Kontrol af tilflytningsadresser i CPR indebærer, at der løbende udskrives anmærkninger, hvis personer i CPR registreres på en adresse, som ikke er registreret som bolig i BBR - enten fordi adressen ikke skal registreres i BBR eller er registreret som en erhvervsenhed (felt 308 = blank).
Ved ajourføringen af CPR's boligregister med nye adresser kan følgende anmærkninger forekomme. Anmærkningen forekommer kun på skærmen, når hændelsen indrapporteres og der udsendes ikke papirlister.
| Anmærkninger | Kode |
|---|---|
| Boligen er nu oprettet i CPR (ANM) | 2546 |
| Boligen har en ukendt boligtypekode i CPR (ANM) | 2548 |
| Boligen er registreret som sommer-/fritidsbolig i CPR (ANM) | 2549 |
| Boligen er registreret som nedlagt bolig i CPR (ANM) | 2550 |
| Boligen er registreret som ikke afsluttet byggesag (ANM) | 2551 |
| Boligen er registreret som godkendt tom bolig i CPR (ANM) | 2552 |
| Boligtypen er registreret som andet f.eks. erhverv (ANM) | 2553 |
| Boligen bliver oprettet i CPR når ajourføring foretages (ANM) | 2554 |
Årsagen til udskrivning på anmærkningsliste af ovennævnte tekst kan skyldes:
- at personerne er indrapporteret med fejlagtig adresse (Folkeregistret må korrigere adresse for de berørte personer i CPR)
- at adressen relaterer til en bolig, der efter sin art ikke skal registreres i BBR, f.eks. campingvogne, telte m.v. (Folkeregistret skal i dette tilfælde indberette en boligtypekode 6 gennem sekretariatet for personregistrering)
- at boligenheden er registreret med ukorrekt adresse eller anvendelseskode (erhverv) i BBR. (BBR-myndigheden korrigerer adressen eller anvendelseskoden i BBR, hvorefter boligtypekoden maskinelt vil blive overført til CPR`s adresseindeks. Er der evt. tale om et forhold, der er i strid med byggelovens regler og er etableret uden byggesagsbehandling, bør man sikre sig, at den relevante forvaltning er orienteret, forinden indberetning foretages)
- at boligenheden kan relateres til nybyggeri, der i BBR-ændringsregistret er registreret som værende under opførelse. (Tilfældet indikerer, at indflytning er sket inden meddelelse om fuldførelse eller udstedelse af hel eller delvis ibrugtagningstilladelse til byggeriet)
- anmærkningen skyldes alene forskelle i ajourføringsfrekvenser i de to registre. CPR har daglig ajourføring, hvorimod BBR som hovedregel overfører adresser til CPR én gang om måneden. (Kan udskrivningen forklares herved, skal BBR-myndigheden ikke foretage sig yderligere).

