Notatlinie 01-03
Der indberettes bemærkninger om bebyggelsens eller enhedens art, f.eks. enfamiliehuse: "enderækkehus, halvt dobbelthus, beskyttede boliger o.s.v."
Indberetningen af avls- og driftsbygninger for landbrugsejendomme kan ske ved at skrive i "klar tekst" f.eks. vedrørende:
bygning 001: "Stald"
bygning 002: "Maskinhus"
Vælges alternativt at foretage en systematisk indberetning af specificerede oplysninger om landbrugets avls- og driftsbygninger (kostald, svinestald etc.) anvendes nedenstående kodeværdier:
11 Staldbygning uden nærmere specifikation
12 Staldbygning til kvæghold
13 Staldbygning til svinehold
14 Staldbygning til fjerkræhold
15 Bygning til anden animalsk produktion end kvæg, svin og fjerkræ
16 Ladebygning
17 Maskinhus
18 Garage, vognport
19 Drivhus
20 Silobygning
Indberetningen foretages ved at indberette den 2-cifrede kodeværdi i de to første positioner i notatlinie 03.
Notatlinie 04-10
Der indberettes om særlige bebyggelser på grunden, f.eks. "swimmingpool, mindre drivhus, åbne overdækkede terrasser, gylletanke, vindmøller m.v.
Notatlinie 11-16
Der indberettes bemærkninger om særlig indberetning af bygninger, f.eks. garage i kælder, have- og udestuer, svømmebassin i kælder m.v.
Notatlinie 17
Der indberettes bemærkninger om varmeinstallation, herunder forskellige former for alternativ energi samt kode for varmeinstallation for ejerlejligheder. Koden skal indberettes, hvor ejerlejlighedens varmeinstallation afviger fra varmeinstallationen i den bygning, hvori lejligheden er beliggende. Koden anføres i liniens 1. position jf. afsnit 5.4. Denne notatlinie anvendes også til registrering af elopvarmede helårsboliger, når den enkelte boligs varmeinstallation afviger fra bygningens, jf. afsnit 5.4.4.
Notatlinie 18
Der indberettes bemærkninger om opvarmningsmiddel, når opvarmningsmidlet for den enkelte enhed afviger fra bygningens, jf. afsnit 5.4. Se endvidere notatlinie 17.
Notatlinie 19
Supplerende identifikationer og oplysninger om tilknytningsforhold, herunder tilknytningsforhold for bolig- og erhvervsareal.
Der indberettes ejendomsnummer for lejet grund (fra ejendomsstamregistret) i liniens 6 første positioner.
Der kan endvidere indberettes arealer i kælderetager eller i tagetager, som indgår i en ejerlejligheds tinglyste areal. Der må dog ikke anføres et ciffer i 1. position.
Notatlinie 20
Der indberettes rettigheder og byrder: Bygningsfredning og bygningsbevaring.
Notatlinie 21-25
Der indberettes rettigheder og byrder vedrørende ejendom, bygning(er) eller enhed(er) iøvrigt F.eks:
bygning 002: "Kondemneret bygning"
bygning 011: "Saneringsplan tinglyst".
Notatlinie 26-30
Der indberettes bemærkninger af betydning for vurderingen f.eks:
"Dårligt vedligeholdt"., "Oliefyr udskiftet"., "15m2 uopvarmet udestue indgår i bebygget areal".
Notatlinie 31
Ombygningsarbejder i tilknytning til BBR's dataindhold, der ikke direkte ændrer det registrerede dataindhold.
Indberetningen foretages ved angivelse af en af følgende talværdier i den 1. position i notatlinien:
1 Modernisering/forbedring, hvorved bygningens brugsværdi forøges
2 Genopretning
3 Fornyelse af tekniske installationer
4 Vedligeholdelsesarbejder
Notatlinie 32
Der indberettes oplysninger om en bygnings asbestholdige ydervægs- og/eller tagdækningsmateriale.
Indberetningen foretages ved angivelse af en af følgende talværdier i den 1. position i notatlinien.
1. Asbestholdigt ydervægsmateriale
2. Asbestholdigt tagdækningsmateriale
3. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale
Det er tilstrækkeligt at indberette koderne i 1. position. Teksterne dannes automatisk på grundlag af koderne.
Notatlinie 33
Registrering vedrørende supplerende oplysninger om afløbsforhold efter kommunens eget valg.
Notatlinie 34-35
Må ikke anvendes før nærmere specifikation foreligger.
Notatlinie 36
Miljøstøtte/forbedringsstøtte.
Notatlinie 37
Må ikke anvendes før nærmere specifikation foreligger.
Notatlinie 38
Beregningsprincip for carportarealer.
Notatlinie 39
Registrering af garager, carporte og udhuse for ejendomme med mere end 500 bygninger.

