Bygnings- og Boligregistret (BBR) blev etableret i 1977.
Formålet med registret er ved kommunernes foranstaltning at tilvejebringe en systematisk registrering af bolig- og bygningsforholdene til brug for såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning.
Ifølge lov om bygnings- og boligregistrering har BBR til formål at:
- indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.
- indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser
- stille data til rådighed for offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder.
1.1 BBR-loven
Hver kommune er i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering pålagt at føre et register om bygnings- og boligforhold.
Den oprindelige lov nr. 243 af 12. maj 1976 fastsatte regler for registrets etablering og ajourføring og for kommunalbestyrelsernes ansvar i denne forbindelse.
Videregivelse fra registret blev begrænset til kun at omfatte offentlige myndigheder og koncessionerede selskaber. Endvidere blev boligministeren pålagt at sikre samordningen af registreringen vedrørende fast ejendom.
Med lov nr. 138 af 13. april 1983 blev adgangen til registreringen udvidet, således at ejere og lejere, forsyningsselskaber o.lign. samt private virksomheder, der udfører opgaver for offentlige myndigheder, også fik adgang til de registrerede oplysninger.
Med lov nr. 841 af 18. december 1987 blev adgangen til registreringen endnu engang udvidet, idet personer eller virksomheder, der udfører opgaver i medfør af autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer, fik adgang til registrets oplysninger. Denne udvidelse af adgangen blev dog betinget af, at ejendommens ejer forlods giver skriftligt samtykke til, at oplysningerne indhentes.
Med lov nr. 750 af 7. december 1988 udvidedes bestemmelserne om samordning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom til også at omfatte andre stedbestemte oplysninger.
Med lov nr. 275 af 8. maj 1991 blev kravene i forbindelse med adgangen til registreringen lempet, idet offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra BBR-registret uden ejers tilladelse.
Adgangen er dog betinget af, at opdyrkning af nye kundeforhold eller videregivelse kommercielt til trediepart ikke finder sted.
Med lov nr. 172 af 19. marts 2001 ændres BBR-loven på en række punkter:
- Der
skabes lovmæssigt grundlag for en ny videregivelsesordning for ejendomsdata, og forbudet
mod at anvende oplysningerne i BBR til opdyrkning af nye kundeforhold ophæves.
Der er efterfølgende etableret en offentlig informationsserver (OIS), hvortil der er overført kopier af BBR, ESR, Matrikelregistret, Krydsreferenceregistret, Planregistret og SVUR. På OIS kan ejere af fast ejendom via internettet se alle oplysninger vedrørende deres ejendom ved brug af digital signatur, mens offentligheden (borgere) kan få adgang til oplysninger, der er vurderet som "ikke følsomme oplysninger".
Den tidligere bestemmelse om forbud mod videregivelse til tredje part er ophævet. Dette gjorde det muligt at etablere en ordning, hvor der bliver overført data fra OIS til offentlige og private virksomheder, der på forretningsmæssig basis har nedsat sig som distributører af data.
Forbudet mod opdyrkning af nye kundeforhold er også ophævet. Herefter kan oplysninger fra BBR anvendes med henblik på markedsføring under iagttagelse af de regler, der er fastsat i Lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring. Erhvervs- og Byggestyrelsen fører tilsyn med, at de regler, der gælder for de enkelte registre påses.
- Præcisering
og samling af regler for adressering.
Adressen fungerer i det daglige som en vigtig nøgle, når man udveksler information om personers bopæl, arbejdssted eller om beliggenheden af institutioner, virksomheder, butikker og lignende. For at styrke denne funktion samler lovændringen regelgrundlaget for adresser i BBR-loven. Bestemmelserne om fastsættelse af vejnavne og husnumre er overført fra lov om offentlige veje og lov om private fællesveje. Lovændringen fastslår, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter adressebetegnelsen til de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder m.v. i modsætning til tidligere, hvor det var ejeren, der skulle fastsætte adressen for enhederne.
Ejeren kunne førhen klage over det juridiske grundlag for vejbestyrelsens eller kommunalbestyrelsens fastsættelse af vejnavne og husnumre i medfør af § 4 i lov om offentlige veje og § 7 i lov om private fællesveje med Vejdirektoratet som klageinstans.
Det følger nu af BBR-loven § 9a, at kommunens afgørelser på disse områder kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren. Enhver afgørelse i henhold til § 9a skal derfor indeholde oplysning om, at den kan påklages til Erhvervs- og Byggestyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 Kbh. Ø.
- Ajourføring
af BBR ved eksterne parter
Lovændringen giver hjemmel til, at kommunen vil kunne indgå aftaler med eksterne parter om ajourføring af BBR. Kommunalbestyrelsen kan således indgå aftale med virksomheder, som f.eks. landinspektører, forsikringsselskaber og forsyningsselskaber, der igennem deres virksomhed frembringer oplysninger eller på anden måde er i besiddelse af relevante oplysninger for en korrekt opdatering.
Det påhviler dog fortsat kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med, at alle oplysninger, der indberettes til registret, er korrekte.
- Tilpasning
af dataindholdet til nutidens behov
Lovens § 2, stk. 2 giver økonomi- og erhvervsministeren adgang til at træffe beslutning om, at der skal registreres nye oplysninger i BBR om tekniske anlæg, hvis ministeren skønner at oplysningerne har betydning for det offentliges opgavevaretagelse eller har anden væsentlig samfundsmæssig interesse.
- Tilpasning af lov om bygnings- og boligregistrering
til lov om behandling af personoplysninger
Oprindeligt var BBR ikke omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, men Datatilsynet har vurderet, at registret falder ind under Lov om behandling af personoplysninger. Som en direkte konsekvens heraf er formålet med BBR blevet tydeliggjort ved at indsætte en formålsparagraf i §1 stk. 2. Det fremgår blandt andet heraf, at BBR skal indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder.
Lov om BBR med ovennævnte ændringer er sammenskrevet i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (Lovbekendtgørelse nr. 160 af 8. februar 2010).
Administrative forskrifter
BBR føres som fastsat i loven i de enkelte kommuners regi efter retningslinier fastlagt af økonomi- og erhvervsministeren. Herved opnås, at der føres et landsdækkende register, der både kan anvendes i den kommunale og den statslige forvaltning.
Ledelsen af den samlede registerdrift påhviler økonomi- og erhvervsministeren, ligesom det er ministerens opgave at forestå den administrative anvendelse af det samlede registersystem.
Retningslinier for administration og ajourføring af BBR er fastsat i en række administrative forskrifter i form af bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser samt i nærværende BBR-instruks.
1.2.1 Bekendtgørelser
Bekendtgørelsesformen anvendes, hvis reglerne skal:
- regulere retsstillingen mellem borgere indbyrdes
- pålægge borgere pligter overfor det offentlige
- tillægge borgerne rettigheder overfor det offentlige.
I medfør af BBR-loven er der fastsat bestemmelser i bekendtgørelsesform om:
- ejeres oplysningspligt til BBR
- adgangen til at modtage oplysninger fra BBR
- oplysninger sammenstillet fra to eller flere ejendomsdataregistre.
Gældende bekendtgørelser i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering kan ses under menupunktet i toppen af siden; "BBR-love og bekendtgørelser".
1.2.2 Cirkulærer
Cirkulæreformen anvendes for bindende generelle forskrifter, der alene retter sig til myndigheder. Cirkulærer må ikke indeholde forskrifter, der direkte beskriver borgernes retsstilling.
I medfør af BBR-loven er der fastsat bestemmelser i cirkulæreform om:
- registrets etablering, ajourføring, drift og anvendelse
- etableringen af Krydsreferenceregistret
- registreringen af kommune- og lokalplaner mv. i Planregistret.
Gældende cirkulærer i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering kan læses under menupunktet BBR-loven og bekendtgørelser.
1.2.3 Cirkulæreskrivelser
Cirkulæreskrivelser anvendes ved fastlæggelse af konkrete administrative retningslinier til mange myndigheder. Cirkulæreskrivelsers indhold er bindende.
Cirkulæreskrivelser i medfør af BBR-loven har dels været udformet som traditionelle cirkulæreskrivelser fremsendt i brevform til den enkelte kommunalbestyrelse og dels som BBR-meddelelser.
Der er igennem tiden fremsendt en lang række traditionelle cirkulæreskrivelser med hjemmel i BBR-loven. Da disse ifølge formen har været konkrete bindende retningslinier og dermed ofte er knyttet til en bestemt opgave, vil en del af disse i dag være uaktuelle.
Med hensyn til BBR-meddelelserne er disse fra december 1990 erstattet af nærværende BBR-instruks. Indholdet i BBR-instruksen vil derfor have samme bindende karakter som traditionelle cirkulæreskrivelser.
