.6.11 Indberetning af data ved henlæggelse af en byggesag
Ved henlæggelse af en byggesag forstås, at byggeriet opgives efter meddelelse af byggetilladelse, anmeldelse af byggearbejde eller efter påbegyndelse, således at ingen bygningsdel færdiggøres. En henlæggelse betyder således, at byggesagen annuleres.
Ved ejerens eller eventuelt bygningsmyndighedens angivelse af, at byggesagen opgives, skal indberetning til BBR-ændringsregisteret foretages.
Ved indberetningen angives entydig identifikation, rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring" samt felt 285 "dato for henlæggelse". Indberetningen foretages byggesag for byggesag.
Indberetningen til felt 285 markerer således afslutningen på byggesagen uden overførsel af dataindhold til BBR-stamregister, og identifikationen med tilhørende dataindhold slettes i BBR-ændringsregister.
7.7. Maskinel overførsel af data fraBBR-ændringsregister til BBR-stamregister
Når en byggesag afsluttes ved indberetning af dato for fuldførelse (felt 288) for ibrugtagningstilladelse (felt 283) eller dato for gennemført nedrivning (felt 295), skal oplysningerne overføres fra BBR-ændringsregister til BBR-stamregister. Overførslen sker maskinelt. For nye bygninger og nyopståede enheder overføres dataindholdet direkte. For totale nedrivninger og nedlæggelser bevirker overførslen, at de pågældende bygninger og enheder slettes i stamregisteret. For til- eller ombygninger, delvise nedrivninger m.v. sker overførslen ved hjælp af forskellige maskinelle metoder tilrettelagt efter de enkelte datafelters struktur.
De maskinelle metoder er følgende:
1. Direkte overførsel. Oplysningerne fra BBR-ændringsregister træder i stedet for de hidtidige oplysninger i BBR-stamregister.
Ved kilde til byggematerialer (felt 215), kilde til arealer (felt 228), årstal for seneste væsentlige om- eller tilbygning (felt 209) og opdateringsdatoer (felterne 107, 233 og 325) anses den nyeste oplysning for at være korrekt. Ved kildeangivelser skal man være opmærksom på, at den eksisterende kildeangivelse kan blive undertrykt og dermed forkert.
2. Arealdomineret overførsel. Oplysningerne fra BBR-ændringsregister overføres, hvis de beskriver hovedparten af arealet efter ajourføringen.
Eksempel: Hvis en tilbygning er større end den eksisterende bygning, overføres oplysningerne om tilbygningens konstruktionsforhold (felt 210), ydervægsmateriale (felt 211) og tagdækningsmateriale (felt 212) til BBR-stamregister. Hvis tilbygningen er mindre end den eksisterende bygning, bevares de registrerede oplysninger i BBR-stamregister, da disse repræsenterer det hovedsagelige byggemateriale. Tilsvarende gælder for bygningernes anvendelse (felt 203) varmeinstallation (felt 229), opvarmningsmiddel (felt 230) samt enhedens anvendelse (felt 307) i forbindelse med tilbygninger.
Opmærksomheden henledes på, at denne maskinelle metode i visse tilfælde vil være fejlbehæftet. Fejl vil bl.a. kunne opstå, hvis f.eks. ydervægs- og tagdækningsmaterialer i BBR-stamregister i forvejen er registreret som hovedsaglig materiale, og der herefter opføres en tilbygning i materialer, der i forvejen indgår i den eksisterende bygning, men ikke som bygningens hovedsagelige materialer. I sådanne tilfælde må materialerne efterfølgende korrigeres ved indberetning til BBR-stamregister. Indberetningen sker ved rettelseskode 4 "fejlrettelse" og sagstype 4 "fejlrettelse af faktiske fejlregistreringer og udeladelser".
3. Prioriteret overførsel. Ved denne metode er det afgørende om oplysningerne i BBR-ændringsregister angiver en ny/bedre egenskab i forhold til BBR-stamregister.
Den maskinelle metode vælger den bedste egenskab.
4. Overførsel ved addition eller subtraktion. Addition/subtraktion foretages i forbindelse med alle oplysninger om antal og arealer. Værdien i BBR-ændringsregistret lægges til eller trækkes fra værdien i det pågældende felt i stamregistret.
Eksempel: For en tilbygning med et bebygget areal på 50 m² til en bygning på 125 m² overføres de 50 m² til BBR-stamregistret, således at de to tal lægges sammen til ialt 175 m² i feltet bebygget areal (felt 219).
7.8 Maskinelt dannede felter i BBR-ændringsregistret og ved overførslentil BBR-stamregistret
I BBR-ændringsregister dannes en række data maskinelt, således at det ikke er muligt at indberette manuelt til det pågældende datafelt.
De nedenfor omhandlede data kan således kun dannes maskinelt:
Felt 180 "maskinel vurderingsudtagelseskode"
BBR-instruks sekt. 9 afsnit 9.1.
Feltet dannes maskinelt ved enhver ændring, sletning eller tilgang af oplysninger på en ejendom i BBR-stamregister, og angiver med hvilken sikkerhed en ejendom skal udtages til årsvurdering. Feltet indgår kun i BBR-stamregister.
Felt 181 "maskinel vurderingsudtagelseskode
Feltet dannes maskinelt for enhver ejendom på BBR-ændringsregister ved ajourføring af BBR-ændringsregister og angiver status på en ejendoms byggesager i BBR-ændringsregister. Feltet indgår i såvel BBR-ændringsregister som BBR-stamregister.
Felt 207 "opførelsesår"
Feltet dannes maskinelt for nybyggeri i forbindelse med overførslen af data fra BBR-ændringsregister til BBR-stamregister. Opførelsesåret sættes lig med "dato for fuldført ", "dato for ibrugtagningstilladelse" eller "dato for seneste delvise ibrugtagningstilladelse".
Felt 208 "midlertidig oprettelse"
Feltet dannes maskinelt i forbindelse med overførslen af data fra BBR-ændringsregister til BBR-stamregister. Feltet benyttes kun, når der overføres en del af dataindholdet ved meddelelse af fuldført eller delvis ibrugtagningstilladelse til et nybyggeri, eller en til- eller ombygning. Midlertidig oprettelse kan kun dannes for byggesager efter Bygningsreglementet.
Felt 296 "foreløbigt færdiggjort bygningsareal"
Feltet dannes maskinelt i BBR-ændringsregistret i forbindelse med ajourføring af felt 286 "færdiggjort bygningsareal siden sidste ajourføring" og benyttes kun i forbindelse med meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse til et nybyggeri eller en til- eller ombygning.
Felt 297 "foreløbigt færdiggjort antal lejligheder"
Feltet dannes maskinelt i BBR-ændringsregistret når felt 391 "dato for delvis ibrugtagningstilladelse" er indberettet og benyttes kun i forbindelse med meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse til en række lejligheder.
Felt 298 "foreløbigt færdiggjort antal enkeltværelser til beboelse
Feltet dannes maskinelt i BBR-ændringsregistret når felt 391 "dato for delvis ibrugtagningstilladelse" er indberettet og benyttes kun i forbindelse med meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse til en række enkeltværelser til beboelse.
Felt 310 "dato for oprettelse af enheden"
Feltet dannes maskinelt i forbindelse med overfør-slen af data fra BBR-ændringsregister til BBR-stamregister. Feltet dannes kun for nybyggerier, d.v.s. hvor sagstype er indberettet som 1 "nybyggeri/nytilgang af enheder". Datoen sættes lig med den dato, der enten er indberettet til felt 288 "dato for fuldført", felt 283 "dato for ibrugtagningstilladelse" eller til felt 391 "dato for delvis ibrugtagningstilladelse".
7.9 Erindringsfaciliteter i BBR-ændringsregistret
Indberettet dataindhold til BBR-ændringsregister underkastes en række maskinelle kontroller, hvorved der afsløres logiske fejl og mangler samt usandsynlige oplysninger.
Herudover udskrives en række maskinelle erindringer på særlige erindringslister til BBR-myndigheden.
Disse erindringer skal sikre, at indberettede byggesager afsluttes i BBR-ændringsregister, således at den udførte ændring medfører ajourføring af BBR-stamregister. Derfor knyttes erindringerne først og fremmest til sådanne byggesager, som ikke formelt skal afsluttes med udstedelse af en ibrugtagningstilladelse. Endvidere knyttes erindring til datoen for byggetilladelse, idet byggetilladelsen efter byggelovens § 16, stk. 1, bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Endelig knyttes erindring til den etapevise færdiggørelse af byggerier, d.v.s. byggerier, der færdiggøres ved meddelelse af en række delvise ibrugtagningstilladelser, idet det herigennem kan sikres, at byggeriet meldes endeligt færdigt, når den sidste delvise ibrugtagningstilladelse i rækken udstedes.
For en detaljeret beskrivelse af indholdet i erindringslisterne henvises til Kommunedatas Brugervejledning.
Erindringsliste for byggesager, der har fået tilladelsesanmeldelsesdato
Erindringslisten har til formål at sikre, at registreringen i BBR så nøjagtigt som muligt følger byggeriets faktiske udvikling. Indberetningen af byggeriets påbegyndelse har stor betydning for bl.a. Danmarks Statistiks udarbejdelse af den konjunkturbelysende byggestatistik, som udgør et vigtigt element i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.
Listen indeholder de mest relevante oplysninger om de enkelte byggesager. For at lette administrationen er der mulighed for at påføre de endnu ikke indberettede datoer på listen i forlængelse af BBR-identen.
Listen udskrives første gang 4 mdr. efter dato for tilladelse/anmeldelse, og derefter hver måned.
Erindringsliste for byggesager der har fået påbegyndt dato
Listen har til formål, at erindre om de byggesager som er påbegyndt, men endnu ikke er færdigmeldt.
Listen indeholder de mest relevante oplysninger om de enkelte byggesager. For at lette administrationen er der mulighed for at påføre afsluttet/henlagt dato på listen.
Listen udskrives første gang 3 mdr. efter dato for påbegyndelse, og derefter hver måned.
Erindringsliste for byggesager der har fået fuldført/delvis ibrugtagning
Listen har til formål, at erindre om de byggesager, som i princippet er færdige, men hvor det endnu ikke er muligt at give den endelige ibrugtagningstilladelse.
Listen indeholder de mest relevante oplysninger om de enkelte byggesager. For at lette administrationen, er der mulighed for at påføre dato for ibrugtagningstilladelse på listen.
Listen udskrives hver måned, når dato for fuldført eller delvis ibrugtagningstilladelse er indberettet.
8.1 Procedure ved videregivelse af oplysninger
Der henvises til den Den Offentlige InformationsServer
8.1 Procedure ved videregivelse af oplysninger
Der henvises til den Den Offentlige InformationsServer
8.2. BBR - ejermeddelelser
BBR-ejermeddelelser udsendtes første gang i foråret 1980 til samtlige ejere af bebyggede ejendomme.
Formålet med en løbende udsendelse af BBR-ejermeddelelser er at sikre, at ejere altid er i besiddelse af en ajourført udskrift af bygnings- og boligregistrets oplysninger. Desuden skal meddelelsen give ejere (især nye ejere) mulighed for at rette evt. fejlregistreringer angående deres ejendom. Ejerne skal meddele kommunen eventuelle fejl f.eks. ved returnering af BBR-ejermeddelelsen.
BBR-ejermeddelelsen indeholder de oplysninger om ejendomme, bygninger og boliger, der er registreret i bygnings- og boligregistret. Udsendelsen sker i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 860 af 28 september 2001 om adgangen til at modtage oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort .
8.2.1 Generelle principper for den løbende udsendelse af BBR-ejermeddelelsen
BBR-ejermeddelelser udskrives i forbindelse med de månedlige BBR-ajourføringer hos Kommunedata ved en af nedenstående hændelser:
I. Til ejere
Automatisk udskrivning
- Ved ejerskifte udskrives maskinelt en BBR-ejermeddelelse til den nye ejer. Udskrivningen sker ved overførsel af oplysninger om ejerskifte, som kommunen indberetter til Det fælleskommunal Ejendomsdatasystem.
- Ved afslutning af byggesager udskrives maskinelt en BBR-ejermeddelelse i forbindelse med overførslen af ændringsregistrets indhold til stamregistret efter sagstype 1 og 2.
- Ved gennemført nedrivning (udskrivning sker ved overførsel af byggesager med sagstype 3 fra ændringsregistret til stamregistret).
- Ved ændring uden byggesag (udskrivning sker ved indberetning med sagstype 5 direkte til stamregistret).
- Opdeling af lejligheder (udskrivning sker ved indberetning med sagstype 6 direkte til stamregistret).
- Sammenlægning af lejligheder (udskrivning sker ved indberetning med sagstype 7 direkte til stamregistret).
- Maskinel overførsel af anmeldelsessag.
Rekvireret udskrivning:
- Rekvisition fra ejer (udskrivning sker ved indberetning af "1" i datafelt 194).
- For ejerlejligheder kræves der for udskrivning manuel indberetning i datafelt 394.
- For fejlretning (væsentlig ændring) af dataindholdet i stamregistret indberettet med sagstype 4 (indberetning af "2" i datafelt 194 eller "3" i datofelt 394 for ejerlejligheder). Såfremt ejeren meddeler kommunen korrektioner til ejermeddelelsen, der efter kontrol ikke kan tages til følge af teknisk forvaltning, skal dette meddeles ejeren.
II. Til kommunen
Rekvireret udskrivning:
- Rekvisition fra kommunen (kommunen indberetter antal eksemplarer (1-9), der ønskes, til datafelt 195 i stamregistret).
- For ejerlejligheder rekvireres antal eksemplarer (1-9) ved indberetning i datafelt 395.
- Hvis kommunen rekvirerer udskrift af en moderejendom til ejerlejligheder, vil BBR-ejermeddelelsen blive udskrevet efter redigering 3 (øvrige ejendomme).
Hvis flere af ovennævnte hændelser sker samtidig vil ejeren kun få udskrevet én BBR-ejermeddelelse. Prioriteringsrækkefølgen er ejerskifte, rekvisition fra ejer, afsluttede byggesager, ændring uden byggesag, opdeling, sammenlægning, fejlrettelse og maskinel overførsel af indberetningssager. Sker således f.eks. både ejerskifte og ejerrekvisition udskrives, som om der kun var sket ejerskifte. Der kan dog samtidig udskrives BBR-ejermeddelelse til ejeren og til kommunen.
8.2.2 Ejerrekvisition
I forbindelse med ejerrekvisition, jf. afsnit 8.2.1 gælder de i afsnit 8.1. anførte regler med hensyn til legitimationskrav, udsendelse og betaling for tilsendelsen af BBR-ejermeddelelse.
Ved rekvisition til ejer (kode 1 i felt 194) udskriver Kommunedata kun et eksemplar af ejermeddelelsen. Dette gælder også for ejendomme med flere ejere. I så fald udskrives BBR-ejermeddelelsen uden navn og adresse. Kommunen må herefter selv udfylde ejermeddelelserne med modtagerens navn og adresse. Skal ejermeddelelsen sendes til flere ejere, må kommunen fotokopiere det udskrevne eksemplar.
8.2.3 Blanketter og udskrifter
BBR-ejermeddelelsen udskrives på en fortrykt blanket. Alle stamregisteroplysninger fremgår af ejermeddelelsen bortset fra nogle mere registertekniske oplysninger, jf. Kommunedatas brugervejledning afsnit 3.4.
De første linier i tekstdelen på ejermeddelelsen, bruges til at forklare årsagen til udskriften. Der udskrives således en af følgende tekster:
Tekst svarende til årsagskoden:
10 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet ved rekvisition fra kommunens BBR-myndighed.
20 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af ejerskifte.
30 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af rekvisition fra ejer.
40 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af afsluttet byggesag.
43 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af hel eller delvis nedrivning.
45 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af ændring uden byggesag.
46 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af opdeling af lejligheder.
47 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af sammenlægning af lejligheder.
50 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af, at kommunen har foretaget rettelser af registreringen i BBR vedrørende Deres ejendom.
51 De har til kommunen anmeldt et byggeri på Deres ejendom, som ikke er færdigmeldt. Denne ejermeddelelse udskrives for at gøre opmærksom på, at kommunen nu formoder, at byggeriet er færdigt og derfor har registreret det som fuldført. Er byggeriet ikke færdigt, bedes De orientere kommunen herom.
Blanketten indeholder på bagsiden en teknisk vejledning om arealbegreber m.v.
8.2.4 Forsendelsen af BBR-ejermeddelelser
Kommunedata udskriver månedligt BBR-ejermeddelelser for alle ejendomme, der kan henføres til en eller flere af ovennævnte hændelser. Kommunedata sender ejermeddelelserne til kommunen, der har mulighed for at kontrollere disse inden den videre forsendelse til ejerne.
Ejermeddelelserne udskrives i sorteringsorden efter årsagen til udskriften - hvilket fremgår af en særlig kode i blankettens hoved.
9.1.1 Udtagelse til vurdering
BBR danner grundlag for maskinelle forslag til udtagelse af ejendomme til årsomvurdering.
Udtagelse af ejendomme til årsomvurdering kan foregå såvel via BBR som via ESR. Udskrivning af vurderingsgrundlag vil finde sted, hvis udtagelse er sket i ét af registrene.
I BBR sker udtagelse af ejendomme til årsomvurdering på grundlag af felt 180 eller 181. Vurderingsudtagelseskoderne i disse felter dannes maskinelt, på grundlag af indberetning til BBR-registersystemet om nyopførelse af bygninger samt om ændringer af registrets dataindhold for ejendomme, bygninger og bolig- eller erhvervsenheder - herunder nedrivninger. Udtagelsen via BBR vedrører således de i vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 7, nævnte omvurderingsgrunde.
De manuelle og maskinelle udtagelseskoder i BBR overføres til ESR, hvis værdien medfører omvurdering.
Der henvises til Kommunedatas Brugervejledning Sektion 2 afsnit 2.7 for nærmere oplysninger vedrørende dannelse af vurderingsudtagelseskoderne.
9.1.2 Beregning af lejeværdi
BBR's felt 392 udlejningsforhold dannes maskinelt i december og marts ved samkøring af BBR-stamregistret, ESR og CPR.
Den dannede værdi i felt 392 gør det muligt at udskille de ejendomme, for hvilke der i forbindelse med skatteansættelsen skal beregnes lejeværdi af egen bolig (kode 2: benyttet af ejer).
Der henvises iøvrigt til afsnit 9.2 vedrørende ajourføring og anvendelse af felt 392 ved bloktilskudsberegningen.
9.2 BBR's anvendelse ved udmåling af bloktilskud
Ved udmålingen af bloktilskud (udgiftsbehovsudligningen) indgår det såkaldte boligkriterie. I det følgende er beskrevet, hvorledes dette kriterie opgøres samt vigtige tidsfrister, som skal overholdes for indberetningen af boliger til BBR.
9.2.1 Opgørelse af boligkriteriet
Opgørelse af boligkriteriet i udgiftsbehovsudligningen sker hvert år på grundlag af de oplysninger, som er registreret i BBR, ESR og CPR pr. 1. januar.
Efter BBR's ajourføring medio december samkøres de tre registre, jf. afsnit 9.1.2. Fristen for indberetning fremgår af Kommunedatas Brugervejledning for BBR (sektion 0, afsnit 1) og er forskellig for Kommunedatas regionale centre.
På grundlag af oplysninger om den enkelte ejendoms ejere i ESR og oplysninger fra CPR om adresser med folkeregistertilmelding, ajourføres der i BBR en kode for udlejningsforhold (felt 392) for alle boliger. Udlejningskoden har værdierne 1: Udlejet, 2: Benyttet af ejeren, 3: Ikke benyttet (uden CPR-tilmelding).
Reglerne om opgørelse af boligkriteriet findes i Indenrigsministeriets bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.
Kriterier der indgår i opgørelsen af kommunale udgiftsbehov, og som er baseret på BBR-oplysninger.
Beregnet boligstøtte opgøres på grundlag af en af Indenrigsministeriet foretaget standardberegning. I opgørelsen indgår antallet af udlejede egentlige beboelseslejligheder, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret, opdelt i grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standardberegningen med en vægt, der fastlægges på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse.
Antallet af særligt socialt belastede boliger opgøres på grundlag af den af Danmarks Statistik foretagne boligopgørelse pr. 1. januar i beregningsåret. I opgørelsen indgår samtlige boliger, opført før 1920, som er uden centralvarme, og samtlige egentlige beboelseslejligheder samt enkeltværelser, opført efter 1964, der bliver beboet af personer, som ikke er ejer af boligen.
Antallet af udlejningsboliger opgøres på grundlag af den af Danmarks Statistik foretagne boligopgørelse pr. 1. januar i beregningsåret. I opgørelsen indgår egentlige beboelseslejligheder samt enkeltværelser, der bliver beboet af personer, som ikke er ejer af boligen.
Antal indbyggqere i områder, uden for hovedstadsområdet, med særlige bysociale problemer opgøres af Indenrigsministeriet på baggrund af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indbyggere pr. 1. januar i året forud for beregningsåret, som er bosat i almennyttigt byggeri og kommunalt ejede boliger, i nærmere afgrænsede sogneområder udenfor hovedstadsområdet. Ved opgørelsen afgrænses disse sogneområder ved en af indenrigsministeren nærmere fastsat opgørelsesmetode på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistik af indkomst og overførselsindkomst, den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. skattepligtig samt antallet af modtagere af midlertidige offentlige indkomstoverførsler i almennyttigt byggeri og kommunalt ejede boliger i sogneområdet.
9.2.2 Procedure og vigtige tidsfrister for kommunens opgørelse af boliger til udgiftsbehovsudligning
I december og marts foretages en landsdækkende dannelse af felt 392 (udlejningsforhold i BBR).
Felt 392 dannes maskinelt, ved en samkøring af BBRstamregistret, Ejendomsstamregistret og CPR-registret og indgår som ovenfor nævnt i opgørelsen af boligkriteriet.
Det er derfor meget vigtigt, at kommunerne sørger for at ajourføre BBR med de bevægelser der sker, således at kommunernes bloktilskud vil blive beregnet korrekt.
Efter samkøringen udskrives følgende lister:
- en liste til den enkelte kommune over beboede adresser i CPR, som ikke findes i BBR,
- en liste med boliger, som er registrerede i BBR, men i følge CPR ikke er beboede (tomme boliger).
Listerne er beskrevet i Kommunedatas brugervejledning for BBR, sektion 3, afsnit 3.7, side 10-18.
Ved den samkøring af BBR, ESR og CPR, der anvendes ved opgørelsen af boligkriteriet, anvendes udlejningskoden i BBR for beboede adresser registreret i CPR pr. 1. januar.
Af hensyn til en korrekt opgørelse af boligkriteriet er det derfor væsentligt for kommunerne, at de to fejllister gennemgås, således at registrene bliver ajourført med korrekte oplysninger opgjort pr. 1. januar.
Såfremt kommunen vurderer, at afvigelserne er væsentlige, bør man ajourføre registrene, da der med udgangspunkt i marts-ajourføringen af felt 392, vil blive foretaget justering af beregningsgrundlaget pr. 1. januar.
9.2.3 Registrering af boliger i boligkriteriet
Ved nybyggeri vil boligen først indgå i boligkriteriet efter indberetning af fuldførelsesdato eller hel/delvis ibrugtagningstilladelse i BBR (felt 288), hvilket senest bør ske, når indflytning er konstateret i folkeregistret. Det vil sige, at boligen er overført til BsR-stamregister er en forudsætning for, at boligen indgår i bloktilskudsberegningen.
I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at folkeregistret i forbindelse med ajourføringen af CPR, løbende modtager en fejl- og advisliste om indflytning på ikke tidligere beboede adresser, især boligtype 8 - byggesag ikke afsluttet. Dette advis skal videregives til BBR-registerføreren.
10.1 Den løbende udveksling af oplysninger mellem CPR og BBR
Anvendelsen af BBR og CPR som grundlag for udarbejdelsen af bl.a. registerbaserede folke- og boligtællingslignende opgørelser forudsætter tilvejebringelse og fastholdelse af overensstemmende adresser i de to registre.
Den grundlæggende betingelse for et fælles og entydigt identifikationsgrundlag er allerede opfyldt gennem fastlæggelsen af fælles regler for tildeling af adressebetegnelser i BBR og CPR. Reglerne for tildeling af adressebetegnelser findes i Bekendtgørelse nr. 1028 af 12 december 2002 om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Disse regler er uddybet i Boligministeriets cirk. om etablering af BBR af 6. januar 1977.
Uddrag af disse regler er medtaget i sektion 4 om identifikationer.
Med det formål at fastholde overensstemmelsen mellem adresserne i BBR og CPR er der opbygget en løbende maskinel udveksling af oplysninger mellem registrene. Denne kommunikation skal sikre, at CPR`s registrering af befolkningens adresser tillige indeholder oplysning om den boligtype (felt 308) med hvilken de pågældende adresser er registreret i BBR. Såfremt der opstår uoverensstemmelser mellem adresserne i de to registre, udskrives der anmærkninger, således at forholdet kan rettes. Her igennem er der tilvejebragt et grundlag for, at der på ethvert tidspunkt er den højeste grad af overensstemmelse mellem boligadresserne i de to registre.
10.1.1 Løbende videresendelse af oplysninger fra BBR til CPR
Videresendelsen af oplysninger fra BBR til CPR foregår som hovedregel maskinelt på grundlag af den almindelige ajourføring af oplysninger om boligmassen i BBR.
Der vil således blive udtrukket oplysninger om tilgang og nedlæggelse af enhedsadresser samt om ændringer af boligtypekoder, der herefter videresendes og indsættes i CPR's boligregister.
Udover videresendelsen til CPR er der endvidere åbnet mulighed for, i undtagelsestilfælde, at overføre oplysninger til CPR om eksisterende boligtypekoder for enhedsadresser i BBR. Denne overførsel udløses ved en manuel indrapportering til et særligt felt (378) "adressekode" i BBR's stamregister.
Adressen og boligtypekoden (felt 308) anvendes som bindeled mellem BBR og CPR. Kommunikationen mellem registrene er tilrettelagt, således at alle enhedsadresser i BBR findes i CPR's adresseindeks.
10.1.1.1 Indrapporteringer af oplysninger
Indrapporteringer af oplysninger om oprettelse og nedlæggelse af boliger samt om ændring af boligtypekode
Fra BBR-ændringsregistret videresendes samtlige enhedsadresser til CPR for påbegyndt nybyggeri. I CPR oprettes adressen og/eller indsættes boligtypekode 8 til markering af, at byggeriet i BBR er registreret som værende under opførelse.
Når byggeriet fuldføres eller ibrugtagningstilladelse udstedes, og oplysningerne overføres til BBR-stamregistret, videresendes oplysning til CPR, således at den midlertidige boligtypekode 8 erstattes af den relevante boligtypekode.
Vedrørende en beskrivelse af boligtypekoderne henvises til sektion 5, afsnit 5.10.
Ved overførsel af oplysninger fra BBR-ændringsregistret til BBR-stamregistret samt ved direkte indrapporteringer til BBR-stamregistret foretages følgende maskinelle videresendelse til CPR:
- Ved nytilgang af enhedsadresser.
- Ved afgang (og herunder overgang til erhverv) af enhedsadresser. Hvis boligtypekode 1, 2, 3, 4 eller 5 indsættes en boligtypekode 7 i CPR. Boligtypekode 7 angiver, at boligen er nedlagt i BBR.
- Ved ændring af boligtypekoden, indsættes den nye boligtypekode i CPR.
En maskinel videresendelse til CPR med oplysning om afgang af en boligenhed i BBR samtidig med, at der i CPR er registreret personer på adressen, vil resultere i afvisning, der manuelt behandles af CPR-kontoret og kommunen.
Forholdet kan skyldes, at personen(erne) har undladt at melde flytning til folkeregistret eller iøvrigt er registreret med en fejlagtig adresse, at indrapporteringen til BBR er fejlagtig (boligen findes fortsat), at personen(erne) fortsat bor på adressen, men har taget ophold i boliger, der ikke skal registreres i BBR, f.eks. campingvogne o.lign.
I sidstnævnte tilfælde skal folkeregistret indbe-rette en boligtypekode 6 gennem CPR-kontoret.
10.1.1.2 Beskrivelse af felt 378 i BBR-stamregistret
- Overførsel fra BBR til CPR af oplysninger om eksisterende boligtypekode for boligadresser.
Der er mulighed for en overførsel af oplysninger om boligtypekode fra BBR til CPR gennem indberetning af kode 9 til felt 378.
Ovennævnte overførsel af boligtypekode til CPR vil være en følge af, at personer i CPR er registreret med en adresse uden eller med forkert boligtypekode.
Har man kendskab til, at der findes en godkendt tom bolig, f.eks. diplomatbolig, bolig for folketingsmedlem, montørbolig m.v., kan dette registreres i BBR via folkeregistret.
Folkeregistret indberetter boligtypekode 9 til CPR's boligregister, som maskinelt overfører en *-markering til BBR (felt 378).
Ved persontilmelding af boligen blankes feltet via CPR's boligregister og der udskrives en kvitteringsliste til kommunen.
Når feltet blankes, returnerer BBR boligtypekoden fra felt 308 til CPR's boligregister.
10.1.2. Anmærkninger ved indrapportering til CPR (kontrol af tilflytningsadresse i CPR)
Kontrol af tilflytningsadresser i CPR indebærer, at der løbende udskrives anmærkninger, hvis personer i CPR registreres på en adresse, som ikke er registreret som bolig i BBR - enten fordi adressen ikke skal registreres i BBR eller er registreret som en erhvervsenhed (felt 308 = blank).
Ved ajourføringen af CPR's boligregister med nye adresser kan følgende anmærkninger forekomme. Anmærkningen forekommer kun på skærmen, når hændelsen indrapporteres og der udsendes ikke papirlister.
| Anmærkninger | Kode |
|---|---|
| Boligen er nu oprettet i CPR (ANM) | 2546 |
| Boligen har en ukendt boligtypekode i CPR (ANM) | 2548 |
| Boligen er registreret som sommer-/fritidsbolig i CPR (ANM) | 2549 |
| Boligen er registreret som nedlagt bolig i CPR (ANM) | 2550 |
| Boligen er registreret som ikke afsluttet byggesag (ANM) | 2551 |
| Boligen er registreret som godkendt tom bolig i CPR (ANM) | 2552 |
| Boligtypen er registreret som andet f.eks. erhverv (ANM) | 2553 |
| Boligen bliver oprettet i CPR når ajourføring foretages (ANM) | 2554 |
Årsagen til udskrivning på anmærkningsliste af ovennævnte tekst kan skyldes:
- at personerne er indrapporteret med fejlagtig adresse (Folkeregistret må korrigere adresse for de berørte personer i CPR)
- at adressen relaterer til en bolig, der efter sin art ikke skal registreres i BBR, f.eks. campingvogne, telte m.v. (Folkeregistret skal i dette tilfælde indberette en boligtypekode 6 gennem sekretariatet for personregistrering)
- at boligenheden er registreret med ukorrekt adresse eller anvendelseskode (erhverv) i BBR. (BBR-myndigheden korrigerer adressen eller anvendelseskoden i BBR, hvorefter boligtypekoden maskinelt vil blive overført til CPR`s adresseindeks. Er der evt. tale om et forhold, der er i strid med byggelovens regler og er etableret uden byggesagsbehandling, bør man sikre sig, at den relevante forvaltning er orienteret, forinden indberetning foretages)
- at boligenheden kan relateres til nybyggeri, der i BBR-ændringsregistret er registreret som værende under opførelse. (Tilfældet indikerer, at indflytning er sket inden meddelelse om fuldførelse eller udstedelse af hel eller delvis ibrugtagningstilladelse til byggeriet)
- anmærkningen skyldes alene forskelle i ajourføringsfrekvenser i de to registre. CPR har daglig ajourføring, hvorimod BBR som hovedregel overfører adresser til CPR én gang om måneden. (Kan udskrivningen forklares herved, skal BBR-myndigheden ikke foretage sig yderligere).
10.2 Supplerende identifikations- og beliggenhedsdata
BBR-data kan sammenstilles med andre ejendomsdataoplysninger og videregives efter reglerne beskrevet i sektion 8.
I forbindelse med den kommunale sagsbehandling vil BBR-data dog ofte blive præsenteret sammen med data, der er registreret i andre ejendomsdatasystemer, uden at dette direkte fremgår af skærmbilleder, udskrifter m.v..
Det vil typisk dreje sig om supplerende identifikations- og beliggenhedsdata. Nedenfor er angivet en oversigt over de væsentligste af disse oplysninger med angivelse af, hvor oplysningerne er registreret.
| Oplysning: | Oplysningen hentes fra: |
|---|---|
| Vejnavn | Kommunedatas Persondata-system (P-data) eller CPR-vejregistret |
| Ejers navn | ESR |
| Ejers adresse | ESR |
| Administrator | ESR |
| Administrators adresse | ESR |
| Zonestatus | ESR |
| Matrikelbetegnelse | ESR |
| Planidentifikation | Planregistret |
10.3 Forsvarets og Justitsministeriets ejendomme
Af sikkerhedshensyn gælder der særlige forhold for Forsvarets og Justitsministeriets ejendomme i BBR.
Disse hensyn skal sikre, at de samlede registreringer i BBR for disse ejendomme kun er tilgængelige for autoriserede personer i de kommunale forvaltninger, og at en række af BBR's normale oplysninger ikke kan videregives til andre.
Det gælder bl.a. for videregivelse efter bekendtgørelse nr. 509 af 28. juni 1991 om adgangen til at modtage oplysninger fra bygnings- og boligregistret samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsregistre m.v. og digitale kort.
Sikkerhedsforanstaltningerne omfatter indberetninger på ejendoms-, bygnings- og enhedsniveau og omfatter alle ejendomme, der ejes af enten Forsvaret eller Justitsministeriet. Ejendomme, der udlejes til Forsvaret eller Justitsministeriet er således ikke omfattet.
Begrænsninger i adgangen omfatter indholdet af en række udvalgte felter med følgende oplysninger:
1. Ejendomsniveau
Felt: Navn:
103 Vandforsyning
104 Afløbsforhold
110-119 Olietanke
2. Bygningsniveau
Felt: Navn:
204 Adgangsforhold
210 Konstruktionsforhold
211 Ydervægsmaterialer
212 Tagdækningsmaterialer
220 Antal etager
229 Varmeinstallation
230 Opvarmningsmiddel
231 Elevator
236 Sikringsrumspladser
237 Fritliggende bygning
239 Supplerende varme
270 Afvigende etager
3. Enhedsniveau
Felt: Navn:
316 Flytbare skillevægge
318 Toiletforhold
319 Badeforhold
321 Energiforsyning
I forbindelse med opdatering kan registerføreren adskille civile- og ikke-civile ejendomme ved angivelse af én af følgende statuskoder i F/J-kode via transkode C121 eller C161:
0 : Ejendom med offentligt tilgængelige oplysninger (civile ejendomme).
1 : Ejendom med begrænset adgang til oplysninger (ikke - civile ejendomme).
Indberetning af ændret statuskode skal ske ved ejerskift, ved fejlrettelser eller efter anmodning fra Forsvaret eller Justitsministeriet.
Præsentation af oplysninger via terminal:
For de kommunale medarbejdere med autorisation, er der adgang til alle BBR's oplysninger for Forsvarets og Justitsministeriets ejendomme.
For brugere, der ved terminalopslag har adgang til BBR via videregivelsessystemet, er der ikke adgang til de ovenfor nævnte oplysninger i BBR for ejendomme med status kode 1. BBR's øvrige oplysninger er der dog adgang til i fuldt omfang.
Ejer- og lejermeddelser:
Ejermeddelelsen udskrives i to udgaver:
1) til ejerne eller den kommunale forvaltning:
Denne udgave bestilles enten til periodisk udskrivning på Kommunedata via kode 1 eller 2 i f194 eller til udskrivning af skærmprint via transkode J193. Denne ejermeddelelse omfatter BBR's oplysninger i uændret omfang.
2) til videregivelse:
Til udskrivning af denne udgave anvendes bestillingskode 3 ("Bestilling af ejermeddelelse til videregivelse") eller transkode C191 til bestilling af skærmprint. Ved bestilling for ejendomme med statuskode 0 udskrives BBR's oplysninger i hidtidigt omfang - samt bemærkningen: "Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet efter anmodning om videregivelse."
Hvis bestillingskode 3 i f194 eller transkode C191 anvendes og ejendommen har statuskode 1 udskrives kun de offentligt tilgængelige data - samt bemærkningerne: "Denne BBR-ejermeddelse er udskrevet efter anmodning om videregivelse. Adgangen til ejendommens oplysninger er begrænset."
Årsagsteksterne vil ikke blive udskrevet på skærmprint.
Udtræk:
Udtræk til den kommunale forvaltning kan bestilles uden begrænsninger i indholdet af oplysninger. Der gøres opmærksom på, at udtrækkene kun må anvendes til kommunalt brug og ikke må videregives. Det samme gælder udtræk til visse statslige opgaver, vurdering af fast ejendom, bloktilskudsberegning, diverse statistiske opgørelser m.v.
Udtræk via videregivelsessytemet vil fremover kun omfatte offentligt tilgængelige oplysninger for de omhandlede ejendomme.
11. Yderligere vejledning
Yderligere vejledning vedrørende BBR kan indhentes hos Vurderingsstyrelsen og Netcompany.
Vurderingsstyrelsen varetager vejledning vedrørende principperne for ajourføring og anvendelse af BBR.
Spørgsmål vedrørende dataindhold, registreringsomfang o.lign. skal således rettes hertil.
Vurderingsstyrelsen er ansvarlig for vedligeholdelsen af BBR-instruksen. Eventuelle ændringer med hensyn til modtagelsen heraf, bør derfor meddeles Udviklings- og Forenklingsstyrelsen af hensyn til korrekt fremsendelse af rettelsesblade.
Vurderingsstyrelsen varetager endvidere administrationen af videregivelsen af BBR-oplysninger og sammenstillede ejendomsdata, fastsættelsen af betalingsordninger samt vejledning herom.
Henvendelse kan ske til:
Vurderingsstyrelsen
BBR-kontoret
Lindevangs Allé 8
2000 Frederiksberg
bbr@bbr.dk
Netcompany varetager vejledning vedrørende den tekniske udformning og anvendelse af registersystemet, bl.a. i form af Netcompanys brugervejledning for BBR.
Henvendelse kan ske til:
Netcompany
servicedesk@netcompany.com
